Servitutter

Hvad er servitutter?

En servitut kaldes også en byrde eller en begrænsning og er kort sagt en forpligtelse, der er pålagt en ejendom. Det er altså en indskrænkning i råderetten over ejendommen. Oftest knytter den sig til en bestemt matrikel, og sætter derfor typisk nogle begrænsninger for ejeren af ejendommen. Servitutter kan omfatte mange forskellige bestemmelser. Lige fra simple forhold som højden på ejendommens hæk og hvilke husdyr ejeren må holde, til hvor der må bygges på ejendommens grund.

Se hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen.

Hvilke ejendomme kan være pålagt servitutter?

Servitutter kan gælde for alle ejendomstyper, eksempelvis enfamiliehuse, sommerhuse, rækkehuse, etage-ejendomme og byggegrunde. En servitut skal tinglyses for at være juridisk gældende. Dog er den også gældende, selvom den ikke er tinglyst, da den stadig er en kontraktlig aftale mellem flere parter, men det er vigtigt, at den bliver tinglyst, da den dermed kan dokumenteres og blive offentlig tilgængelig.

Hvor ser jeg, om der er servitutter på min ejendom?

Som køber af en fast ejendom, er det vigtigt at undersøge, hvilke servitutter, der er pålagt ejendommen inden købsaftalen underskrives, da det kan begrænse køber i forskellige forhold omkring brug og renovering af ejendommen. Når købsaftalen først er underskrevet, er du som ejer forpligtet til at overholde servitutterne.

For at finde ud af, om der er servitutter på en given grund, kan du gå ind på tinglysning.dk, hvor du kan tjekke tingbogen for ejendommen. Du kan se, hvordan du gør her. Derudover vil servitutterne også ofte være beskrevet i selve købsaftalen, men det er altid en god ide at være bekendt med dem inden, da man på den måde kan sammenligne de servitutter, der er oplyst i tingbogen, og de servitutter, der er oplyst i købsaftalen.

Hvem kan stifte en servitut?

Alle påtaleberettigede på en given ejendom, kan stifte en servitut. En påtaleberettiget er den person eller kommune, der har råderet over ejendommen. Derfor kan servitutter opdeles i privatretlige rettigheder og offentligretlige rettigheder. Oftest er det selve ejeren af ejendommen, der har råderet over ejendommen. Det betyder altså, at du som ejer i mange tilfælde selv kan stifte en servitut. Afhængig af servituttens indhold kan det i nogle tilfælde være kommunen eller grundejerforeningen, der skal tage stilling til og stifte servituttet.

Hvis du som ejer ønsker at stifte en servitut, er det en god ide, at du gør det i samråd med din kommune. På den måde får du svar på, om det er muligt i forhold til lovgivningen og lokalplanen. Typisk stiftes private servitutter gennem en samejekontrakt, der er indgået med flere ejere i ejendommen. Samejekontrakten er en aftale, der sikrer ejerne juridisk, eksempelvis hvis ejendommen en dag skal sælges. Derudover sikrer den ejerne samme rettigheder over ejendommen.

Kan servitutter ophæves?

Det kan være vanskeligt at ophæve en servitut, da det kun er den/de personer eller kommunen, der har stiftet servituttet, som kan ophæve det. Det betyder, at hvis du som ejer ønsker at få ophævet en servitut, der gælder din ejendom, skal du opspore den påtaleberettigede, der stiftede servituttet, og få vedkommende til at ændre eller slette den.

Hvis det er en kommune, der nu er nedlagt, som har stiftet servitutten, kan det være endnu vanskeligere at få den slettet. Typisk afhænger sværhedsgraden dog af servituttens indhold. Er der eksempelvis tale om en servitut, der er åbenlys urimelig, strider mod loven eller forskelsbehandler nogle, er der gode chancer, for at få den ophævet. Ligesom en servitut, der ikke er blevet overholdt gennem en længere periode, også er nemmere at få slettet. Derudover kan nye lokalplaner for området også ophæve ældre servitutter, der ikke længere er tidssvarende.