Er der forskel på en jurist og en advokat?

Hvad er en jurist?

Jurist er ikke en beskyttet titel, hvilket betyder, at enhver i princippet kan kalde sig jurist. Det er dog langt fra tilfældet. I Danmark er stort set alle jurister nemlig uddannet fra jurastudiet. Du kan læse jura på enten universitet eller en handelsskole. Når man bliver uddannet i jura fra handelsskolen (cand.merc.jur), kan man dog ikke blive advokat, fordi man bliver uddannet erhvervsjurist og dermed ikke kan bestride et job som advokatfuldmægtig på et advokatkontor. Hvis man er uddannet fra universitetet, har man derimod mulighed for at tage den efteruddannelse, der kræves for at blive advokat.  

Hvad er en advokat?

Advokat er en beskyttet titel. Det betyder, at du skal efterleve en del krav, for at kunne bruge titlen. Først og fremmest skal du have en særlig uddannelsesmæssig baggrund, for at kunne kalde dig advokat. Først skal du være uddannet jurist på kandidatniveau (cand.jur) fra et af landets universiteter. Derefter skal du gennemføre en tre-årig uddannelse, som fungerer som en form for mesterlære. Her vælger de fleste, at arbejde som advokatfuldmægtig på et advokatkontor, men det er også muligt at opnå juridisk praktisk erfaring andre steder fra. Sidstnævnte uddannelse er både praktisk og teoretisk anlagt, og afsluttes med en skriftlig advokateksamen samt en praktisk prøve i retssagsbehandling. Herefter skal du beskikkes hos Civilstyrelsen, før du kan kalde dig advokat. Det tager altså minimum otte år at blive advokat.

For at kunne beholde din titel som beskikket advokat, skal du desuden tegne en ansvarsforsikring der dækker min. 2,5 mio. kr. og en garantiordning, der dækker min. 5 mio. kr. Forsikringen dækker, hvis du som advokat begår professionelle fejl, som forårsager tab af den eller anden art, og garantiordningen dækker tab som følge af svigagtige forhold fra advokaten eller dennes personales side.

Samtidig skal du deltage i en regelmæssig efteruddannelse, parallelt med det daglige arbejde som advokat, være medlem af Advokatsamfundet og du er underlagt advokatetiske regler. Alt sammen for at sikre kvaliteten af advokatens arbejde.

Se hvordan Legal Desk virker

Hvem har jeg brug for og til hvad?

Hvis du har brug for en repræsentant i retten, skal du have fat i en advokat. Det er faktisk den eneste grundlæggende forskel på en advokat og en jurist. En jurist kan rådgive og vejlede på niveau med en advokat, men kan ikke repræsentere klienter i retten. Jurister har ikke møderet i en retssal.

Hvis du derimod har brug for hjælp til jura uden for en retssal, i enten privat eller erhvervsøjemed, kan du som regel sagtens bruge en jurist. Både advokater og jurister kan være specialiseret inden for et bestemt felt, og det kan være en fordel at finde den rigtige til opgaven.

Både jurister og advokater arbejder med diverse juridiske begreber, som til tider kan være svære for ikke-jurister at forstå. Du kan med fordel slå op i vores opslagsværk for at få et indblik i, hvad der ligger bag det juridiske sprog.

Retshjælp

Retshjælpen er stedet hvor du kan få gratis mundtlig rådgivning om juridiske spørgsmål. Der er tale om hurtig og grundlæggende rådgivning, der består i at afdække problemet og se på de mulige løsninger - det kan betegnes som en slags juridisk skadestue. Retshjælp gives hos særlige advokatvagter, der findes rundt omkring i Danmark. Du kan læse mere om retshjælp her.

Med Legal Desk kan du eksempelvis lave ægtepagter, selskabsstiftelse, låneaftaler, samtykke til uskiftet bo, overdragelsesaftaler, fuldmagter, fremtidsfuldmagter, beslutningsreferater og meget andet uden at du behøver at gå til en advokat.