Varetægtsfængsling

Hvad er varetægtsfængsling?

Varetægtsfængsling er fængsling af en person, som domstolene har begrundet mistanke for at tro har begået et strafbart forhold. Visse betingelser skal imidlertid være opfyldt, inden domstolene kan varetægtsfængsle en person – der skal først og fremmest være en grund til at gøre det, såsom hvis der er risiko for, at personen flygter. Derudover er der også nogle processuelle regler, hvilket betyder, at en person kun kan varetægtsfængsles fire uger ad gangen, og at domstolene skal tage stilling til situationen igen efter udløbet af perioden.

Hvornår kan domstolene varetægtsfængsle en person?

Når politiet anholder en person, kan de tilbageholde vedkommende i op til 24 timer, hvorefter den pågældende har ret til at blive stillet for en dommer til grundlovsforhør. Ved grundlovsforhøret skal dommeren tage stilling til, hvorvidt betingelserne for at varetægtsfængsle den sigtede er opfyldt. Inden dette sker, har den sigtede ret til at tale med sin forsvarsadvokat – hvad enten forsvarsadvokaten er valgt af den sigtede eller blevet beskikket af det offentlige. Forsvarsadvokaten og den sigtede skal være til stede under grundlovsforhøret, hvor den sigtede har ret til at udtale sig efter eget ønske.

Se hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen. 

Begrundet mistanke

Domstolene kan kun varetægtsfængsle en person, som de har begrundet mistanke for at tro har begået en strafbar handling – det betyder, at der skal være tale om et forhold af en vis grovhed. Den handling, som den sigtede efter sigende har begået, skal have en strafferamme på mindst ét år og seks måneder for, at det bliver muligt at varetægtsfængsle vedkommende. Det er også et krav, at anklagemyndigheden går efter at kræve mere end 30 dages fængsel for den sigtede.

Yderligere betingelser

Udover det allerede nævnte, er det også en betingelse for varetægtsfængsling, at domstolen vurderer, at der er risiko for mindst ét af følgende forhold:

• At den sigtede kommer til at flygte fra anklagemyndighedens retsforfølgning.
• At den sigtede kommer til at forulempe politiets efterforskning af sagen ved at påvirke vidner eller gerningsmænd eller ved at slette spor og skjule beviser.
• At den sigtede kommer til at begå flere strafbare handlinger.

Hvis domstolene vurderer, at der er risiko for, at den sigtede kommer til at gøre en eller flere af de ovenfor oplistede gerninger, så vil det være muligt at varetægtsfængsle vedkommende. Under varetægtsfængslingen fortsætter politiet med deres efterforskning af sagen, så den kan blive overdraget til anklagemyndigheden, der herefter formentligt vil tiltale den sigtede.

Hvor længe kan man varetægtsfængsle en person?

En person kan ikke varetægtsfængsles på ubestemt tid. Ved grundlovsforhøret skal dommeren beslutte varetægtsfængslingens længde, der aldrig kan være på mere end fire uger ad gangen. Hvis domstolen ønsker at forlænge varetægtsfængslingen, skal det ske ved et retsmøde senest fire uger efter, at grundlovsforhøret fandt sted. Varetægtsfængslingen kan forlænges flere gange, så længe de processuelle regler om, at der skal afholdes retsmøde hver fjerde uge overholdes. Den sigtede har samme rettigheder ved retsmøderne, som vedkommende havde ved grundlovsforhøret.

Den tid, som den sigtede tilbringer i varetægtsfængsling, vil blive trukket fra, når vedkommende skal afsone sin fængselsstraf. Det er derfor en regel, at den sigtede ikke må varetægtsfængsles i en periode, som er længere end den potentielle fængselsstraf, som vedkommende kan blive idømt. Hvis den sigtede bliver frifundet i sagen, eller anklagemyndigheden frafalder sigtelsen, så kan den pågældende søge om erstatning for den tid, som vedkommende skulle tilbringe i varetægtsfængsling.