Support har åbent mandag til fredag kl. 10.00 -15.00.
Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk

14. december 2022

Statsforvaltningen

Statsforvaltningen blev omdannet til Familieretshuset 1. april 2019. Behandlingsprocesserne er blevet ændret, men Familieretshuset vil fortsat varetage de samme opgaver, såsom skilsmisser og samværssager. Har du en sag til behandling i Statsforvaltningen, kan du læse mere om, hvad det betyder i praksis her.

Hvis du gerne vil i kontakt med Familieretshuset så ring på telefon: 72 56 70 00

Hvad var Statsforvaltningen?

Statsforvaltningen var en myndighed, der arbejdede på vegne af staten. Organisatorisk og budgetmæssigt hørte Statsforvaltningen ind under Børne- og Socialministeriet, men udførte i praksis opgaver for en del andre ministerier. Statsforvaltningen blev oprettet d. 1 juli 2013, og erstattede de daværende fem regionale statsamter. Statsforvaltningens ni afdelinger er blevet erstattet af Familieretshusets ti afdelinger, som varetager sagsbehandling og rådgivning inden for mange forskellige områder.

Læs mere om Familieretshuset her

Sådan virker Legal Desk. Artiklen fortsætter under videoen. 

Hvorfor har man oprettet Familieretshuset?

Formålet med at etablere Familieretshuset er, at der sættes større fokus på barnets tarv i de familieretlige sager, som i en del tilfælde er præget af konflikt. Sagsbehandlingsprocesserne er ændret, så der nu stilles højere krav til forældrenes bevidsthed om børnenes rolle i skilsmisse- og samværssager. Derudover er der under Familieretshuset oprettet nye instanser, såsom Børneenheden, som udelukkende fokuserer på de involverede børn.

Læs mere om det nye skilsmissesystem

Hvad er der blevet af min sag i Statsforvaltningen?

Alle sager, oprettet før d. 1. april 2019, er automatisk blevet overført til Familieretshuset. Du behøver derfor ikke at foretage dig noget - din sag vil blive færdigbehandlet i Familieretshuset.

Læs mere om Familieretshuset her

Husk samværsaftalen ved skilsmisse eller samlivsophør

Hvis I har børn sammen og er gået fra hinanden, skal I huske at oprette en samværsaftale, så I kan aftale, hvornår I hver især får mulighed for at tilbringe tid med jeres børn. Det er vigtigt at skabe faste trygge rammer for børnene, så de kan bevare en sund kontakt med begge forældre.

Det er nemt, hurtigt og billigt at oprette en samværsaftale med Legal Desk. Udfyld blot vores formular, betal og så modtager du straks herefter dokumenterne, klar til underskrift. Det tager kun 10 minutter, er 100 % juridisk gyldigt og du sparer rigtig mange penge i forhold til, hvad det ville koste hos en advokat.

Lav jeres samværsaftale med Legal Desk nu.