30. april 2024
Når prisudviklingen er faldende, er der tale om deflation, men det sker sjældent i Danmark. Kortvarige prisfald styrker forbrugernes købekraft, men vedvarende deflation kan få alvorlige konsekvenser såsom stigende arbejdsløshed og virksomhedslukninger. Læs mere om deflationens indvirkninger på økonomien her.
Deflation er betegnelsen for den økonomiske udvikling, der sker, når der i en periode er kontinuerlige, generelle prisfald, fordi udbuddet er betydeligt større end efterspørgslen.
Deflation opstår ofte under økonomiske kriser, økonomisk usikkerhed eller som set under finanskrisen i 2007. Når økonomien er usikker, falder efterspørgsel som følge af faldende indkomster, og så falder priserne også. Det betyder, at borgernes penge bliver mere værd.
Deflation står i modsætning til inflation, hvor priserne stiger, og borgernes penge derfor bliver mindre værd.
Deflation kan have alvorlige konsekvenser, herunder stigende arbejdsløshed og virksomhedskonkurser. Når pengenes værdi stiger, kan det desuden føre til øget opsparing og yderligere tilbagegang i produktion og forbrug, hvilket skaber en negativ spiral. Langvarig deflation kan i værste fald være mere skadelig for økonomien end høj inflation.
Deflation beregnes ved at anvende forbrugerprisindekset eller nettoprisindekset. Forbrugerprisindekset måler udviklingen i priserne på både danske og udenlandske varer, inklusive afgifter, moms og statstilskud, og det viser deflation set fra forbrugernes perspektiv. Dog kan politiske indgreb påvirke det “kunstigt”.
Nettoprisindeks viser udviklingen i priserne uden afgifter og moms og måler deflationen, som den ville være uden direkte statslig indblanding. Det er typisk forbrugerprisindekset, der anvendes til international sammenligning af prisudviklingen.
Deflation kan have både positive og negative konsekvenser. Kortvarige prisfald kan dæmpe forbrugerincitamentet, mens deflation kan skabe forbrugertilbageholdenhed, fald i investeringer og øget arbejdsløshed. Det kan også udløse en negativ spiral, hvor vedvarende prisfald forværrer økonomiske problemer, hvilket kan påvirke beskatning, omfordeling af ressourcer og valutastabilitet. Langvarig deflation kan være mere skadelig for økonomien end et højt inflationsniveau.
Trods disse negative konsekvenser kan deflation i visse tilfælde også have positive aspekter – hvis den altså er mild og kortvarig. Kortvarige prisfald kan nemlig øge forbrugernes købekraft, hvilket kan stimulere forbrug og økonomisk aktivitet i en periode. Nogle forbrugere kan derudover se deflation som et incitament til at spare op, da forventningen om yderligere prisfald kan motivere udskydelse af forbrug. Det er dog vigtigt at bemærke, at de potentielle positive konsekvenser af deflation ofte er begrænsede og kan overskygges af de negative langsigtede virkninger, såsom vedvarende fald i investeringer, lavere produktion og højere ledighed.
Generelt anses deflation for at være et økonomisk problem, især når det er omfattende og varer ved over længere tid.
Deflation forekommer sjældent i Danmark, og det er kun set få gange siden Anden Verdenskrig. Første gang var i 2015, hvor priserne på varer og tjenester faldt. Danske forbrugere har en tendens til at holde på deres penge under deflation, fordi pengene vil blive mere værd over tid. Derfor er langvarig deflation ikke ønskværdig, selvom høj inflation også påvirker økonomien negativt.