Hvem kan handle på vegne af dig?

Hvem kan handle på vegne af dig?

Du handler som udgangspunkt altid på dine egne vegne ved mindre, at du er umyndig. Mindreårige er for eksempel umyndige og skal have en værge til at handle på deres vegne, når det kommer til økonomiske forhold.

Du kan dog stadig få en anden person til at handle på dine vegne, selvom du er myndig. Det kan du gøre ved at afgive en fuldmagt, der giver en udvalgt person ret til at varetage dine interesser og dermed handle på dine vegne.

Du kan nemt og hurtigt lave en juridisk gyldig fuldmagt med Legal Desk her.

Hvad er en fuldmagt?

En fuldmagt er en aftale mellem to parter, henholdsvis fuldmagtsgiver og fuldmægtigen. Fuldmagtsgiveren er den, der giver en anden person tilladelse til at indgå aftaler på sine vegne. Den fuldmægtige er den, der har fået tilladelsen.

Det, der kendetegner fuldmagtsforholdet er, at den fuldmægtige kan indgå aftaler i fuldmagtsgiverens navn og for dennes regning. Fuldmagtsgiveren hæfter altså for de aftaler, som fuldmægtige indgår på fuldmagtsgiverens vegne. 

Hvad er forskellen på en fuldmagt med særlig tilværelse og en fuldmagt uden?

Der findes overordnet set to former for fuldmagt: fuldmagt med særlig tilværelse og fuldmagt uden særlig tilværelse. En fuldmagt med særlig tilværelse er en fuldmagt, som omverden kan se – dette vil være tilfældet, hvis den eksempelvis er skriftlig. En fuldmagt uden særlig tilværelse er en fuldmagt, som omverden ikke kan se – dette vil være tilfældet, hvis den eksempelvis er mundtlig.

Der gælder særlige regler afhængigt af, hvilken form for fuldmagt, der er tale om. Dette har især betydning for den part, som den fuldmægtige indgår aftaler med.

Hvad er legitimation og bemyndigelse?

Når du skal afklare, hvilke grænser der er for fuldmagten, så er det væsentligt at overveje fuldmagtens legitimation og bemyndigelse. Legitimation er dokumentation for fuldmagten og er herefter noget, som en tredjemand kan se. Bemyndigelse er det fuldmagtsgiver og fuldmægtige har aftalt indbyrdes og er således noget, som tredjemanden ikke bliver præsenteret for.

Skriftlig fuldmagt

En skriftlig fuldmagt vil være med særlig tilværelse. Hvis fuldmægtigen derfor ikke følger fuldmagtsgiverens instruktioner, kan fuldmagtsgiveren stadig blive bundet af den indgåede aftale, selvom bemyndigelsen er overtrådt. Det kan for eksempel ske, hvis tredjemanden ikke ved eller burde vide, hvad fuldmægtigen er blevet bemyndiget til og derfor uvidende indgår en aftale, der overskrider bemyndigelsen.

Stillingsfuldmagt

En stillingsfuldmagt er et godt eksempel på en skriftlig fuldmagt med særlig tilværelse. Stillingsfuldmagten kan tildeles en person i et ansættelsesforhold – for eksempel en ansat i en butik eller en studentermedhjælper i en virksomhed – i form af en ansættelseskontrakt, som begge parter underskriver.

Eksempel: Jonas er blevet ansat i Pers butik og har en skriftlig fuldmagt i form af en ansættelseskontrakt. Jonas har derfor fuldmagt til at handle på Pers vegne som butiksansat ved at indgå aftaler med kunder om salg af butikkens varer. Per har dog givet Jonas en intern instruks om, at Jonas ikke må give rabat til kunder, da han er nyansat.

På hans anden arbejdsdag vælger Jonas at give Karen 75 % i rabat på en vare. Karen accepterer rabatten til trods for, at Jonas har et navneskilt på, hvor der står, at han er under oplæring. Per bliver ikke bundet af Jonas og Karens aftale, da Karen på grund af navneskiltet burde have vidst, at Per ikke havde bemyndigelse til at indgå aftalen.

En stillingsfuldmagt kan tilbagekaldes ved, at fuldmægtigen fysisk fjernes fra stillingen. Det er ikke nok, at den fuldmægtige bliver sagt op, hvis de stadig befinder sig på arbejdspladsen.

Mundtlig fuldmagt

En mundtlig fuldmagt vil være uden særlig tilværelse, og legitimationen og bemyndigelsen vil derfor falde sammen, da der ikke vil være nogen form for dokumentation, som tredjemanden kan se.

På grund af dette kan det ikke forventes, at tredjemanden har kendskab til fuldmagtens begrænsninger. Hvis den fuldmægtige derfor handler uden for fuldmagtens begrænsninger, bliver fuldmagtsgiver ikke bundet af den aftale, som fuldmægtigen har indgået med tredjemand.

Adfærdsfuldmagt

En adfærdsfuldmagt er et godt eksempel på en mundtlig fuldmagt uden særlig tilværelse. En adfærdsfuldmagt kan opstå, når fuldmagtsgiveren ved sin adfærd giver tredjemand grund til at tro på, at fuldmægtigen havde den fornødne fuldmagt til at indgå aftale på vegne af fuldmagtsgiveren. I en sådan situation bliver fuldmagtsgiveren bundet af fuldmægtigens dispositioner.

Eksempel: Tines kat har fået killinger, som hun gerne vil sælge. Hun har derfor haft en række købere på besøg i løbet af dagen, der har købt alle killingerne med undtagelse af én. Tine har haft selskab af sin veninde Louise, der udelukkende har været passiv tilskuer.

Sidst på dagen dukker den potentielle køber Thomas op. Thomas vil gerne købe den sidste killing, men denne gang vælger Louise at føre ordet og sælge killingen til Thomas til underpris, fordi hun synes, han er sød. Tine kigger på, imens det sker og fordi, at Tine ikke bryder ind, er hun nu bundet af Louises aftale med Thomas. Det skyldes, at Tine i denne situation giver Thomas anledning til at tro, at Louise har den fornødne fuldmagt til at indgå aftalen.

Lav nemt en skriftlig fuldmagt med Legal Desk

Har du brug for en juridisk gyldig skriftlig fuldmagt, kan du nemt og billigt lave den online med Legal Desk. Du udfylder blot vores formular, betaler og underskriver med MitID. På den måde kan du bestemme, hvem der kan handle på vegne af dig. Du kan læse mere om mulighederne ved vores fuldmagt her.

Du kan også gå i gang med oprettelsen af din fuldmagt allerede nu ved at klikke ‘Lav fuldmagt nu’ nedenfor.