Uddannelseshjælp

NB: Nyt kontanthjælpssystem træder i kraft den 1. juli 2025 med nye satser og tillæg: grundsats, forhøjet sats, mindstesats, satser for hjemmeboende under 30 år, børnetillæg, enlig- ungetillæg samt fritidstillæg. Nuværende modtagere vil blive informeret af kommunen om ændringer. 

Hvad er uddannelseshjælp?

Uddannelseshjælp erstatter kontanthjælp og er til unge under 30 år, der ikke har nogen uddannelse. Uddannelseshjælp er på niveau med SU og er altså et økonomisk bidrag til unge. Formålet med uddannelseshjælpen er derfor at få de unge i uddannelse. Hvis den unge ikke umiddelbart kan gå i gang med en uddannelse, er der mulighed for at modtage aktivitetstillæg. Vi forklarer mere om aktivitetstillægget senere i denne artikel.

Se, hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen.

Hvem kan modtage uddannelseshjælp?

For at modtage uddannelseshjælp er der en række krav, du skal opfylde. Disse er følgende:

• Du er under 30 år

• Du har ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse

• Du har været udsat for en social begivenhed, som har medført, at du ikke kan forsørge dig selv eller din familie. Det kan bl.a. dreje sig om sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør

• Andre ydelser såsom arbejdsløshedsdagpenge, pension mv. skal ikke kunne dække behovet for forsørgelse

• En eventuel ægtefælle må ikke kunne forsørge dig

For at blive taget i betragtning til at modtage uddannelseshjælp skal du til mindst tre samtaler hos kommunen, hvor kommunen skal vurdere, om du enten er:

• Åbenlyst uddannelsesparat (du kan påbegynde en uddannelse nu og gennemføre den)
  

• Uddannelsesparat (du kan påbegynde en uddannelse inden for ca. et år og gennemføre den), eller
  

• Aktivitetsparat (du kan ikke påbegynde en uddannelse inden for et år)

Det er forskelligt, hvor mange samtaler du skal til, før kommunen kan afgøre, om du er åbenlyst uddannelsesparat, uddannelsesparat eller aktivitetsparat. Kommunen har dog mulighed for at vurdere allerede ved den første samtale, at du er åbenlyst uddannelsesparat.

Hvis kommunen vurderer dig til at være aktivitetsparat, har du ret til et aktivitetstillæg, hvis du altså har tilkendegivet et ønske om et aktivt tilbud eller deltager i et. Hvis du ikke kan deltage i tilbuddet, eksempelvis grundet alvorlig sygdom, har du stadig ret til at modtage aktivitetstillæg.

Hvad skal jeg, hvis jeg er åbenlyst uddannelsesparat?

Hvis du er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat, skal du i gang med en uddannelse hurtigst muligt. Du får et uddannelsespålæg (jobplan), der fungerer som en plan for, hvordan og hvor du kommer i uddannelse. Det betyder, at du skal komme med forslag til uddannelser og søge om optagelse på en eller flere af dem.

Indtil du starter på uddannelsen, skal du så vidt muligt arbejde og forsørge dig selv. Du kan som alternativ også arbejde for din uddannelseshjælp i eksempelvis en nytteindsats.

Hvad skal jeg, hvis jeg er uddannelsesparat?

Hvis du er vurderet til at være uddannelsesparat, vil kommunen igangsætte en indsats, der skal hjælpe dig til at blive i stand til at påbegynde og gennemføre en uddannelse. Du får et uddannelsespålæg (jobplan), der danner ramme for samarbejdet mellem dig og kommunen, indtil du har fundet en uddannelse og påbegyndt den.

Afhængigt af om du har gennemført en ungdomsuddannelse, skal du deltage i læse-, skrive- og regneundervisning. Derudover bliver din jobplan tilrettelagt efter dine behov og ønsker. På den måde får du hjælp og tæt opfølgning gennem hele forløbet.

Det er dog vigtigt, at du følger de krav kommunen stiller. Hvis du ikke gør, kan du risikere at få en sanktion, der kan have betydning for, hvor meget du får i uddannelseshjælp, eller du kan risikere at miste retten til uddannelseshjælp i en periode.

Hvad skal jeg, hvis jeg er aktivitetsparat?

Hvis du er vurderet til at være aktivitetsparat, er målet stadig at få dig i uddannelse, dog vil det primære fokus være at gøre dig uddannelsesparat. Du vil modtage et uddannelsespålæg (jobplan), der gælder, selvom kommunen umiddelbart vurderer, at du ikke har de forudsætninger, det kræver for at starte på en uddannelse. Uddannelsespålægget danner ramme for din indsats hen imod uddannelse.

Du vil blive hjulpet og fulgt tæt af kommunen og få læse-, skrive- og regneundervisning, hvis du ikke har taget en ungdomsuddannelse og du har muligvis ret til mentorstøtte. Du skal så vidt muligt følge de krav, der stilles til dig – hvis ikke kan kommunen give dig sanktioner. Der er dog tale om rimelige sanktioner, da der tages udgangspunkt i dig og din situation, eksempelvis hvis du har en psykisk lidelse eller misbrugsproblemer.

Hvor meget kan jeg modtage i uddannelseshjælp?

Hvor meget du kan få i uddannelseshjælp, afhænger af, hvor parat du er til uddannelse. For personer, der er vurderet til at være uddannelsesparate gælder følgende satser pr. måned før skat:

Du skal søge om uddannelseshjælp på borger.dk. Derefter vil du blive kontaktet af din kommune, hvor du vil få svar på, hvorvidt du opfylder de krav, der stilles eller ej. Hvis du opfylder kravene, skal du til en række samtaler hos din kommune for at finde ud af, hvor uddannelsesparat du er.