Support har åbent mandag til fredag kl. 10.00 - 15.00.
Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk

10. september 2024

Samtykkeerklæring skabelon

En samtykkeerklærings indhold kan variere, afhængigt af hvilken handling den angår, men de fleste samtykkeerklæringer vil dog have flere punkter til fælles. Vi har samlet de vigtigste punkter i denne skabelon til samtykkeerklæring.

Hvad er en samtykkeerklæring?

En samtykkeerklæring er et dokument, hvori du giver samtykke til en bestemt handling. Indholdet af en samtykkeerklæring kan variere, afhængigt af hvilken handling, der gives samtykke til. Det afgørende for samtykkeerklæringens gyldighed er, at den er blevet afgivet frivilligt af den part, som giver samtykket. Hvis ikke, er der tale om en samtykkeerklæring fremkaldt ved tvang, som vil være ugyldig. 

Hvad indeholder en samtykkeerklæring?

Indholdet afhænger i første omgang af hvilken handling, erklæringen vedrører. En samtykkeerklæring vil dog typisk indeholde en række punkter, der afklarer rammerne for samtykket. I det følgende giver vi vores bud på en skabelon til samtykkeerklæring. 

Se hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen. 

Skabelon til samtykkeerklæring

Overordnet set vil langt de fleste samtykkeerklæringer indeholde følgende fem punkter:

  1. Hvem er parterne?
  2. Hvornår må samtykket bruges?
  3. Hvad gives der samtykke til?
  4. Hvordan skal samtykket bruges?
  5. Hvordan tilbagekaldes samtykket?

1. Hvem er parterne?

Først og fremmest skal du angive, hvem parterne er – det vil sige, hvem der afgiver samtykke, og hvem samtykket gives til. Disse personer – hvad enten de er fysiske eller juridiske (et selskab er en juridisk person) – skal kunne identificeres ud fra, hvad der står i samtykkeerklæringden. Parternes fulde navne bør derfor fremgå, gerne ledsaget af yderligere kontaktinformationer såsom adresse, CPR-nummer, CVR-nummer m.v., så der ikke kan herske tvivl om, hvem samtykkeerklæringen vedrører.

2. Hvornår må samtykket bruges?

Det er dernæst vigtigt at angive tidsrammen for samtykket, så det klart fremgår, hvor længe den givne samtykkeerklæring kan anvendes. Det er særligt relevant i tilfælde, hvor der gives samtykke til en handling, der kan have væsentlig betydning for den afgivende part såsom samtykke til indhentning og behandling af følsomme personoplysninger om vedkommende. Her er det især vigtigt, at tidsrammen for samtykket angives, så den modtagende part ikke får ubegrænset adgang til at bruge samtykket – medmindre det naturligvis er hensigten.

3. Hvad gives der samtykke til?

Dette punkt er nok det vigtigste i samtykkeerklæringen, da det her afklares, hvad der reelt gives samtykke til. Her kan der eksempelvis stå, at der gives samtykke til, at arbejdsgiver indhenter ens straffeattest, at der behandles data om vedkommende, at en anden voksen rejser med ens børn m.v. Det afgørende er, at handlingen er beskrevet tilstrækkeligt, således at ingen kan så tvivl om, hvad der helt præcist gives samtykke til.

Her er det også en god idé at beskrive rammerne for samtykket. Hvis du eksempelvis giver samtykke til, at en anden voksen må rejse med dine børn, bør du også specificere, hvor lang tid rejsen må vare, hvor der må rejses hen osv.

Hvis du skal lave en samtykkeerklæring til rejse med børn og gerne vil være sikker på, at den lever op til alle krav og regler hertil, kan du med fordel anvende Legal Desk. Her udfylder du blot en formular, betaler og modtager straks herefter en skræddersyet samtykkeerklæring, der efterlever dine behov. Klik her for at læse mere.

4. Hvad skal samtykket bruges til?

Dette er valgfrit, men du kan også overveje at inkludere et punkt, der forklarer, hvad samtykket skal bruges til af den modtagende part. Her kan formålet med den handling, som den erklærende part samtykker til beskrives.

5. Hvordan tilbagekaldes samtykket?

Til slut er det en god idé at inkludere et punkt, der beskriver, hvordan samtykket kan tilbagekaldes, hvis det bliver relevant. Her kan der eksempelvis stå, at samtykket tilbagekaldes ved, at den erklærende part informerer den modtagende part om, at sidstnævnte ikke har førstnævntes samtykke længere.

Samtykkeerklæring til rejse med børn med Legal Desk

Drejer det sig om en samtykkeerklæring til rejse med børn, kan du med fordel benytte Legal Desk til udarbejdelsen. Hvis dit barn eksempelvis skal rejse til udlandet med sine bedsteforældre, vil nogle lande kræve en samtykkeerklæring.

For at lave en samtykkeerklæring med Legal Desk, behøver du blot udfylde vores formular og betale, hvorefter du straks vil modtage den færdige erklæring – klar til underskrift.

Klik her for at læse mere