15. december 2022
Præklusion er betegnelsen for, når en part i en sag afskæres fra at fremlægge nye beviser eller komme med nye påstande på et bestemt tidspunkt i sagens forløb. Læs mere om præklusion og reglerne herfor i denne artikel.
Præklusion er betegnelsen for, når en part i en retssag får begrænset sine muligheder for at fremlægge nye beviser eller komme med nye påstande på et nærmere bestemt tidspunkt i sagens forløb.
Præklusion indtræder som udgangspunkt, når retssagens forberedelse afsluttes – herefter prækluderes parterne fra at fremlægge nyt materiale og nye synspunkter. Retssagens forberedelse afsluttes som udgangspunkt senest fire uger inden, at hovedforhandlingen skal finde sted. Hovedforhandlingen er tidspunktet, hvor parterne skal fremlægge for retten.
Det er dog ikke kun ved afslutningen af forberedelsen, at et præklusion kan indtræde. Der kan også indtræde præklusion, hvis parten i en retssag udebliver fra et retsmøde, eller hvis vedkommende undlader at indgive et påkrævet processkrift – et processkrift er et dokument, hvori der redegøres for en parts påstande og de retlige grunde, der måtte støtte disse.
Præklusion vil som udgangspunkt altid indtræde ved afslutningen af sagens forberedelse. Du skal dog være opmærksom på, at du som part i en sag muligvis kan få lov til at præsentere nye beviser og synspunkter efter afslutningen af sagens forberedelse, såfremt du får rettens tilladelse til at komme med nyt processtof, som det også hedder.
Dog er betingelserne for en sådan tilladelse meget strikse, hvorfor der sjældent i praksis gives tilladelse hertil. Derudover indsnævres dine muligheder for at få en sådan tilladelse jo længere fremme i retssagsforløbet, I er – herunder særligt, når I kommer tæt på tidspunktet for hovedforhandlingen, som er den afsluttende del af en retssag.
Det er retten, der beslutter tidspunktet for, hvornår sagens forberedelse afsluttes. Hovedreglen er, at tidspunktet fastsættes ved det møde, som der afholdes i retten, når sagsøgte har indleveret svarskrift – et svarskrift er sagsøgtes svar på anklagerne.
Herefter kan retten i særlige tilfælde vælge at ændre det fastsatte tidspunkt, hvis ændringen sker af hensyn til, at sagen skal behandles på en forsvarlig måde. Hvis der ikke er fastsat et tidspunkt for afslutningen af sagens forberedelse, vil man falde tilbage til udgangspunktet om, at sagens forberedelse afsluttes senest fire uger før hovedforhandlingen.
Der gælder en generel regel om, at retten kan vælge at afslutte sagens forberedelser på et tidligere tidspunkt – og herefter prækludere fremlæggelsen af nyt processtof – hvis parterne ikke overholder den fastsatte tidsplan. Hvis retten gerne vil afslutte sagens forberedelser før tid på grund af den ene parts manglende overholdelse af tidsplanen, skal retten som regel først tilkendegive dette ønske, før det kan besluttes – dette skal ske af hensyn til modparten, der har overholdt tidsplanen og som derfor bør have mulighed for at komme med nyt processtof, så længe det stadig er muligt.