Support har åbent mandag til fredag kl. 10.00 - 15.00.
Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk

15. december 2022

Underslæb

Underslæb er, når du tilegner dig genstande eller midler, som du ikke ejer, men som du har haft i din varetægt. Men hvordan skelner man mellem underslæb og tyveri? Og hvor hård er straffen for underslæb? Få svarene her.

Hvad er underslæb?

Der er tale om underslæb, når du tilegner dig genstande eller midler, som du ikke ejer, men som du har i din varetægt. Det kan eksempelvis være kassereren i en forening, der bruger penge fra foreningens bankkonti. Her er der tale om en situation, hvor personen tager penge fra foreningen, uden at handlingen falder inden for den klassiske definition af tyveri. 

Tyveri adskiller sig fra underslæb ved, at du tilegner dig værdier, som du ikke lovligt har i din varetægt på forhånd. Derigennem kan du skaffe dig selv eller andre vinding, som er uberettiget. 

Se, hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen. 

Tre former for underslæb

Der findes grundlæggende tre former for underslæb:

  1. Den første form for underslæb sker, når du tilegner dig en fremmed såkaldt rørlig ting, som du lovligt har haft i din varetægt forinden. Der bliver stillet krav om, at du har haft selvstændig adgang til den rørlige ting i et vist tidsrum. Hvis dette krav ikke er opfyldt, får gerningen i stedet karakter af tyveri. 

Eksempel: Emil arbejder på et værksted, hvor de reparerer cykler. En torsdag formiddag kommer Troels ind med en utrolig flot og unik cykel, som skal repareres. Efter reparationen føler Emil ikke for, at tilbagelevere cyklen, så han tager den i stedet med hjem og beholder den. Idet han har tilegnet sig en fremmed rørlig ting, som han forinden havde lovlig selvstændig adgang til, så er der tale om tingsunderslæb. 

  1. Den anden form for underslæb sker, når du uretmæssigt forbruger betroede penge. Det kan eksempelvis være, at du har fået penge overdraget, fordi de skulle bruges til noget specifikt. Hvis du herefter tager pengene, vil der være tale om underslæb. 

Eksempel: Sofie skulle betale et lån tilbage til Mia pr. 1. august 2020. Men da Sofie ville tilbringe første uge i august i sommerhus, så gav hun en kuvert med pengene i til hendes nabo. Naboen var efter aftale med Sofie forpligtet til at holde pengene adskilt fra sine egne penge og til at give dem til Mia, når hun engang kom forbi. Naboen valgte imidlertid at bruge pengene på at købe en ny fladskærm, og der var dermed ingen penge at hente, da Mia kom forbi efterfølgende. Her er der tale om pengeunderslæb. 

  1. Den tredje og sidste form for underslæb omhandler tilfælde, hvor du undlader at tilbagebetale gæld ved at komme med uberettigede indsigelser mod gældens eksistens, hvilket tvinger modparten til at anlægge sag. Det er relativt sjældent, at mennesker bliver dømt for denne form for underslæb. 

Eksempel: Frederik havde lånt nogle penge af Emilie, og aftalen var, at de skulle betales tilbage pr. 1. december 2020. Idet Frederik ikke havde penge nok til at tilbagebetale Emilie, så påstod han, at gælden ikke eksisterede. For at få pengene igen måtte Emilie anlægge en sag mod Frederik, som her har begået pengeunderslæb ved at beholde og tilegne sig pengene uretmæssigt. 

Hvilke regler gælder for salg med ejendomsforbehold?

Du skal være opmærksom på, at reglerne for underslæb ikke har til hensigt at straffe dig, hvis du har forbeholdt dig ejendomsretten over en genstand i et salg. Et ejendomsforbehold betyder, at køberen først ejer varen, når betingelserne for salget er opfyldt, og det er typisk, når varen er betalt.

Dermed kan du ikke anlægge sag mod en sælger, der har brugt en ting, som du har købt, hvis personen har forbeholdt sig ejendomsretten over genstanden frem til, at du har betalt købesummen.

Et eksempel kan være, at du har en produktionsmaskine, som en anden virksomhed har købt. De betaler i rater, og frem til hele beløbet er betalt, kan du fortsætte med at bruge maskinen. Ejendomsforbehold er også almindelige i boligsalg, hvor der kan være en længere overtagelsesperiode.

Hvor høj er straffen for underslæb?

Straffen for underslæb lyder som udgangspunkt på fængsel i op til et år og seks måneder. I grove tilfælde af underslæb kan straffen imidlertid stige op til otte års fængsel. Sådan en straf vil dog kun blive pålagt i helt særlige tilfælde. 

Generelt er domstolene tilbageholdende med at udnytte den fulde strafferamme i sager om økonomisk kriminalitet, da der ofte er formildende omstændigheder, der gør, at forbrydelsen ikke skal bedømmes så hårdt.