25. oktober 2024
Der er flere måder, som en bolig kan anvendes på, herunder som en helårsbolig. I forbindelse med sådanne boliger er bopælspligt en regel, som mange boligejere er underlagt. I denne artikel forklarer vi nærmere om bopælspligt, og hvem den vedrører.
Bopælspligt er en del af loven om boligforhold (som gælder for boliger i regulerede kommuner). At man har bopælspligten betyder, at en person, der ejer en helårsbolig, har pligt til at sørge for, at boligen er beboet i minimum 180 dage om året. Hvis ikke ejeren selv kan bo der, har ejeren altså pligt til at leje boligen ud. Det overordnede formål med loven er at undgå, at boliger står tomme i længere tid ad gangen. Loven har baggrund i ønsker om:
At undgå affolkning og forfald af yderområderne
At modvirke dannelse af sommerhuskvarterer i områder, der er til helårsbeboelse
At forhindre uhæmmet spekulation i boligmarkedet
Boliger, der har været benyttet helt eller delvis til helårsbeboelse, har som udgangspunkt bopælspligt, herunder boliger på landejendomme, uanset størrelsen på disse. Det er op til den enkelte kommune at bestemme, hvilke helårsboliger, der er omfattet af bopælspligten inden for kommunegrænsen. Derfor kan du altid kontakte den givne kommune for at undersøge om en bestemt helårsbolig har bopælspligt eller ej.
Der er en række undtagelser om, at følgende boliger er undtaget fra bopælspligten:
Sommerhuse, da de ikke er beregnet til helårsbeboelse
Helårsboliger, der er til salg, uanset om ejeren er flyttet eller ej
Nyopførte boliger, indtil første ejer sælger boligen igen (det er op til den enkelte kommune at vedtage dette). Dette er særligt attraktivt for udenlandsdanskere eller virksomheder, der kun ønsker at benytte boligen lejlighedsvist
Helårsboliger, der anvendes som ferieboliger (kommuner kan vælge, at visse kvarterer anvendes som ferieboliger for at trække feriegæster til byen)
Udover ovenstående boliger, der er undtaget fra bopælspligten, er der også mulighed for at bo i en såkaldt flexbolig, som også er undtaget fra bopælspligten. Flexboliger er helårshuse. Du kan som ejer eller kommende ejer søge om at få status som flexbolig i kommunen, som afgør, hvorvidt den givne bolig kan blive en flexbolig.
Formålet med flexboligordningen er at undgå forfald. Derfor er det typisk huse på landet, der kan være svære at sælge, som får status som flexbolig. På den måde kan husene anvendes som fritidshuse og skabe nyt liv i området. Hvis ejeren senere ønsker at anvende boligen permanent, skal der ikke sendes yderligere ansøgninger om dette, da boligen bevarer sin formelle status som helårsbolig.
Hvis en bolig først har fået status som flexbolig, følger det med boligen og ikke ejeren. Det betyder, at status som flexbolig kan bibeholdes, når boligen sælges.
Selvom du har bopælspligt, har du lov til at rejse i længere tid ad gangen og lade din bolig stå tom imens, så længe du ikke framelder dig folkeregistret. Hvis du derimod framelder dig det danske folkeregister i forbindelse med at du flytter til udlandet, kan dette indikere til kommunen, at du reelt er fraflyttet. Derfor bør du leje din bolig ud, hvis du ikke sælger den.
Det er den enkelte kommune, der skal kontrollere, om der står boliger tomme inden for kommunegrænsen. Hvis din helårsbolig ikke bliver beboet og du ikke har sat den til salg, skal du anmelde det til kommunen senest seks uger efter, at din bolig bliver ledig. Derefter kan kommunen anvise en boligsøgende til din bolig, som du har pligt til at leje din bolig ud til. Hvis du ikke anmelder din ledige bolig, finder kommunen typisk ud af det og tager derfor kontakt til dig. Hvis du fortsat ikke udlejer din ledige bolig, kan kommunen i yderste tilfælde tvangsudleje din bolig.
Hvis du skal udleje et lejemål og har brug for en lejekontrakt, kan du for kun 399 kr. lave en 100 % juridisk gyldig lejekontrakt med Legal Desk. Det hele foregår online, så du skal blot udfylde vores formular, der guider dig sikkert igennem processen ved at stille dig alle de relevante spørgsmål.