10. oktober 2023
Rydning af dødsbo foregår ved, at du rydder op i den afdødes efterladte formuegenstande, efter dødsboskiftet har fundet sted. Du kan enten selv vælge at rydde dødsboet – eventuelt sammen med den afdødes øvrige familiemedlemmer og nærmeste – eller du kan få ryddet boet af en professionel. Læs mere om rydning af dødsbo her.
Et dødsbo er den samlede betegnelse for det, som en person efterlader sig, når vedkommende går bort. Et dødsbo er altså vedkommendes efterladte formuegenstande såsom hus, indbo, bil mv.
Et dødsbo betragtes som en selvstændig juridisk person, hvilket indebærer, at skifteretten i den afdødes retskreds skal tage stilling til, hvordan dødsboet skal behandles – det er således skifteretten, der bestemmer, hvornår dødsboet må ryddes. Dødsboet kan dog først ryddes i praksis, når den øvrige behandling af dødsboet er blevet afsluttet.
Et dødsbo behandles ved, at den afdødes gæld betales, og arven fordeles mellem arvingerne. Dette kaldes i praksis et dødsboskifte og kan ske ved enten privat eller offentligt skifte. Når skiftet har fundet sted, vil der blive udstedt en skifteretsattest af skifteretten – herefter må arvingerne frit råde over boet og påbegynde rydningen.
Udover at du skal være opmærksom på, at dødsboskiftet sker på rette vis, skal du ligeledes sørge for at opbevare den afdødes formuegenstande på en sikker og forsvarlig måde. Det gør sig især gældende, hvis der er tale om et dødsbo med mange værdifulde genstande, da et sådant dødsbo kan være særligt udsat for indbrud og lignende. Her vil det være fornuftigt at du sikrer, at de værdifulde genstande er dækket af den afdødes indboforsikring. Derudover er det også en god idé at dokumentere genstandenes eksistens på forhånd ved at tage billeder og finde kvitteringer frem.
Efter at dødsboskiftet har fundet sted, skal boet ryddes. At rydde boet betyder, at de genstande, som ingen har arvet og heller ikke er blevet solgt eller overdraget til andre, skal smides ud eller doneres. Du kan vælge at rydde boet selv – eventuelt i selskab med den afdødes øvrige familiemedlemmer og nærmeste – eller du kan betale for professionel hjælp.
Professionel hjælp kan være et godt alternativ til selv at gøre det, da det kan være vanskeligt at skulle tage stilling til rydningen af boet, hvis du stadig kæmper med tabet og sorgen. I en sådan situation kan du få professionel hjælp af forskellige aktører på markedet, der vil sørge for, at dødsboet ryddes på en professionel og respektfuld måde.
Hvis du ikke allerede har oprettet et testamente, kan du nemt og billigt gøre det med Legal Desk. Det tager kun 15 minutter, og du kan gøre det i dit helt eget tempo hjemme fra sofaen. Det er 100 % juridisk gyldigt og kræver kun, at du får det underskrevet foran en notar.