Der er mange, der enten ikke kender arveloven eller har misforstået, hvordan arven skal fordeles, når de går bort. Derfor får du her at vide, hvordan arveloven fordeler arven efter dig, som er enlig, og hvad du kan gøre, hvis du ønsker en anden arvefordeling. Husk du som enlig nemt kan lave dit testamente med Legal Desk.
Kun 649,-
Inkl. moms
Spar kr. 3.500,-
Ift. traditionel advokat
10 - 15 min.
I reelt tidsforbrug
100% tilfredshedsgaranti eller pengene retur
Testamente
Opret og modtag på 10 minutter
Udfyld og modtag dit testamente straks
Vi hjælper dig hele vejen
Alle dine dokumenter samlet ét sted
+275.000 har valgt Legal Desk
100% tilfredshedsgaranti eller pengene retur*
Legal Desk benyttes af over 275.000 virksomheder, selvstændige, private og samarbejdspartnere!
Kun 649,-
Inkl. moms
Spar kr. 3.500,-
Ift. traditionel advokat
10 - 15 min.
I reelt tidsforbrug
Testamente
Opret og modtag på 10 minutter
Udfyld og modtag dit testamente straks
Vi hjælper dig hele vejen
Alle dine dokumenter samlet ét sted
+275.000 har valgt Legal Desk
100% tilfredshedsgaranti eller pengene retur*
Uanset om du er enlig, gift eller har en kæreste, er det udelukkende arveloven, eller dit testamente, der bestemmer, hvordan arven efter dig fordeles.
Hvis du ikke har lavet et testamente, er det altså arveloven, der bestemmer, hvordan arven efter dig fordeles – og det er ikke nødvendigvis den fordeling, du selv ønsker.
Derfor har vi her opstillet de typiske familiescenarier for, hvordan arvefordelingen er for enlige uden testamente – så du kan blive klogere på din juridiske situation.
Lav dit testamente med Legal Desk her.
Hvis du er enlig og har børn, børnebørn, oldebørn eller adoptivbørn, er disse ifølge arveloven dine livsarvinger. Det betyder, at hele arven efter dig, i dette scenarie, vil gå til dine børn. Hvis dine børn selv har fået børn (børnebørn), men ikke længere er i live selv, vil arven efter dig gå til dine børnebørn.
Eksempel: Jens er enlig og har børnene Simone og Casper. Simone har selv barnet Alma. Da Jens går bort modtager Simone og Casper 100 % af arven, som de deler mellem sig med 50 % til hver. Hvis Jens’ barn, Simone, ikke er i live på tidspunktet, hvor Jens går bort, vil arven blive fordelt med 50 % til henholdsvis Casper og Alma.
Læs mere om testamente for enlige her
Hvis du ikke efterlader dig nogen børn, vil det primært være dine forældre, der arver efter dig. Hvis en eller begge af dine forældre er gået bort, vil det være dine søskende, der modtager den arv, som den afdøde forælder ville have modtaget, hvis han/hun var i live.
Eksempel: Jens er enlig og har ingen børn. Til gengæld har han to søskende, Birgit og Michael. Af Jens’ forældre er kun Jens’ far, Poul, i live. Da Jens går bort vil arven blive fordelt med 50 % til Poul (far), og 50 % til Birgit og Michael (søskende), som deler arvelodet med 25 % til hver.
Hvis du går bort og dine nærmeste slægtninge er dine bedsteforældre og deres børn (onkler, mostre, fastre) vil arven efter dig, blive fordelt til dem. Denne gruppe af familiemedlemmer betegnes som slægtsarvinge, og er ifølge arveloven den sidste gruppe, der kan modtage arv fra et familiemedlem.
Eksempel: Jens er enlig og efterlader sig ingen børn, forældre eller søskende. Af Jens’ bedsteforældre, Åge og Grethe, er kun Åge i live. Åge og Grethe har udover Jens’ far et andet barn, Susanne (Jens’ moster), der stadig er i live. Da Jens går bort, vil arven blive fordelt med 50 % til Åge (bedstefaren) og 50 % til Susanne (mosteren).
Hvis du ikke efterlader dig nogen familie i form af hverken livsarvinger, forældre, søskende, nevøer, niecer eller slægtsarvinger, vil arven efter dig tilfalde Statskassen.
