Support har åbent mandag til fredag kl. 10.00 - 15.00.
Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk

02. januar 2023

Tinglysning af ejerpantebrev

Når du opretter et ejerpantebrev, er det vigtigt, at ejerpantebrevet bliver tinglyst. Men hvad er tinglysning, og hvordan tinglyser du et ejerpantebrev? Vi gennemgår her, hvordan du gør, og hvad tinglysning af et ejerpantebrev koster.

Hvad er pantsætning?

Pantsætning er at give nogen sikkerhed for et lån ved, at vedkommende får panteret over et af dine aktiver. Hvis du låner penge af en bank, og banken kræver at få pant i din faste ejendom, så kan banken kræve, at ejendommen sælges på tvangsauktion, hvis du stopper med at betale af på lånet. På den måde har banken en sikkerhed for, at du vil betale lånet tilbage, da de ellers kan få pengene udbetalt ved at kræve din faste ejendom solgt på tvangsauktion.

Når du skal pantsætte dine aktiver, skal du oprette et pantebrev. Der findes forskellige typer pantebreve, heriblandt ejerpantebreve, som vi vil fokusere på i denne artikel.

Hvad er et ejerpantebrev?

Et ejerpantebrev er et dokument, hvor ejeren af et aktiv, typisk en fast ejendom, giver sig selv pant i ejendommen. Den der får pant i ejendommen kaldes panthaveren, og den der giver pant i ejendommen kaldes pantsætteren. I et ejerpantebrev er panthaver og pantsætter dermed den samme person.

Ejeren kan efterfølgende give én eller flere personer underpant i ejerpantebrevet. Underpant betyder, at ejeren giver pant i et aktiv, men stadigvæk bevarer retten til at råde over aktivet – eksempelvis ved at blive boende i en bolig, som du har givet banken underpant i.

Se, hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen. 

Hvorfor oprette et ejerpantebrev?

Fordelen ved at oprette et ejerpantebrev frem for en anden type pantebrev er, at ejerpantebrevet kan underpantsættes til flere panthavere. Når du opretter et ejerpantebrev, og dette skal tinglyses, så skal tinglysningsafgiften kun betales én gang frem for hver gang, du underpantsætter pantebrevet til en ny panthaver. Du kan dermed spare rigtig mange penge på sigt. 

Prioritetsordenen

Det kan også stadig være en god idé at oprette et ejerpantebrev, selvom du ikke har planer om at underpantsætte det. Det skyldes, at ejerpantebrevet kan reservere en plads i prioritetsordenen. Prioritetsordenen er relevant, hvis flere panthavere eksempelvis har pant i en fast ejendom, og denne skal sælges. Prioritetsordenen bestemmer i hvilken rækkefølge panthaverne får udbetalt den sum penge, som de havde sikkerhed for i ejendommen. Dette er relevant, da beløbet som ejendommen sælges for, sommetider ikke rækker til betaling af alle panthavere.

Prioritetsordenen bestemmes som udgangspunkt ud fra hvilke pantebreve, der er blevet oprettet og tinglyst først. Hvis ejeren af den faste ejendom opretter et ejerpantebrev og tinglyser det, kan vedkommende derfor reservere en plads i prioritetsordenen. Når ejeren gerne vil underpantsætte ejerpantebrevet til sikkerhed for eksempelvis et lån, kan lånet formentlig opnås på mere fordelagtige vilkår, da ejerpantebrevet har en god plads i prioritetsordenen.

Hvad er tinglysning?

Tinglysning er en offentlig registrering af din rettighed over en bestemt formuegode såsom fast ejendom. På den måde registreres dit ejerskab i tinglysningssystemet, så ingen kan betvivle det. Tinglysning bruges også til at dokumentere, hvem der har sikkerhed i en given ejendom, herunder pant.

Hvad koster tinglysning af et ejerpantebrev?

Tinglysning af et ejerpantebrev, der giver pant i en fast ejendom, udløser en fast tinglysningsafgift på 1.825 kr., som skal betales til det offentlige. Udover denne faste afgift, skal du også betale en stempelafgift, der svarer til 1,45 % af pantebrevets samlede størrelse.

Hvordan tinglyser jeg et ejerpantebrev?

Du tinglyser et ejerpantebrev ved at anmelde det til tinglysning hos Tinglysningsretten. Dette sker ved, at du logger på Tinglysning.dk med dit NemID og udfylder et tinglysningsdokument. Herefter vil du modtage en automatisk respons fra systemet, men dit ejerpantebrev er reelt først blevet tinglyst, når det er blevet indført i tingbogen, og du modtager en meddelelse herom af Tinglysningsretten. Ekspeditionstiden er forskellig, men vil typisk være 1-2 dage.