15. december 2022
Nødret er betegnelsen for en situation, hvor en ellers strafbar handling er straffri. Hvis du eksempelvis udfører en strafbar handling, der er nødvendig for at undgå skade på personer, ting eller formue, kan der være tale om nødret. Læs mere om nødret og betingelserne herfor i denne artikel.
Nødret er betegnelsen for en situation, hvor en ellers strafbar handling bliver straffri på grund af de omkringliggende omstændigheder. En sådan situation forekommer, når du udfører en strafbar handling, der er nødvendig for at kunne undgå eller mindske skade på personer, ting eller formue. At handlingen bliver straffri betyder, at personen, som har udført handlingen, ikke kan blive straffet herfor.
Der findes grundlæggende tre betingelser, som alle skal være opfyldt, før der kan være tale om nødret:
Når der tales om, at handlingen skal have været nødvendig for at undgå eller mindske omfanget af en skade, skal du være opmærksom på, at handlingen dog ikke må gå ud over, hvad der var nødvendigt for at opnå dette. Hvis det eksempelvis er nødvendigt at flække ruden på en bil for at få en en grædende baby ud, der ikke kan få vejret, er det acceptabelt at flække ruden – det vil dog ikke være nødvendigt at flække alle bilens ruder.
At der skal have været truende skade på personer, ting eller formue indebærer, at der skal have været en reel og truende fare for, at der ville opstå en skade set ud fra et objektivt standpunkt. Vurderingen af, hvorvidt der reelt har været truende fare for, at en skade vil opstå, er dog mere lempelig ved truende personskade end ved truende tingsskade.
Hvad angår betingelsen om, at der ikke må have været tale om en alvorlig lovovertrædelse, betyder det blot, at du ikke kan undskylde en alvorlig lovovertrædelse ved at påberåbe sig, at der forelå nødret. Hvis du eksempelvis benyttede en pistol til at smadre ruden på bilen for at få babyen ud, så vil besiddelsen af pistolen stadig være strafbar, selvom du påberåber dig nødret – besiddelse af våben er en alvorlig lovovertrædelse.