Support har åbent mandag til fredag kl. 10.00 - 15.00.
Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk

23. december 2022

Bonus pater

I erstatningsretten er begrebet bonus pater familias et værktøj, der bliver brugt til at sammenligne en skadeforvoldende handling med, hvad en almindelig person ville have gjort i samme situation. Bonus pater-vurderingen kan have betydning for, hvor stor en erstatning, der skal betales. Læs mere om bonus pater her.

Hvad betyder bonus pater familias?

Bonus pater familias er et latinsk udtryk, der direkte oversat betyder “den gode familiefar.” Trods den direkte oversættelse bliver udtrykket brugt i juridisk forstand til at beskrive det gennemsnitlige menneskes evne til at handle fornuftigt i en given situation.

Se, hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen.

Bonus pater i en culpavurdering

Har en person handlet eller undgået at handle i en grad, hvor der er sket en skade eller et tab for en anden person, opstår der spørgsmål om erstatning. For at nå frem til, om der skal betales en erstatning, bliver der foretaget en juridisk culpavurdering for at finde ud af, om det er muligt at placere skyld, som personen kan blive stillet til ansvar for.

I den klassiske culpavurdering bliver adfærden fra den person, der har forvoldt skaden, sammenlignet med, hvad en almindelig god samfundsborger ville have gjort i præcis samme situation. Den almindelige gode samfundsborger bliver kaldt for bonus pater.

Hvis vurderingen er, at bonus pater-personen ville have handlet anderledes end skadevolder i den givne situation, så har skadevolder handlet culpøst, altså strafskyldigt, og dermed pådraget sig et erstatningsansvar. Hvis bonus pater derimod ville have handlet på samme måde, bortfalder erstatningsansvaret.

Hvordan bliver bonus paters måde at handle på vurderet?

Når man skal vurdere, hvordan en bonus pater-person ville have handlet anderledes i en situation, kigger man først på adfærdens skadeevne. Dette er en skønsmæssig vurdering af, om en bonus pater-person ville have indset, at handlingen eller undladelsen ville have medført skaden. Hvis det ikke medfører et klart svar, er der en række andre parametre, man vurderer efter:

  • Faren ved den udviste adfærd
  • Empiriske frekvensbetragtninger, hvilket betyder, at man vurderer, hvor ofte denne type handlinger eller undladelser medfører en skade. Hvis det er en situation, der sjældent medfører skader, kan det være et hændeligt uheld.
  • Skadens type og omfang. Hvis det er en skade på en person, frem for en skade på en ting eller en formue, skal der mindre til, før der er culpa. Hvis bonus pater-personen burde have indset, at der kunne ske større skader, taler det også for culpa.
  • Handlingens nytteværdi. Hvis der ikke er meget nytte ved handlingen, skal der mindre til, før der er tale om culpa. Der skal omvendt mere til, hvis handlingen har høj nytteværdi.
  • Kunne skadevolder have handlet anderledes? Hvis der var muligheder for at handle anderledes på en bedre måde, øger det sandsynligheden for, at der er tale om culpa.
  • Derudover kigger man på specialviden. Hvis en elektriker i en situation med elektricitet forvolder skade på en anden, vil det komme elektrikeren til ulempe i culpavurderingen, der bliver skærpet.

Få mere tryghed med et juratjek

Er du klar over, hvilke juridiske rammer, der gælder for din livssituation? Når du får børn eller køber bolig med din kæreste eller ægtefælle, ændrer rammerne sig. Derfor tilbyder vi et personligt juratjek. 

Juratjekket er gratis, og det er klaret på et par minutter. Bagefter er du bedre rustet til at træffe de rette beslutninger for dig og din familie.

Lav juratjek