15. december 2022
Ansøgningsprocesserne for familiesammenføring er forskellige afhængigt af hvilken situation, du og personen, du ønsker at blive familiesammenført med, er i. Derfor giver vi dig her en oversigt med links, så du kan finde den information, der er relevant for dit udgangspunkt og din ansøgning.
Familiesammenføring betyder i ordets forstand, at en familie geografisk bliver ført sammen. Der er en række faktorer som er afgørende for udfaldet af en ansøgning om familiesammenføring. Mange kender til kravet om forsørgelse og sprogkundskaber. Der er dog en del øvrige krav, man derudover skal være opmærksom på.
Ansøgningsprocessen og kravene til familiesammenføring varierer afhængigt af om personen, du ønsker at blive familiesammenført med, er flygtning eller udlandsdansker. Læs mere om dette nedenfor.
Når en udenlandsk ægtefælle eller samlever til en udlandsdansker søger om familiesammenføring, tages vedkommende nationalitet først og fremmest i betragtning. Inden for EU findes EU-retten, og der gælder derfor andre regler for familiesammenføring, når det er blandt personer, hvoraf den ene er borger i EU.
Din ægtefælle/samlever har statsborgerskab i et EU/EØS land eller i Schweiz
I dette tilfælde, har ægtefællen/samleveren ikke brug for en opholdstilladelse for at leve i Danmark. Da der er fri bevægelighed i EU, kan I flytte sammen til Danmark. Dog skal I være opmærksomme på, at personen der er dansk statsborger skal have benyttet sig af retten til fri bevægelighed over landegrænser. Du kan læse mere om fri bevægelighed her.
Hvis ægtefællen/samleveren har statsborgerskab uden for EU/EØS eller Schweiz
I dette tilfælde skal I ansøge om familiesammenføring, og herunder leve op til tilknytningskravet.
Bliver man ramt af tilknytningskravet, er der forskellige faktorer, der spiller ind på vurderingen af ansøgerens/ansøgernes tilknytning til Danmark. Der bliver i vurderingen lagt vægt på følgende:
Hvor lang tid man har boet eller opholdt sig i Danmark
Om man har tilknytning til andre personer i Danmark, eksempelvis venner og familie
Om man har mindreårige børn i Danmark
Om man har taget en uddannelse i Danmark
Hvor længe man har arbejdet i Danmark
Om man taler dansk
Hvor stor tilknytning man har til det andet land
Derudover skal ansøgerne leve op til mindst fire af følgende seks kriterier:
Personen, som søger om familiesammenføring, skal bestå en prøve i Dansk 3. Dette er et ufravigeligt krav.
Personen, som søger familiesammenføring, skal have haft arbejde eller have været selvstændig i mindst fem år i Danmark.
Personen, som søger familiesammenføring, skal have mindst fem års uddannelse i Danmark.
Personen, som skal familiesammenføres til Danmark, skal kunne engelsk på et vist niveau eller bestå prøve i Dansk 1.
Personen, der skal familiesammenføres til Danmark, skal have haft fuldtidsbeskæftigelse eller egen virksomhed de seneste tre af fem år.
Personen, der skal familiesammenføres til Danmark, skal have været i gang med en uddannelse i mindst et år på et niveau svarende til en dansk videregående uddannelse eller en dansk erhvervsuddannelse.
Hvis en person bliver anerkendt som flygtning i Danmark, har vedkommende mulighed for at ansøge om at blive sammenført med sin nærmeste familie.
Hvis du skal ansøge om familiesammenføring med en person i Danmark, som er flygtning, er der forskellige fremgangsmåder, afhængigt af dit forhold til vedkommende. Nedenfor finder du links til vejledning i forhold til dit udgangspunkt:
Du er ægtefælle eller fast samlever til en flygtning i Danmark
Du er barn af en flygtning i Danmark
Du er adoptivbarn, plejebarn mv. af en flygtning i Danmark
Hvis du eller personen, du ansøger om familiesammenføring med, er flygtning, kan du tage kontakt til Dansk Flygtningehjælp, der tilbyder rådgivning og hjælp med ansøgningsprocessen.
Søger du om familiesammenføring med en person i Danmark, der ikke er flygtning?
Der gælder andre krav og fremgangsmåder, når du ansøger om opholdstilladelse og familiesammenføring med en person, som ikke er flygtning. Fælles for alle disse vejledninger er, at personen, du ansøger om at blive familiesammenført med, enten har dansk statsborgerskab eller har permanent opholdstilladelse i Danmark, på andet grundlag end asyl. Nedenfor finder du links til vejledning i forhold til dit udgangspunkt: