Support har åbent mandag til fredag kl. 10.00 -15.00.
Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk

28. marts 2023

Reglerne i hundeloven

Er du hundeejer, eller overvejer du at få en hund, skal du være opmærksom på reglerne, som følger af hundeloven. Her får du syv områder, du skal være særligt opmærksom på som hundeejer.

Forbudte hunderacer

Inden man anskaffer sig en hund, har man pligt til at sikre sig, at den ikke tilhører en af de forbudte racer. Ifølge hundeloven, må man hverken eje eller avle følgende racer: Pitbull terrier, Tosa inu, Amerikansk staffordshire terrier, Fila brasileiro, Dogo argentino, Amerikansk bulldog, Boerboel, Kangal, Centralasiatisk ovtcharka, Kaukasisk ovtcharka, Sydrussisk ovtcharka, Tornjak og Sarplaninac.

Dette gælder også for hunde, som er krydsninger, hvor ovennævnte racer indgår. Hvis der er tvivl om, hvilken race hunden er, eller hvorvidt en af de forbudte racer indgår ved krydsning i hunden, er det op til hundeejeren at dokumentere, at hunden ikke er en krydsning af de forbudte racer.

Hvis du har erhvervet en hund af en forbudt race eller en krydsning heraf senest den 17. marts 2010, må du gerne beholde den, dog med undtagelse af Pitbull terrier og Tosa inu, da de har været ulovlige siden 1991. Du skal dog overholde følgende krav:

  • Hunden skal altid føres i en fast line/snor med en maksimal længde på 2 meter, når den befinder sig på gader, veje, stier, pladser mv., der er åbne for almindelig færdsel.

  • Hunden skal være forsynet med en forsvarlig, lukket mundkurv.

  • Hunden må ikke sælges videre eller gives bort til andre.

Ulovlige hunde der er erhvervet efter den 17. marts 2010, eller hvis ejeren i tvivlstilfælde ikke kan dokumentere, at hunden er lovlig, skal aflives. Hvis ejeren nægter dette, vil politiet sørge for, at aflivning bliver foretaget.

Registrering og hundetegn

Hundeloven indeholder derudover regler for registrering og hundetegn. Inden hunden bliver 8 uger gammel, skal ejeren sørge for, at hunden bliver mærket og registreret. Hunden bliver mærket og registreret hos en autoriseret ID-mærker, som typisk vil være en dyrlæge. Du kan finde en oversigt over dyrlæger på Dyrlægeforeningens hjemmeside. Registreringsgebyret er på 110 kr.

Efter ca. 2 uger modtager du registreringsattesten for din hund. Hvis du mod forventning ikke modtager registreringsattesten, skal du kontakte Dansk Hunderegister.

Ud over registreringen, skal hunden, ifølge hundeloven, bære halsbånd med skilt fra den er 4 måneder gammel. Skiltet skal som minimum indeholde ejerens navn og adresse. Mange vælger også at skrive deres telefonnummer, men dette er ikke et krav. Politiet skal lade en hund mærke og registrere for ejerens regning, hvis hunden ikke allerede er det.

Hundeloven og snor

Selvom hunden er velopdragen, må den ikke løbe frit alle steder. I byer og områder med bymæssig bebyggelse, hvor man færdes på gader, veje, stier eller pladser m.v., der er åbne for almindelig færdsel, skal hunde nemlig, ifølge hundeloven, være i snor eller følge en person med fuldt herredømme over den. Snoren skal kunne gøres så kort, så hundeføreren kan holde hunden tæt ind til sig. Derudover kan der i hver enkelt kommune være regler for, at en hund ikke må gå uden snor.

Fuldt herredømme er ikke nærmere bestemt i loven, men betyder ifølge tidligere domme, at hundeføreren kan standse hunden, hvis den f.eks. angriber andre dyr eller mennesker. Uanset om hunden må løbe frit eller skal holdes i snor, er det altid hundeførens ansvar, at hunden ikke volder skade eller er til gene for sine omgivelser. Hvis hundens adfærd eksempelvis gør andre personer utrygge eller bange, bør den altid holdes i snor, uanset om det er tilladt for hunde at løbe frit i området. Desuden anses en hund ikke for at være under følgeskab, blot fordi den er under opsyn fra en bolig eller et forretningslokale.

Uden for byer som eksempelvis parker og skove, har man pligt til at holde sin hund til sig, så den ikke strejfer om, medmindre det er tilladt med fritløbende hunde, som det er i de mere end 200 etablerede hundeskove over hele landet. Du kan finde en oversigt over hundeskove på Naturstyrelsens hjemmeside.

