27. december 2022
Massefyringer kan komme som et lyn fra en klar himmel og berører ofte mange ansatte, der efterfølgende skal ud og finde et nyt job. Masseafskedigelsesloven har til formål at sikre, at færrest muligt bliver fyret. Læs mere om dens regler her.
Massefyringer kaldes også masseafskedigelse eller fyringsrunde og er når mange ansatte bliver fyret på samme tid. Det er en drastisk beslutning for arbejdspladsen og sætter de ansatte i en meget ubehagelig situation. For at mildne omstændighederne for massefyringen mest muligt, er arbejdsgiver forpligtet til at overholde reglerne i masseafskedigelsesloven.
Juridisk er der tale om massefyringer, når der indenfor 30 dage:
Fyres mindst 10 ansatte på en arbejdsplads med 20-100 ansatte.
Fyres mindst 10 % af de ansatte på en arbejdsplads med 100-300 ansatte.
Fyres mindst 30 på en arbejdsplads med mindst 300 ansatte
Arbejdsgiver har forhandlingspligt ved massefyringer. Det betyder, at hvis en arbejdsgiver ønsker at massefyre sine ansatte, så skal der inden fyringerne være indgået forhandlinger med de ansatte eller deres tillidsrepræsentanter (hvis der er nogen). Forhandlingerne skal have fokus på at undgå eller så vidt muligt begrænse antallet af fyringer og afbøde konsekvenserne for de fyringer, der ikke kan undgås.
Under forhandlingerne skal arbejdsgiveren oplyse de ansatte om følgende:
Årsagen til massefyringerne.
Antallet af lønmodtagere, der skal fyres, hvilken kategori af lønmodtagere, der skal fyres, og hvornår de ramte forventes at blive fyret.
Antallet af ansatte i virksomheden.
Hvilke kriterier, der er baggrund for udvælgelsen af de lønmodtagere, som skal fyres.
Om der blandt de ansatte er adgang til afskedigelsesgodtgørelser fastsat i en overenskomst eller internt i virksomheden.
Ønsker arbejdsgiveren at foretage massefyringer, skal vedkommende først meddele det regionale beskæftigelsesråd skriftligt. Er der tale om en arbejdsplads med mindst 100 ansatte, hvor mindst 50 % skal fyres, skal meddelelsen sendes senest 21 dage efter, at der er indledt forhandlinger med de ansatte eller deres repræsentanter (medmindre andet er aftalt i en overenskomst).
Meddelelsen til det regionale beskæftigelsesråd skal indeholde alle oplysninger, der har betydning for behandlingen af sagen om de planlagte fyringer.
Senest 10 dage efter, at det regionale beskæftigelsesråd er meddelt, skal arbejdsgiver sende en ny meddelelse med en oversigt over de ansatte, der skal fyres. De ansatte på denne liste skal senest på afsendelsestidspunktet være underrettet om fyringen.
Når forhandlingerne mellem arbejdsgiver og ansatte er overstået, skal arbejdsgiveren skriftligt meddele det regionale beskæftigelsesråd om resultatet af forhandlingerne. Vedkommende skal også sende en kopi af dette til de ansatte eller deres repræsentanter. Det giver de ansatte mulighed, for selv at sende eventuelle bemærkninger til det regionale beskæftigelsesråd.
Virkningen af massefyringen træder tidligst i kraft 30 dage efter, at arbejdsgiver har kontaktet det regionale beskæftigelsesråd. Hvis der på arbejdspladsen er mindst 100 ansatte, og mindst 50% fyres, så hæves varslet til 8 uger i stedet.
Hvis arbejdsgiver forsømmer at indgå forhandlinger med de ansatte eller ikke får sendt meddelelse til det regionale beskæftigelsesråd, skal vedkommende betale de ansatte godtgørelse. Godtgørelse er en slags erstatning, og den svarer til 30 dages løn fra opsigelsestidspunktet. Hvis arbejdspladsen har mindst 100 ansatte, hvor mindst 50% fyres, svarer godtgørelsen til 8 ugers løn fra opsigelsestidspunktet.
Har den ansatte modtaget løn i sin individuelle opsigelsesperiode, så trækkes den tjente løn fra godtgørelsen.