Længe ventet domsdatabase skal løse demokratisk problem

Hvad er den nye domsdatabase?

Den nye domsdatabase er en samlet oversigt over retsafgørelser i Danmark. Offentlige informationer om domme er nemlig ikke så tilgængelige i praksis som de er i teorien. Domsdatabasen er åben for offentligheden og skal til en start indeholde retsafgørelser i sager behandlet i de såkaldt overordnede domstole, som inkluderer Højesteret, landsretterne, samt Sø- og Handelsretten.  

• Adgang til domsdatabasen er gratis for alle. I dag skal man betale en retsafgift på 150 kr. for at få den nødvendige aktindsigt.
• Navne og andre identificerbare oplysninger anonymiseres. Navne på advokater og dommere i de overordnede retter vil dog fortsat være synlige. 
• Databasen vil som udgangspunkt kun indeholde domme, der afsiges efter lanceringen. Databasens indhold opbygges på den måde løbende.
• Databasen skal indeholde domme i civile sager og udvalgte straffesager, som offentligheden har særlig interesse i.
• Når domstolenes afgørelser er fuldt digitaliseret, vil de resterende afgørelser i straffesager også blive indført i databasen.
• Med tiden vil afgørelser fra byretterne også indføres. 
• Afgørelsesdatabaserne hos hhv. Højesteret og Sø- og Handelsretten erstattes ikke af denne domsdatabase, men vil fortsat være i brug efter lanceringen. 
• Alle personfølsomme oplysninger, såsom navne, er fjernet fra de oplysninger, der ligger tilgængelige i databasen.

Baggrund

I dag skal man søge aktindsigt for at få adgang til en retsafgørelse. For at få aktindsigt kræver det dels, at man ved præcis hvilken sag, der er tale om, dels hvornår afgørelsen er fundet sted. Og disse oplysninger kan man ikke umiddelbart søge frem. Derudover skal man betale en retsafgift på 150 kr. for at få en udskrift af dommen. Alt dette betyder i praksis, at oplysninger om domme er svært tilgængelige - og dette er demokratisk problem. Formålet med domsdatabasen er derfor at skabe større gennemsigtighed i det danske retssystem for derigennem at styrke både retsfølelsen og -sikkerheden.

Den politiske beslutning om at oprette en samlet domsdatabase blev fremsat første gang i 2001. Efter forslaget blev vedtaget af Folketinget, har projektet været i modvind af flere omgange - bl.a. fordi IT-leverandøren blev udskiftet undervejs samt en budgetoverskridelse på 131%. 

Hvad kommer det til at betyde i praksis? 

Helt grundlæggende kommer denne database til at skabe større gennemsigtighed i det danske retssystem. Dog vil det nok typisk være jurister, advokater og andre fagfolk, der vil benytte databasen i første omgang. Men nu hvor databasen er lanceret, kan alle gå ind og finde oplysninger om specifikke retsafgørelser. Oplysningerne vil naturligvis være anonymiserede, så man ikke kan se navne og andre følsomme oplysninger i den enkelte sag. Det vil fortsat være muligt at se navne på advokater og dommere i de overordnede retter (omfatter Højesteret, landsretterne, samt Sø- og Handelsretten).