Når man tager hunden med på stranden, afhænger reglerne om snor af årstiden. I vinterhalvåret (oktober til og med marts) må din hund gerne løbe frit på stranden. I sommerhalvåret (april til og med september) skal hunden derimod være i snor. Bemærk, at der er en del strande, hvor det er helt forbudt at medtage hund. Du bør derfor altid lægge mærke til skiltningen, inden du tager hunden med på stranden.

Regler for hundegøen

Hundeloven regulerer også de situationer, hvor en hund forstyrrer naboer med vedvarende gøen eller hylen. Hvis en nabo indgiver en klage til politiet over en hunds gøen, kan politiet pålægge ejeren, at hunden skal holdes indendørs eller i værste fald helt fjernes fra ejendommen, hvis påbuddet ikke efterleves.

Det kan være svært at definere, hvor meget en hund må gø, og hvor meget gøen naboerne skal kunne tåle. Udvalget der lavede hundeloven har dog opstillet nogle eksempler på situationer, hvor naboer vil have ret til, at myndighederne skrider ind:

  • Hvis en hund gør i ca. 30 minutter i træk, mere end tre af ugens dage.

  • Hvis en hund gør i ca. fem minutter i træk, fire eller flere gange om dagen, i mere end tre af ugens dage.

  • Hvis en hund gør kortvarigt (under ca. fem minutter), men sammenlagt i mere end ca. 60 minutter på en dag, mere end tre af ugens dage.

Inden man tager fat i myndighederne, er det dog ofte en god idé, at man prøver at tale med hundeejeren selv, og ser om man kan løse problemet den vej. 

Se hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen

Lovpligtig ansvarsforsikring for hunde

Det er et krav i hundeloven, at der tegnes ansvarsforsikring for din hund. Ansvarsforsikringen dækker de situationer, hvor en hund gør skade på andre mennesker eller andre menneskers ejendele. Det er vigtigt at være opmærksom på, at den lovpligtige ansvarsforsikring ikke dækker, hvis din hund kommer til skade eller bliver syg. Hvis du ønsker forsikringsdækning i disse situationer, skal du tegne en sygeforsikring for hunden.

Hvad hvis hunden bider?

Det er altid ejerens ansvar at tage de nødvendige forholdsregler for, at hunden ikke volder skade på andre. Hvis en hund skambider et menneske eller en anden hund, skal politiet sørge for, at hunden bliver aflivet. En undtagelse til dette, kan f.eks. være, hvis hunden har skambidt en indbrudstyv, der havde en truende adfærd overfor hundens ejer, eller hvor biddet ikke kan kategoriseres som et skambid. I de tilfælde er det en konkret vurdering af, om hunden skal aflives, eller om ejeren i stedet skal efterleve nogle strenge påbud. Dog er det værd at understrege, at en hund ikke vil blive aflivet, hvis den skambider andre dyr end hunde, f.eks. mus, rotter, fugle, katte, råvildt eller landbrugsdyr. Det skyldes at skambiddet kan være et udtryk for naturlige instinkter, herunder jagtinstinkter.

Skambid er i hundeloven defineret som følgende:

  • Flere dybe, punktformede sår, der når dybt i underhuden eller penetrerer ned i muskulatur; det skal tydeligt fremgå, at der er tale om flere bid, og at det er foregået med nogen voldsomhed

  • Udrivning (dyb flænge) i underhud / muskulatur (altså ikke kun i huden/skindet)

  • Bidlæsioner, der medfører tab af væv (bortset fra ubetydelige skader på hundeører)

  • Bidlæsioner, der medfører døden, herunder situationer, hvor en hund rusker en anden hund til døde, uden at biddet i sig selv har givet anledning til skader af en karakter, som beskrevet i de foregående tre punkter.

Som tidligere beskrevet, er det hundeejerens ansvar at erstatte enhver skade, som hunden forårsager. Det er uden betydning, om hundeejeren har handlet uagtsomt, eller om hundeejeren kan siges, at være skyld i hændelsen. Hvis en hund har bidt en person, vil personen, alt efter skadens omfang, kunne kræve erstatning for svie og smerte, samt eventuelt tabt arbejdsfortjeneste via hundens ansvarsforsikring.

Hund i bilen

Der er ingen regler om transport af hunde i bilen. Dog kan det være forbundet med væsentlig fare, hvis en hund er fri i bilen under kørsel. I tilfælde af kollision kan hunde blive slynget rundt i bilen, hvilket kan medføre skade på både hunden og personerne i bilen. FDM anbefaler af samme grund, at hunde altid transporteres i en transportkasse eller fastspændes med en hundesikkerhedssele på bagsædet.

Hvis turen går til udlandet, skal du altid huske at tjekke, hvilke regler der gælder for transport af hunde i de(t) pågældende land(e). Reglerne kan også gælde selvom der kun er tale om gennemkørsel.