Straffesager

Hvad er en straffesag?

Straffesager vedrører lovovertrædelser, der er underlagt strafferetlige regler. Dette omfatter tilfælde, hvor en lov er blevet overtrådt, og hvor der kan idømmes straf i form af bøde eller fængsel. 

Der findes to typer af strafbare handlinger: dem, der er defineret i straffeloven, og dem, der hører under særlovgivningen – det vil sige strafbare handlinger, der ikke fremgår af straffeloven. Et eksempel på sidstnævnte kategori er handlinger i  færdselsloven, hvor der kan rejses straffesager efter særlovgivning.

Det er politiet, der står for efterforskningen af straffesager. Når efterforskningen er afsluttet, tager anklagemyndigheden over og indleder retssagen ved at rejse tiltale. Herefter overføres straffesagen til retten, hvor hovedforhandlingen kan begynde.

Efterforskning  

Normalt indledes en straffesag, når der er begået en forbrydelse, som politiet får kendskab til. Dette sker typisk, når politiet opdager en forbrydelse, – eksempelvis under rutinemæssig trafikkontrol, efterforskningen af en anden sag eller som følge af en anmeldelse. Når politiet bliver bekendt med en forbrydelse og vurderer, at der er grundlag for det, påbegynder de normalt en efterforskning. Det er efterforskningen, der danner grundlag for bevisførelsen i retten.

Mistanke og sigtelse 

At være mistænkt i en straffesag betyder, at man er under mistanke for at have begået en lovovertrædelse. Hvis politiet efter en række efterforskningsaktiviteter finder en velbegrundet mistanke,  kan de vælge at sigte den mistænkte. 

For at blive sigtet skal det med rimelighed og på objektivt grundlag antages, at mistanken er af en vis styrke. Hvis man bliver sigtet i en straffesag, har man automatisk en række rettigheder. Dette omfatter retten til at få oplyst anklagerne, retten til at tie, retten til juridisk repræsentation og mere.

Påtale, tiltale, og tilståelse

Når sagen er efterforsket af politiet, vil sagen overgå  til anklagemyndigheden, som skal beslutte, om der skal indledes retssag eller ske en påtaleopgivelse. 

Ved påtaleopgivelse undlader anklagemyndigheden at indlede retssagen for en strafbar handling, fordi der ikke er tilstrækkeligt bevis for at opnå en domfældelse. 

Er der tilstrækkeligt bevis for en potentiel domfældelse, vil anklagemyndigheden indlede en retssag. Dette sker ved, at sagen officielt sendes til retten med et anklageskrift, der beskriver forbrydelsen. Vedkommende, der før var sigtet, vil nu i stedet være tiltalt, og sagen vil gå videre til domsbehandling i byretten. Hvis den tiltalte indrømmer sin skyld, er der tale om en tilståelse.

Hovedforhandling og domsafsigelse

Hovedforhandling udgør den afgørende del af strafferetsplejen, hvor beviserne præsenteres for retten. Under hovedforhandlingen fremlægger de involverede parter – herunder anklagemyndigheden og den tiltalte med sin forsvarer – deres argumenter og beviser. Anklageren vil præsentere og undersøge beviserne i sagen og afhøre eventuelle vidner. Forsvarsadvokaten har mulighed for at fremlægge modbeviser og afhøre de vidner, der er blevet indkaldt.

Processen ved hovedforhandlingen varierer afhængigt af sagens karakter. Der er grundlæggende tre typer af sager: nævningesager, domsmandssager og tilståelsessager:

• En nævningesag er en retssag, hvor anklageren kræver en fængselsstraf på mindst fire år, eller hvor den tiltalte kan blive idømt forvaring eller en anden form for anbringelse. Disse sager omhandler typisk alvorlige forbrydelser såsom drab, særligt grove tilfælde af brandstiftelse, voldtægt eller røveri. Nævningesager starter ved byretten og kan ankes til landsretten. Den tiltalte kan dog vælge at få sagen behandlet som en domsmandssag. I nævningesager er der tre juridiske dommere og seks nævninge i byretten, og tre juridiske dommere og ni nævninge i landsretten. 

• Hvis den tiltalte nægter sig skyldig i en straffesag og anklageren kræver fængselsstraf eller frakendelse af rettigheder, behandler byretten sagen som en domsmandssag. Her er det almindelige borgere, der har meldt sig som nævninge eller domsmænd, der er med til at afgøre sagen sammen med de juridiske dommere. I domsmandssager er der én juridisk dommer og to domsmænd i byretten, og tre juridiske dommere og tre nævninge i landsretten.

• Tilståelsessager er sager, hvor den tiltalte tilstår forbrydelsen over for retten uden et egentligt anklageskrift. I stedet for en formel hovedforhandling afgør en enkelt juridisk dommer sagen baseret på tiltaltes tilståelse og andre bekræftende oplysninger. Anklageren og forsvareren vil ikke skulle diskutere den anklagedes skyld, men vil derimod fokusere på at fastsætte straffen. Hvis dommen appelleres til landsretten, deltager domsmænd i retsforhandlingerne. Tilståelsessager afgøres af én juridisk dommer.

Når proceduren er afsluttet, får den tiltalte mulighed for at komme med sine sidste bemærkninger i sagen. Herefter går sagen videre til domsafsigelse, hvor retten fastsætter det  forventede tidspunkt for dom. I straffesager skal afgørelsen træffes hurtigst muligt, og ofte sker det samme dag. Når hovedforhandlingen er slut, vil der blive afsagt dom, som enten kan resultere i domfældelse eller frifindelse.

Frifindelse og domfældelse 

I straffesager er dommen rettens afgørelse af, hvorvidt man er skyldig eller ej, og hvilken straf der skal i så fald skal falde. I alle straffesager har anklagemyndigheden ansvaret for at bevise, at den tiltalte er skyldig. Hvis anklagemyndigheden ikke kan bevise dette, og der er en rimelig begrundet tvivl om den tiltaltes skyld, skal retten afsige en frifindelsesdom. Hvis retten derimod  vurderer, at du er skyldig, kan du blive idømt enten en bøde eller en fængselsstraf.

Fængselsstraffen kan enten være ubetinget eller betinget. Ved en ubetinget straf pålægges man at afsone i fængsel i den periode, som retten fastsætter, med mulighed for i visse tilfælde at afsone ved brug af en fodlænke. I tilfælde af en betinget straf undgår du fængsel, såfremt du overholder en række vilkår i en bestemt periode, kaldet prøvetiden.