Support har åbent mandag til fredag kl. 10.00 - 15.00.
Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk

24. januar 2023

Offentlig ejendomsvurdering

Den offentlige ejendomsvurdering er statens vurdering af din boligs værdi. En offentlig ejendomsvurdering skal ikke forveksles med boligens handelspris, da handelsprisen typisk er væsentligt højere. Trods dette har vurderingen betydning for din privatøkonomi, hvilket du kan læse mere om i denne artikel.

Hvad er en offentlig ejendomsvurdering?

Den offentlige ejendomsvurdering af din bolig danner grundlaget for, hvor meget du betaler i henholdsvis ejendomsskat og ejendomsværdiskat. Har din bolig en høj offentlig ejendomsvurdering, betaler du mere i ejendomsskatter, end hvis din bolig har en lav offentlig ejendomsvurdering. Når du køber en bolig, er det derfor altid en god idé at tjekke den offentlige ejendomsvurdering, da dette kan have indflydelse på din økonomi.

Den offentlige ejendomsvurdering afspejler ikke handelsværdien af en bolig. En af grundene til dette er, at der ikke er blevet lavet nye vurderinger siden 2011. Normalt foretages der nye vurderinger hvert andet år, men grundet stor kritik af systemet tilbage i 2013, arbejdes der på et helt nyt vurderingssystem. Det nye system forventes at blive taget i brug i 2020 og skal blandt andet være med til at gøre vurderingerne mere realistiske.

Du kan se alle offentlige ejendomsvurderinger på SKATs hjemmeside.

Den offentlige ejendomsvurdering kan også have betydning i forbindelse med beregning af tinglysningsafgift på skødet ved boligkøb. Når tinglysningsafgiften skal beregnes, sker beregningen som udgangspunkt ud fra handelsprisen, men med den offentlige ejendomsvurdering som minimumsgrænse.

Se hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen.

Nye offentlige ejendomsvurderinger i 2020

I slutningen af 2020 bliver der taget et nyt system i brug, som skal gøre de fremtidige offentlige ejendomsvurderinger mere retvisende og gennemskuelige, og det kan have betydning for dig som boligejer.

Hvis den nye ejendomsvurdering for din bolig vurderes til at være lavere, end den tidligere har været vurderet til, så har du betalt for meget i ejendomsværdiskat. Er dette tilfældet, får du tilbagebetalt beløbet, du har betalt for meget, af staten. Vurderes den offentlige ejendomsvurdering til at være højere, skal du oven i købet ikke tilbagebetale forskellen – det er altså en win-win-situation for dig som boligejer.

Hvordan vurderes de offentlige ejendomsvurderinger?

Når en offentlig ejendomsvurdering skal udarbejdes, bliver du ikke mødt af en person, der ringer på din dør. Vurderingen sker derimod på baggrund af salgspriser på sammenlignelige boliger, boligens beliggenhed, boligens alder, boligens generelle stand og boligens materialer. Har du renoveret din bolig fra top til bund, er det dermed ikke sikkert, at dette indgår i vurderingen. Det er blandt andet af denne grund, at offentlige ejendomsvurderinger ikke kan sammenlignes med handelspriserne.

Relevans ved familieoverdragelse af bolig

Har du som forælder en bolig, du ønsker at sælge til dine børn, har den offentlige ejendomsvurdering stor betydning. Som forælder kan du nemlig sælge en bolig til dine børn, til en pris svarende til den seneste offentlige ejendomsvurdering minus 15 %. Det er dog ikke tilladt at sælge boligen billigere end dette.

Eksempel: Du ønsker at sælge en lejlighed til din datter. Lejligheden har en handelsværdi på 2.000.000 kr. og en offentlig ejendomsvurdering på 1.100.000 kr. Fraregner du 15 % af den offentlige vurdering, ender du med en salgspris på 935.000 kr. Dette er mindsteprisen for, hvad din datter kan betale for lejligheden.