Support har åbent mandag til fredag kl. 10.00 -15.00.
Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk

15. december 2022

Anbefalet brev

Hvis du skal sende et vigtigt dokument eller en værdifuld pakke, hvor du ønsker en kvittering for modtagelsen, skal du sende et anbefalet brev. Vi forklarer mere om, hvad et anbefalet brev er, hvornår det er en fordel at anvende, og hvordan man sender denne forsendelsesform.

Hvad er et anbefalet brev?

Et anbefalet brev, også kaldet et rekommanderet brev, er en særlig forsendelsesform, hvor modtageren kun kan modtage forsendelsen mod en kvittering. På den måde kan modtagelsen dokumenteres. Udover at modtageren skal kvitterer for modtagelsen, kan du også spore forsendelsen hele vejen. Et anbefalet brev er derfor særligt relevant, hvis du skal sende vigtige eller fortrolige dokumenter eller mindre varer med høj værdi. Det er både muligt at sende et anbefalet breve i Danmark og til udlandet.

Denne forsendelsesform koster en del mere end en normal forsendelse, da du udover at modtage en kvittering for modtagelsen også kan få forsikret forsendelsen op til en værdi af 1.050 kr. (breve sendt i Danmark) eller 278 kr. (breve sendt til udlandet), hvis det eksempelvis bliver beskadiget eller forsvinder.

Hvad kan jeg sende som anbefalet brev?

I udgangspunktet kan du sende, hvad du vil som anbefalet brev. Der er dog en række kriterier, du skal overholde. Disse er følgende:

  • Indholdet bør ikke have en større værdi end 1.050 kr. (for breve sendt i Danmark) eller 278 kr. (for breve sendt i udlandet), da det er disse beløb, du maksimalt kan få erstatning for.

  • Nogle lande tillader ikke, at du sender mønter, guld og sølv, rejsecheck eller andre varer af større værdi. Du kan se, hvad der gælder for hvert enkelt land her.

  • Indholdet må ikke klassificeres som farligt gods, der eksempelvis kan være kemikalier, ammunition mm. Du kan læse mere om farligt gods her.

Se hvordan Legal Desk virker

Hvordan sender jeg et anbefalet brev?

For at sende et anbefalet brev skal du indlevere det på posthuset. Du kan enten købe porto online eller på posthuset. Prisen for at sende et anbefalet brev afhænger af størrelsen på forsendelsen, og hvor hurtig en levering du ønsker, som i udgangspunktet er 5 hverdage. Derudover er det billigere at købe portoen online.

Uanset om du køber portoen online eller på posthuset, mærkes brevet med en stregkode, der kan spores. På samme måde som modtageren skal kvittere for modtagelsen, får du som afsender også en kvittering for forsendelsen enten digitalt eller fysisk. På denne kvittering finder du også dit forsendelsesnummer, så du kan spore forsendelsen. Hvis du skal sende et anbefalet brev i erhvervsmæssig øjemed, kan du også indlevere breve på erhvervsindlevering og brevterminaler.