Betalingsbalancen

Hvad er betalingsbalancen?

Betalingsbalancen er et begreb, der bruges til at beskrive, hvor mange penge, der strømmer ind og ud af landet. Hvis betalingsbalancen er positiv, betyder det, at landet er i overskud, og at der strømmer flere penge ind i landet, end der strømmer ud af landet. Hvis betalingsbalancen er negativ, betyder det omvendt, at landet er i underskud, og at der strømmer flere penge ud af landet end der strømmer ind i landet.

Betalingsbalancen giver en god indikation på, hvordan den økonomiske situation er i landet. Hvis den er positiv, afspejler det en lav risiko i forhold til at investere i eller handle med landet. Hvis den omvendt er negativ, afspejler det en ophobning af gæld til udlandet og dermed en større risiko ved investeringer og handler.

Danmark har stort set haft overskud på betalingsbalancen hvert år siden 1990, hvilket sender et godt signal til udlandet om, at der er styr på den danske økonomi, hvorfor det er sikkert at investere her.

Betalingsbalancens løbende poster og kapitalposterne

Der indgår forskellige poster i betalingsbalancen, herunder de løbende poster og kapitalposterne. De løbende poster beskæftiger sig med den reelle import og eksport, og hvilke andre valutaindtægter og -udgifter vi har i landet. Kapitalposterne beskæftiger sig derimod med resultatet af importen og eksporten, herunder hvordan et overskud skal forbruges, eller hvordan et underskud skal finansieres.

Se hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen. 

Hvilke delposter består de løbende poster af?

De løbende poster består af en række delposter, der bruges til at illustrere Danmarks samhandel med udlandet og resultatet heraf. Betalingsbalancens løbende poster kaldes samlet set for vare- og tjenestebalancen og er følgende:

• Varehandel – kaldes også for handelsbalancen, som er resultatet af landets varehandel med udlandet. 
• Tjenestehandel – resultatet af landets søtransport, rejser og anden tjenestehandel.
• Løn og formueindkomst – hvor meget der går til aflønning af ansatte i forbindelse med udførelsen af de nævnte tjenester. 
• Løbende overførsler – øvrige indtægter og udgifter som landet har, herunder overførsel af ulandsbistand, EU-medlemskabskontingent m.v.

Særligt om vare- og tjenestebalancen

Vare- og tjenestebalancen ses som et af de mest centrale elementer i betalingsbalancen, idet de økonomiske transaktioner vedrørende varer og tjenester er mest bestemmende for, hvorvidt der kommer et stort økonomisk overskud eller underskud på betalingsbalancen.

Saldoen på vare- og tjenestebalancen påvirkes i høj grad af, hvordan prisudviklingen er for varer og tjenester, der handles internationalt. Med andre ord påvirkes saldoen af landets konkurrenceevne – det vil sige et lands evne og muligheder for at afsætte egne varer og tjenester i konkurrence med øvrige lande. 

Hvad viser kapitalposterne?

Som tidligere nævnt beskæftiger kapitalposterne sig med resultatet af importen og eksporten, herunder hvad landet skal foretage sig, hvis der er overskud på betalingsbalancen eller underskud på betalingsbalancen.

Hvis landet har et overskud på betalingsbalancen, kan det vælge at forbruge pengene på forskellige måder – eventuelt til at nedbringe dets udlandsgæld. Hvis landet ingen gæld til udland har, kan overskuddet bruges på selv at låne penge ud til andre lande, så der kan tjenes penge ind i form af renter.

Hvis der derimod er underskud på betalingsbalancen, skal landet finde ud af, hvordan underskuddet bliver finansieret. Finansieringen kan først og fremmest ske ved, at der optages lån i udlandet. Dertil kommer, at landet også kan finansiere sit underskud ved at nedbringe de tilgodehavender, som landet har i andre lande.