Hvis du ønsker, at arven efter dig bliver fordelt på andre måder, end dem vi har skitseret ovenfor, skal du oprette et testamente. På den måde kan du selv bestemme, hvordan arven efter dig skal fordeles og dermed sikre din sidste vilje. Det kan være, at du ønsker, at arven efter dig skal gå til en bestemt velgørende organisation eller en fond. Har du ikke selv børn, men en nevø eller niece, kan det også være, at du ønsker, at hele arven efter dig skal gå til vedkommende, i stedet for dine søskende og forældre. Den slags bestemmelser er ganske udbredte og kan sagtens skrives ind i et testamente.
For at gøre et testamente gyldigt, skal det, efter det er udarbejdet, underskrives af dig foran en notar. Dette betyder rent praktisk, at du skal vente med at underskrive dit testamente, til du er hos notaren. Du kan læse mere om, hvordan du får en tid hos notaren, og hvad du skal medbringe i vores vejledning til notar.
Vi anbefaler altid, at du opretter et notartestamente, hvilket også er grunden til, at Legal Desk udelukkende tilbyder notartestamenter. Du skal dog være opmærksom på, at notaren vil opkræve en retsafgift på 300 kr.
Du kan allerede få lavet dit helt eget 100 % juridisk gyldig testamente online på få minutter. Alt, hvad du skal gøre, er udfylde vores formular, så modtager du straks dit testamente – klar til at blive underskrevet foran en notar.
Klik 'Lav testamente nu' for at gå i gang med dit testamente allerede i dag.
Hvis du ikke har et testamente, fordeles din arv efter arveloven.
Arveloven arbejder med arveklasser, der bygger på familiære relationer. Arveklasserne prioriterer dine nærmeste pårørende, hvor livsarvinger (børn, børnebørn) og ægtefæller er i første arveklasse. Anden arveklasse omfatter dine forældre og herefter dine søskende og deres børn. Tredje arveklasse omfatter dine bedsteforældre og deres børn.
De familiemedlemmer, der er under arveklasse 1, vil have førsteprioritet til arven. Hvis der ikke er nogen i arveklasse 1, vil arven gå videre til arveklasse 2, og så videre. Hvis du ikke har nogen familie, tilfalder arven Statskassen.
Dine livsarvinger er dine børn, børnebørn, oldebørn og adoptivbørn. De har ifølge arveloven ret til at arve dig.
Hvis du er enlig og har børn, vil hele din arv gå til dine børn. Hvis et barn er gået bort, vil deres børn (dine børnebørn) arve deres andel.
Hvis du ikke har børn, vil dine forældre arve dig. Hvis en eller begge forældre er døde, vil deres andel gå til dine søskende.
Hvis du ikke har børn, forældre eller søskende, vil din arv gå til dine bedsteforældre og deres børn (onkler, mostre, fastre).
Hvis du ikke har nogen familie i henhold til arveloven, vil din arv tilfalde statskassen.
Du kan sikre, at din arv fordeles, som du ønsker det, ved at oprette et testamente. Her kan du selv bestemme, hvordan din arv bliver fordelt, efter du er afgået ved døden.
Du skal dog være opmærksom på, at din ægtefælle og dine børn har ret til tvangsarv.
Tvangsarv er den del af din arv, som automatisk tilfalder dine nærmeste pårørende (ægtefælle og børn), uanset hvad der står i dit testamente. Det er derfor ikke muligt at gøre dine tvangsarvinger arveløse, da de har krav på en bestemt andel af arven.
Tvangsarven udgør 25% af din arv. De resterende 75 pct. er friarv, som du frit kan råde over i et testamente. Hvis du ikke efterlader tvangsarvinger, kan du frit råde over 100% af din arv.
For at gøre et testamente fra Legal Desk (notartestamente) gyldigt, skal det underskrives foran en notar.
Et notartestamente er et testamente, der underskrives foran en notar. Dette gør testamentet juridisk gyldigt, og hermed kan du være sikker på, at dine ønsker opfyldes.
For det første er notartestamenter en god måde at sikre klar bevis på, at du selv har underskrevet testamentet og var fornuftsmæssig i stand til at underskrive det.
For det andet kan en kopi kan opbevares i notarialarkivet, hvilket sikrer, at testamentet kommer frem til skifteretten, efter du er afgået ved døden.