Udlændingenævnet

Hvad er Udlændingenævnet?

Udlændingenævnet er et uafhængigt og domstolslignende forvaltningsorgan, hvis formål er at behandle klager over afgørelser truffet af Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering & Integration, samt politiet. 

Se hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen. 

Hvilke klager behandler Udlændingenævnet?

Udlændingenævnet behandler kun klager inden for særlige områder: 

• Udlændingestyrelsens afgørelser i byretten

Klager over Udlændingestyrelsens afgørelser i byretten i sager vedrørende bl.a. familiesammenføring, tidsubegrænset opholdstilladelse, udvisning eller visum.

• Styrelsen for International Rekruttering & Integration i byretten

Klager over Styrelsen for International Rekruttering & Integrations afgørelser i byretten i sager vedrørende bl.a. opholdstilladelse for studerende og arbejdstagere, samt retten til ophold i forbindelse med EU’s regler om fri bevægelighed for borgere i EU.

• Politiets afgørelser

Klager over politiets afgørelser i sager vedrørende bl.a. afvisning af indrejse ved danske grænser.

Hvilke sager behandler Udlændingenævnet ikke?

Udlændingenævnet behandler ikke klager i forbindelse med asylsager. Asylsager behandles af Udlændingestyrelsen, og klager vedrørende Udlændingestyrelsens afgørelser behandles af Flygtningenævnet. 

Hvordan er Udlændingenævnet sammensat?

Udlændingenævnet består først og fremmest af en formand, og en række næstformænd - alle disse skal være dommere. Derudover består Udlændingenævnet yderligere af en række medlemmer, som er blevet udvalgt til at varetage hvervet efter indstilling fra Udlændinge- og Integrationsministeriet samt Advokatrådet. Medlemmerne af Udlændingenævnet udpeges (beskikkes) normalt for en periode på fire år, og med mulighed for en yderligere periode på fire år. Formanden for Udlændingenævnet kan genbeskikkes op til to gange, hvorfor vedkommende kan besidde formandsposten i op til 12 år.  

Hvem medvirker ved Udlændingenævnets behandling af en sag?

Når Udlændingenævnet skal træffe afgørelse i en sag på et nævnsmøde, skal der altid indgå tre nævnsmedlemmer. Der skal altså være en dommer, der agerer som mødeleder, og to øvrige nævnsmedlemmer, som er blevet udvalgt efter indstilling fra Udlændinge- og Integrationsministeriet og Advokatrådet. Udlændingenævnet behandler dets sager skriftligt, hvorfor sagens parter ikke skal møde op på nævnsmødet - medmindre parterne er blevet indkaldt for at afgive forklaring. Nævnsmøderne er ikke offentligt tilgængelige, hvilket betyder, at de foregår for lukkede døre for både pressen og offentligheden.