Retten til at blive glemt

Hvad er retten til at blive glemt?

‘Retten til at blive glemt’ eller ‘retten til sletning’ er en rettighed, der sikrer dig, at du kan få dine personoplysninger slettet, hvis du anmoder om det. Du kan gøre brug af din ret til sletning hvis:

• Personoplysningerne ikke længere er nødvendige for den dataansvarlige

• Du trækker dit samtykke tilbage

• Personoplysningerne er blevet behandlet ulovligt

• Juridisk er der en forpligtelse (“retlig forpligtelse”) til at personoplysningerne skal slettes; det er eksempelvis tilfældet hvis en lov forpligter dataansvarlige til at slette personoplysningerne.

• Der er indsamlet oplysninger om et barn under 13 år

Retten til at blive glemt gælder ikke kun personoplysninger, der er tilgængelige på internettet, men gælder også personoplysninger, som en virksomhed har gjort utilgængelige.

Rent praktisk kan du først gøre brug af din ret til at blive glemt, når du er klar over at en virksomhed har personoplysninger om dig. Virksomheder skal altid give dig besked, når de indsamler personoplysninger om dig - dette skyldes den oplysningspligt, som alle virksomheder og myndigheder under persondataforordningen er pålagt.

Hvordan kan jeg gøre brug af min ret til at blive glemt?

I langt de fleste tilfælde behandles der personoplysninger om dig, fordi du har givet samtykke til det. I disse situationer kan du altid henvende dig til pågældende virksomhed og meddele, at du trækker dit samtykke tilbage, og at de skal slette dine personoplysninger.

Du kan sende dem en kort mail hvor du eksempelvis skriver:

“Til rette vedkommende
Jeg ønsker at I omgående sletter alle personoplsyninger om mig jf. persondatafordningens artikel 17, da jeg trækker mit samtykke om behandling af personoplysninger tilbage.
Vh.
[fulde navn]”

Husk at skrive dit fulde navn, så virksomheden kan identificere dig og slette dine personoplysninger.

Hvis du er i tvivl om hvem der har oplysninger om dig, og hvor du skal starte, kan du gå din mailbox og spamfiltre igennem. Alle virksomheder, der har sendt dig mails, har også andre personoplysninger om dig. Du skal derfor rette henvendelse til disse virksomheder med mails som i eksemplet foroven.

Særligt for børn

Næsten alle har i dag adgang til internettet og de sociale medier fra de er meget unge. Dine børn risikerer derfor, at det de uploader kan forfølge dem i deres voksenliv. Af denne årsag har persondataforordningen et særligt fokus på at beskytte børns personoplysninger på sociale medier. Det betyder, at børn under 13 år har et særligt krav på at få slettet personoplysninger og opslag, som de lægger op på sociale medier.

Hvor voksne har svært ved at få slettet deres oplysninger fra Facebook pga. Facebooks privatlivspolitik, har børn ikke denne hindring, og Facebook skal derfor slette deres personoplysninger omgående, hvis du anmoder om det.

Hvilke begrænsninger er der af retten til at blive glemt?

Der gælder særlige situationer, hvor du ikke kan få slettet dine personoplysninger.

• Hvis sletningen strider mod ytringsfriheden. Eksempelvis kan en politiker ikke få slettet sit navn fra en avisartikel, da pressen er særligt beskyttet af ytringsfriheden.

• Hvis behandlingen af dine personoplysninger er en retlig forpligtelse. Det betyder, at hvis andre regler forbyder den dataansvarlige at slette personoplysninger, er de ikke forpligtet til at gøre det. Et eksempel er journaliseringspligten, der bestemmer, at de offentlige myndigheder bl.a. skal gemme alle e-mails, som de modtager - også selvom de indeholder personoplysninger.

• Hvis behandlingen af dine personoplysningerne sker i offentlighedens interesse

• Hvis behandlingen af dine personoplysninger er en opgave under offentlig myndighedsudøvelse. Det betyder, at hvis dine personoplysninger ligger hos en offentlig myndighed og personoplysningerne er en vigtig del af myndighedens arbejde, så kan du ikke få dem slettet. Eksempelvis har de offentlige myndigheder, der beskæftiger sig med borgere, typisk en database med personoplysninger, som de arbejder ud fra.