15. december 2022
Når du anvender dit NemID, er der tale om en digital signatur, eller en digital underskrift som det også hedder. Vi forklarer mere om, hvad digital signatur er, og hvilke formål den kan anvendes til.
Digital signatur er din digitale underskrift, der overordnet kan anvendes til to forhold:
Underskrive dokumenter online
Logge ind på offentlige- og private selvbetjeningsløsninger. Ved at anvende digital signatur, identificerer du altså dig selv, og kan derigennem få adgang til personfølsomme oplysninger, der eksempelvis findes hos SKAT, e-boks, banker og andre offentlige myndigheder
Formålet med digital signatur, er at gøre det muligt at benytte offentlige- og private internettjenester døgnet rundt og dermed ikke skulle være afhængig af tid og sted.
Måden du anvender digital signatur, er ved at anvende det såkaldte NemID, hvor du har et selvvalgt brugernavn og adgangskode og et nøglekort med engangskoder, der både er muligt at have i fysisk form (papkort) og/eller via en applikation på din smartphone.
Alle i Danmark har i udgangspunktet mulighed for at få et NemID, når man fylder 15 år. For at få et NemID skal du:
have et dansk CPR-nummer eller
opfylde legitimationskrav
Det betyder, at man ikke nødvendigvis behøver at være dansk statsborger, men godt kan få et NemID, hvis man eksempelvis har opholdstilladelse eller studerer i Danmark.
Der er tre måder, man kan få NemID på:
Bestil på nemid.nu
ved personligt fremmøde hos borgerservice
ved at oprette et netbankaftale hos ens bank
Hvis du af den ene eller anden grund ikke kan anvende digital signatur og NemID, kan du blive fritaget fra det. Læs mere om, hvordan du bliver fritaget her.