Hvad betyder indfødsret?

Hvad er indfødsret?

Indfødsret er kort fortalt et andet ord for statsborgerskab eller statsborgerret. Der er ingen forskel i betydningen af de tre ord. Indfødsret, statsborgerskab og statsborgerret er alle tre betegnelser for den juridiske tilknytning mellem en person og et land. Hvis du har dansk indfødsret, har du ret til et dansk pas. Den eneste forskel er sproglig, fordi man ofte taler om indfødsret, når det handler om børn eller personer, der oprindeligt er født i Danmark, men som har skiftet statsborgerskab. Statsborgerskab eller statsborgerret bruges generelt som en mere bred betegnelse. Når du har dansk statsborgerskab er du juridisk stillet på lige fod med en person, der er født i Danmark.

Se hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen.

Hvordan får jeg indfødsret?

Indfødsret opnås typisk gennem fødsel eller adoption (hvis barnet er udenlandsk). 

• Indfødsret ved fødsel

Når et barn fødes, får det automatisk indfødsret, hvis den ene forælder er dansk statsborger. Hvis barnet er født før 1. juli 2014 gælder nogle andre krav såsom ægteskab mellem forældrene mm. 

Læs om reglerne for børn født før 1. juli 2014

Hvis barnet derimod fødes i udlandet eller moderen har andet statsborgerskab end dansk, vil barnet opnå indfødsret, når forældrene indgår ægteskab. Dette forudsætter dog kun, hvis barnet er under 18 år og ugift. 

• Indfødsret ved adoption

Når et udenlandsk barn under 12 år adopteres (ved dansk adoptionsbevilling), får barnet indfødsret ved adoptionen. Dog skal minimum én af adoptivforældrene være dansk statsborger, på samme vis som hvis barnet adopteres af en person, der er enlig/ugift. 

Hvis et barn fødes eller adopteres under andre omstændigheder end ovenstående, skal man ansøge om indfødsret. 

Hvem kan opnå indfødsret?

Alle personer kan søge om statsborgerskab. Der er dog nogle forskellige ansøgningsprocesser alt afhængigt af, hvilken situation man befinder sig i. Hvis du er nordisk statsborger (Finland, Island, Norge og Sverige) eller tidligere dansk statsborger, kan du få indfødsret ved at afgive en erklæring. 

Indfødsret ved erklæring til nordiske statsborgere

Indfødsret ved erklæring som tidligere dansk statsborger

Det koster et ansøgningsgebyr på 1.100 kr at ansøge om indfødsret ved erklæring gennem Udlændinge- og Integrationsministeriet. Gebyret skal betales samtidig med, at erklæringen indsendes, og erklæringen behandles først, når Udlændinge- og Integrationsministeriet har modtaget gebyret. 

Læs mere om betaling af gebyr nederst på denne side 

Hvis du befinder dig i en anden situation end de to ovennævnte, og ønsker at søge om dansk statsborgerskab, skal du ansøge gennem Udlændinge- og Integrationsministeriet. Læs deres vejledning her.

Kan jeg have statsborgerskab i to lande? 

I dag er reglerne sådan, at du lovligt kan have to statsborgerskaber - et såkaldt dobbelt statsborgerskab. Tidligere skulle man løses fra sit hidtidige statsborgerskab, før man kunne få et nyt, men det er ikke nødvendigt længere. Det eneste krav er, at begge lande tillader dobbelt statsborgerskab. Hvis du ønsker dobbelt statsborgerskab, skal du derfor være opmærksom på dette, da det ikke er alle lande, der tillader en borger at have statsborgerskab i et andet land også. De danske regler har kun effekt i Danmark, og kan derfor ikke gøres gældende i andre lande. 

Du kan læse mere i indfødsretsloven her