Forordning

Hvad er en forordning?

En forordning er en retsakt, hvilket blot er et andet ord for lov. En forordning bliver udarbejdet af EU-lovgivningsmagten, hvorfor der ikke er tale om en national lov udarbejdet af folketinget, men derimod en international EU-lov, der som udgangspunkt gælder for alle unionens medlemslande. I og med at en forordning udarbejdes af EU-lovgivningsmagten, betyder det også, at en forordnings regler gælder fuldstændigt ensartet for samtlige medlemslande.

Når en forordning udarbejdes og vedtages af EU-lovgivningsmagten, bliver loven automatisk gældende og bindende for alle medlemslandene. En forordning skal altså ikke først indarbejdes i eksempelvis dansk nationalret før, at den bliver gældende for landet. En forordning kan suppleres af en national lov, hvis et medlemsland ønsker flere regler i forlængelse af forordningen. Der kan dog ikke laves regler, der tilsidesætter reglerne i en forordning. 

Hvorfor udarbejdes forordninger?

En forordning udarbejdes for at skabe fælles regler inden for et bestemt område, der skal gælde for samtlige af unionens medlemslande. Formålet med dette er at sikre ensartet lovgivning på tværs af grænserne i EU samt at opstille fælles spilleregler på unionens indre marked for borgere, selskaber og myndigheder. Ensartede regler vil ikke blot gøre det nemmere at drive virksomhed på tværs af medlemslande, men også at være borger i de forskellige lande.

Se hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen.

Eksempel på en forordning

I nyere tid er det bedste eksempel på en forordning databeskyttelsesforordningen, som i daglig tale er bedre kendt som persondataforordningen (GDPR). Databeskyttelsesforordningen er således udarbejdet af EU-lovgivningsmagten og gælder ensartet for alle unionens medlemslande.

Databeskyttelsesforordningen er den lov, der blandt andet bestemmer reglerne omkring beskyttelse af personlige oplysninger, samt regler omkring samtykke til behandling af personlige  data. I forlængelse af databeskyttelsesforordningen har folketinget i 2018 udarbejdet databeskyttelsesloven, der supplerer reglerne i databeskyttelsesforordningen. 

Forskellen på en forordning og et direktiv

Et direktiv er også en EU-retsregel, der udarbejdes af EU-lovgivningsmagten. Et direktiv adskiller sig fra en forordning ved, at direktiver ikke er bindende for medlemslandene, på samme måde som en forordning er bindende. Et direktiv fungerer derimod som en anbefaling til medlemslandene om, hvordan landene skal udarbejde nationale regler inden for det område, som direktivet vedrører.

Et direktiv kan med andre ord ikke anvendes som en lov i den forstand, at en person kan dømmes ud fra direktivets regler, da reglerne først skal omsættes til national ret. Det er myndighedernes ansvar at udarbejde eller indarbejde et direktivs regler i national lovgivning, hvilket typisk skal ske inden for to år.