01. juni 2023
Står du i den situation, at du er nødt til at skrive en anbefaling til en ansat og ikke ved, hvad den skal indeholde, så kig med her. Vi gennemgår alt det praktiske, du skal vide for at kunne skrive en god anbefaling.
I en god anbefaling skal du sætte dig selv i modtagerens sted og vurdere, hvad du selv ville lægge vægt på, hvis du var en kommende arbejdsgiver, der skulle ansætte en ny medarbejder. Der er nogle centrale punkter, som du altid bør inddrage. Sørg for, at anbefalingen indeholder:
En anbefaling starter med at nævne de faktiske forhold om den ansatte, herunder stilling, ansvarsområder og eventuelt større kunder, som vedkommende har udført arbejde for. Dette behøver ikke at være uddybende, da det blot skal være faktuelt.
Et afsnit om opgavebeskrivelse og jobkrav ligger tæt op ad hinanden, hvorfor disse kan beskrives samlet. Her er det vigtigt at nævne de krav, som blev stillet til medarbejderen, da vedkommende var ansat, og hvordan medarbejderen levede op til disse. Her kan du blandt andet nævne, hvordan vedkommende har omsat sine kompetencer og kvaliteter og derigennem har bidraget til driften i selskabet og efterlevet jobkravene.
Fokus skal primært være på de arbejdsrelaterede kvaliteter, men du kan også nævne personlige kompetencer såsom, at vedkommende har et godt humør, skaber god stemning eller er nem at arbejde sammen med.
Som afslutning kan du eventuelt nævne dine personlige holdninger til medarbejderen – men kun, hvis de er positive. Du kan eksempelvis skrive, at du har nydt samarbejdet, har sat pris på vedkommendes arbejdsindsats og er ked af at miste personen som kollega. I forlængelse heraf kan du skrive, at du anbefaler personen til fremtidige arbejdsgivere og ønske dem held og lykke.
Visse udtalelser hører ikke hjemme i anbefalinger. Det er vigtigt, at du forholder dig objektivt i anbefalingen, så det ikke kun er dine egne holdninger, som kan afspejles i teksten. Du skal ikke nævne ting, som må anses for at være “normal fremgangsmåde” såsom at møde til tiden eller være god til at rydde op.
Herudover skal du styre uden om negative bemærkninger og undlade at nævne vedkommendes svagheder eller punkter, hvor du ikke er tilfreds med dem. Hvis du overordnet set ikke har et godt forhold til eller ikke er tilfreds med den ansatte, bør du takke nej til at lave anbefalingen.
Det er vigtigt, at din anbefaling ikke bare bliver en lang dokumentation for diverse arbejdsopgaver og kvaliteter, som den pågældende medarbejder besidder. De bedste anbefalinger kan sagtens skrives på én side, hvor det burde være muligt at få det vigtigste og mest relevante med. En for lang anbefaling kan hurtigt blive uoverskuelig for potentielle arbejdsgivere, hvorfor dette ikke anbefales.
Hvis du enten er chef eller afdelingsleder i organisationen, er det typisk dig, som vil blive bedt om at skrive en anbefaling, da du arbejder på et højere ansvarsniveau. Selvom du ikke har et godt forhold til personen eller ikke bryder dig om vedkommende, anses det for god skik at skrive anbefalinger ud fra et objektivt synspunkt. Har du ikke noget positivt at skrive, skal du bede en anden om at skrive anbefalingen.
Hvis en person har udført større opgaver eller projekter for dig eller dit selskab, kan du også risikere, at disse personer ønsker en anbefaling. Hvis du føler, at jeres samarbejde har været godt, og at personen har udført et tilfredsstillende arbejde, bør du ikke holde dig tilbage fra at skrive en anbefaling, også selvom personen ikke er ansat i samme selskab. En god anbefaling vil altid sætte både dig og den tidligere medarbejder i en bedre situation.
Du kan læse mere om, hvornår du har krav på en anbefaling her.
Hvis du skal ansætte en ny medarbejder, så husk, at du altid kan lave din ansættelseskontrakt gratis med Legal Desk. Udfyld blot vores formular, og så modtager du straks en juridisk gyldig ansættelseskontrakt klar til underskrift.
Vi tilbyder ansættelseskontrakter for månedslønnede funktionærer, timelønnede og direktører (ikke gratis).