Berigtigelse af bolighandel

Hvad er berigtigelse?

Berigtigelse betyder kort sagt, at en bolighandel gennemføres i overensstemmelse med de vilkår, der står beskrevet i købsaftalen. Det vil sige, at sælger skal modtage købesummen, hvorefter køber får ejendomsret over boligen. Dette sker gennem deponering og tinglysning af skøde.

Deponering

Deponering sikrer, at ejendomsmægler og sælger får sine penge, samtidig med at køber har sikkerhed for, at købesummen ikke frigives før, der er tinglyst endeligt skøde til køber. I praksis foregår deponeringen ved, at køber indbetaler den kontante udbetaling til sælgers ejendomsmægler og bank. For den resterende del af købesummen stiller køber en bankgaranti. Deponeringen varer indtil skødet er tinglyst, hvorefter købesummen udbetales til sælger.

Tinglysning af skøde

Skødet skal tinglyses for, at køber officielt får ejendomsretten over boligen. Ved at tinglyse skødet bliver ejerskiftet registreret i tingbogen, der er et offentligt register. Læs mere om tinglysning af skøde her.

Hvem skal berigtige en bolighandel?

Der er ingen regler for, hvem der skal berigtige en bolighandel, men typisk er det købers advokat, der gør det. Hvis det er tilfældet, er det køber, der bestemmer, hvem der skal berigtige bolighandlen, da det er køber, der har valgt sin advokat.

Sælger kan dog kræve, at køber benytter en bestallingshavende advokat, for at sikre, at forløbet kommer til at foregå planmæssigt. På den måde undgår sælger risikoen, for ikke at få sine penge til tiden. Dog er det normalt aftalt i købsaftalen, at køber skal betale renter af købesummen, hvis køber ikke betaler sælger købesummen til tiden. Uanset hvem der berigtiger bolighandlen, bør det under alle omstændigheder fremgå i købsaftalen, så begge parter er indforstået med dette, når de underskriver købsaftalen.

Se hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen.

Refusionsopgørelse som en del af berigtigelsen

Berigtigelse af en bolighandel omfatter, udover betaling af købesummen og tinglysning af ejendommen, typisk også en refusionsopgørelse. Hvis ikke refusionsopgørelsen sker sammen med berigtigelsen, skal der laves en refusionsopgørelse senest 30 dage efter overtagelsesdagen.

Kort sagt er en refusionsopgørelse en opgørelse over, hvad køber og sælger økonomisk har af mellemværende under bolighandlen. Når du som køber overtager en bolig, vil der eksempelvis på overtagelsesdagen blive aflæst diverse målere i forhold til blandt andet el og vand. Disse aflæsninger er en del af refusionsopgørelsen og viser, hvad sælger har betalt forud. På den måde sikres det, at køber kun kommer til at betale for sit eget forbrug, og sælger kan enten komme til at få det betalte aconto beløb tilbage eller betale mere afhængigt af sælgers tidligere forbrug.

En refusionsopgørelse kaldes det sidste regnskab mellem køber og sælger, og når det er ordnet, er køber officielt den retmæssige ejer. Normalvis er det i købsaftalen også afgjort, hvem der skal stå for refusionsopgørelsen, og det vil typisk være købers advokat.