Support har åbent mandag til fredag kl. 10.00 - 15.00.
Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk

15. december 2022

Valutakonto

En valutakonto er en bankkonto, som er blevet oprettet i fremmed valuta. Valutakonti oprettes som regel af virksomheder, der har indtægter og udgifter i fremmed valuta og derfor gerne vil mindske behovet for valutavekslinger. Læs mere om, hvad en valutakonto er, og hvordan den fungerer i praksis her.

Hvad er valuta?

Valuta er betegnelsen for et lands officielle møntenhed og dermed de penge, som benyttes i landet. De fleste lande har deres egen valuta – Danmark har den danske krone, USA den amerikanske dollar, England den britiske pund og så videre. Lande kan dog i sammenslutning aftale at have en fælles valuta – flere lande i EU har eksempelvis valgt den fælles valuta; euroen.

Hvis du skal skifte penge i én valuta ud med penge i en anden valuta, sker dette gennem veksling på baggrund af valutakursen. Valutakursen viser forholdet mellem værdien på de forskellige valuta, så du kan se, hvor mange enheder af en valuta, der svarer til en enhed i en anden valuta.

Hvad er en valutakonto?

En valutakonto er en bankkonto, som du kan oprette i banken – den eneste forskel på en valutakonto og en almindelig konto er, at valutakontoen er i fremmed valuta. Valutakonti oprettes ofte af virksomheder, som har indtægter og/eller udgifter i fremmed valuta.

Privatpersoner kan dog også oprette valutakonti, hvis de modtager og overfører penge i fremmed valuta. Dette er især relevant ved aktiehandel, da du med en valutakonto undgår at skulle betale dyre vekselgebyrer, hver gang du køber eller sælger en udenlandsk aktie. Hensigten med oprettelsen af en valutakonto er altså at mindske behovet for valutavekslinger.

Hvordan fungerer en valutakonto?

En valutakonto fungerer på de fleste punkter ligesom en almindelig konto, hvor du kan foretage ind- og udbetalinger – det sker blot i en fremmed valuta. Valutakonti forrentes som regel efter en dag-til-dag rente for den bestemte valuta. Det betyder, at renten dagligt bliver tilpasset og justeret ud fra markedsrenten, der fastsættes på baggrund af udbuddet og efterspørgslen efter den pågældende valuta på markedet. 

Se hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen. 

Hvordan opretter jeg en valutakonto?

Hvis din virksomhed har indtægter og/eller udgifter i fremmed valuta, vil det være fordelagtigt at oprette en valutakonto, da det nedbringer vekselgebyr. Når du har en valutakonto kan du således oprette faktura i den valuta, som din kunde bruger, uden du behøver at veksle og omskrive fra kundens valuta til din lokale valuta. Du kan oprette valutakonti i et bredt udvalg af valuta, alt afhængig af hvad din bank tilbyder. I de fleste banker i Danmark, er det muligt at oprette valutakonti i EUR, GBP, USD, NOK, SEK mv.