Forkyndelse

Hvad betyder forkyndelse?

At forkynde noget, betyder at meddele nogen om indholdet af noget retligt. Forkyndelse betegner derfor domstolenes fremsættelse af officielle juridiske meddelelser. Det er den enkelte domstol, der skal tage stilling til, hvordan den forkynder indkaldelser, stævninger og øvrige vigtige meddelelser. Domstolene har mulighed for at vælge imellem forskellige forkyndelsesmetoder, der alle er lovlige. Det væsentligste er, at de vigtige meddelelser forkyndes til de relevante personer på en hensigtsmæssig måde, så retten kan være sikker på, at meddelelserne er blevet modtaget.

Hvilke forkyndelsesmetoder findes der?

Forkyndelse kan finde sted på én af følgende måder:

1. Forkyndelse via brev

2. Forkyndelse via telefon

3. Digital forkyndelse

4. Forenklet digital forkyndelse

5. Forkyndelse via stævningsmand

6. Forkyndelse via politiet

7. Bekendtgørelse i Statstidende

1. Forkyndelse via brev

Domstolene kan forkynde vigtige meddelelser via brev ved at sende et fysisk brev til modtageren. Modtageren skal dog underskrive et dokument, som bevis på, at vedkommende har modtaget brevet. Dokumentet skal efterfølgende sendes til retten, der først efter modtagelsen kan være sikker på, at forkyndelsen er sket. 

2. Forkyndelse via telefon

Domstolene kan forkynde ved at ringe til den relevante person og fortælle den vigtige meddelelse. Modtageren er dog også berettiget til at få meddelelsen skriftligt, hvorfor denne skal sendes til modtageren efter samtalen. Den skriftlige meddelelse er et bevis på, at der er sket telefonisk forkyndelse.

3. Digital forkyndelse

Forkyndelse kan også ske digitalt gennem Digital Post, også kaldet e-Boks. Det sker ved, at domstolen sender en besked gennem e-Boks til den relevante person. Forkyndelsen er reelt først sket, når modtageren svarer på domstolens besked. Modtageren kan svare ved at sende en fysisk kopi af beskeden tilbage til domstolen, der er blevet underskrevet personligt. Modtageren kan også svare ved at underskrive beskeden med digital signatur og sende den retur til domstolen. 

4. Forenklet digital forkyndelse

Forkyndelse kan ligeledes ske ved en forenklet digital forkyndelse. Denne forkyndelsesmetode minder i store træk om den digitale forkyndelse, da der også ved denne metode sendes en besked til modtageren via e-Boks. Forskellen er dog, at forkyndelsen her allerede er sket, når beskeden er blevet behandlet af modtageren. Med det menes, at beskeden er blevet åbnet, flyttet eller slettet.

5. Forkyndelse via stævningsmand

Retten kan forkynde en meddelelse ved at bruge en stævningsmand. Det sker ved, at retten giver meddelelsen til stævningsmanden, der herefter har ansvaret for at opsøge modtageren og videregive meddelelsen. Stævningsmanden kan prøve at træffe modtageren personligt på vedkommendes bopæl, arbejdsplads eller lignende. Hvis stævningsmanden ikke kan finde modtageren, kan stævningsmanden i stedet forkynde meddelelsen over for modtagerens familie, arbejdsgiver m.v.

6. Forkyndelse via politiet

Hvis retten har forsøgt at forkynde en meddelelse ved at bruge ovenstående metoder, men disse har slået fejl, kan retten bede politiet om at finde modtageren og forkynde meddelelsen til vedkommende.

7. Bekendtgørelse i Statstidende

Hvis de ovenstående forkyndelsesmetoder slår fejl, kan retten forkynde meddelelsen ved at bekendtgøre den i Statstidende, hvor de opfordrer modtageren til at kontakte domstolen. Modtageren vil samtidig få sendt meddelelsen gennem posten.