Support har åbent mandag til fredag kl. 10.00 - 15.00.
Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk

13. februar 2025

Fradrag for ejerboliger

Når du har en ejerbolig, kan du få visse former for fradrag. Du kan få rentefradrag, hvis du betaler renter på et lån, og du har optaget for at finansiere købet af boligen, du kan få servicefradrag for visse ydelser, der udføres i ejerboligen. I denne artikel gennemgår vi betingelserne for at få disse fradrag.

Hvad er en ejerbolig?

En ejerbolig er en bolig, du har købt og derfor ejer. Det kan både være et hus, rækkehus eller en lejlighed. I sidstnævnte tilfælde betegnes boligen som en ejerlejlighed. Når dit navn står på skødet, og du er den juridiske ejer af en bolig, har du fuld bestemmelsesret over boligen. Hertil skal det dog bemærkes, at såfremt ejerboligen er en lejlighed, ejer du kun boligen, mens ejendommen og den grund, der tilhører lejligheden, er delt som fælleseje mellem dig og de øvrige boligejere i området.

Se, hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen. 

Hvilke fradrag kan jeg få for min ejerbolig?

Rentefradrag

Når du ejer en bolig, skal du betale ejendomsværdiskat og grundskat. Hvis du har købt ejerboligen for midler, du har lånt i banken eller andetsteds, kan du få rentefradrag for de renteydelser, du betaler løbende.

Et rentefradrag er et fradrag, du kan få, fordi du betaler renter på et lån, hvilket medfører, at du betaler mindre i skat. Du kan dog kun få rentefradrag, hvis du har optaget et realkreditlån, banklån, boliglån eller forbrugslån hos et finansieringsselskab for at købe ejerboligen.

Hertil skal du være opmærksom på, at det kun er optagelsen af ovenstående lånetyper, der gør det muligt for dig at få rentefradrag. Derfor kan du eksempelvis ikke få rentefradrag, hvis du har taget et kviklån eller SMS-lån for at finansiere købet af ejerboligen.

Servicefradrag

Serviceydelser er serviceopgaver såsom rengøring, vinduespudsning, børnepasning og almindeligt havearbejde, der udføres i boligen. Du kan få et servicefradrag på op til 12.400 kr. pr. voksne person i boligen (2025). Fra 1. januar 2025 er det også muligt at få fradrag for håndværksydelser på op til 8.600 kr. (2025).

Du kan læse mere om servicefradrag her og om håndværkerfradrag her.

Lav lejekontrakt til ejerbolig med Legal Desk

Hvis du skal udleje din ejerbolig, skal du huske, at du altid nemt og billigt kan lave lejekontrakten med Legal Desk. Du udfylder blot vores formular og på baggrund af dine svar, vil din lejekontrakt automatisk blive genereret – klar til underskrift med MitID.

Læs mere og lav din lejekontrakt her