Support har åbent man. - tors. kl. 10.00 - 15.00. Chatten er åben 9 - 16.30 | kontakt@legaldesk.dk | Tlf. 93 87 78 89
Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk

28. juni 2024

Persondatapolitik

Hos Legal Desk respekterer og beskytter vi dine personlige oplysninger og deler dem ikke med en tredjemand. Læs vores privatpolitik og datapolitik nedenfor.

Privatpolitik

Denne privatpolitik regulerer måden, hvorpå Legal Desk ApS indsamler, opbevarer og anvender oplysninger indsamlet fra brugere (herefter kaldet "Brugere") af hjemmesiden www.legaldesk.dk (herefter kaldet "Hjemmesiden"). Denne privatpolitik omfatter Hjemmesiden og alle produkter tilbudt af Legal Desk ApS.

Personlige oplysninger

Vi kan indsamle personlige oplysninger fra Brugere på en række forskellige måder, inklusiv men ikke begrænset til, når Brugere benytter vores intelligente formularer i forbindelse med udfærdigelse af aftaler, gennemfører et køb, betaler for et produkt eller andre aktiviteter på Hjemmesiden. Brugere kan blive spurgt om navn, e-mailadresse, postadresse, CPR-nr., og kreditkortoplysninger efter behov. Brugere kan dog besøge Hjemmesiden anonymt, og vi vil udelukkende indsamle personlige oplysninger fra Brugere, når de frivilligt giver sådanne oplysninger til os. Brugere kan altid vælge ikke at give personlige oplysninger, men dette kan forhindre dem i at benytte visse af Hjemmesidens tjenesteydelser eller funktionaliteter.

Ikke-personlige oplysninger

Vi kan indsamle ikke-personlige oplysninger om Brugere, så snart de besøger Hjemmesiden. Ikke-personlige oplysninger kan omfatte browser-navn, computertype og tekniske oplysninger om Brugerens forbindelsesmåde med Hjemmesiden, såsom styresystem, internetudbyder og andre lignende oplysninger.

Web browser cookies

Hjemmesiden benytter "cookies" for at forbedre Brugernes oplevelse. Brugerens webbrowser gemmer cookies på sin harddisk til registreringsformål og til tider for at tracke oplysninger om dem. Brugere kan vælge at sætte deres browser til at afvise cookies eller varsle dig, når cookies bliver sendt. Brugeren skal dog være opmærksom på, at visse dele af Hjemmesiden herefter kan have nedsat funktionalitet.

Hvordan vi bruger indsamlet oplysninger

Vi kan indsamle og bruge Brugeres personlige oplysninger til følgende formål:

Til at gøre brugeroplevelsen mere personlig

Vi kan bruge de indsamlede oplysninger til at forstå, hvordan vores Brugere som gruppe anvender de tjenesteydelser og ressourcer, der tilbydes på Hjemmesiden.

Til at generere personlige dokumenter

I det omfang det er nødvendigt, kan vi bruge personlige oplysninger til at udarbejde dokumenter bestilt via Hjemmesiden.

Til at gennemføre betalinger og levering

Vi kan bruge de oplysninger, Brugeren giver om dem selv, når de gennemfører en bestilling, udelukkende for at kunne servicere denne bestilling. Vi deler ikke disse oplysninger med nogen andre, medmindre dette er nødvendigt for at gennemføre bestillingen (såsom betalingsservice).

Til at sende e-mails

Vi kan bruge Brugerens e-mailadresse til at besvare spørgsmål eller andre forespørgsler fra Brugeren, såfremt der skulle være sådanne.

Hvordan vi beskytter dine oplysninger

Vi har indført passende processer for indsamling, opbevaring og behandling af data for at beskytte mod uautoriseret adgang, ændring, offentliggørelse eller destruktion af dine personlige oplysninger, betalingsoplysninger og data opbevaret på Hjemmesiden. Følsom og privat dataudveksling mellem Hjemmesiden og dets Brugere sker over en SSL-sikret (secure socket layer) kommunikationskanal og er enkrypteret og beskyttet med digitale signaturer.

Deling af dine personlige oplysninger

Vi hverken sælger, deler eller udlejer Brugeres personlige oplysninger til andre. Vi kan dele generisk samlet demografiske oplysninger, der ikke er forbundet til nogen form for personlig oplysning vedrørende besøgende og Brugere, med vores forretningspartnere, søsterselskaber og annoncører til formål, som beskrevet ovenfor.

Tredjeparters hjemmesider

Brugere kan finde links til andre hjemmesider tilhørende tredjeparter på Hjemmesiden (som oftest offentlige instanser). Vi kontrollerer ikke indholdet eller links, der optræder på disse sider, og er ikke ansvarlige for de politikker, der benyttes af hjemmesider, der linker til eller fra Hjemmesiden. Herudover kan disse hjemmesider eller tjenesteydelser, herunder deres indhold og links, ændre sig regelmæssigt. Disse hjemmesider og tjenesteydelser kan have deres egne privat- og servicepolitikker. Søgning og anden interaktion med andre hjemmesider, herunder hjemmesider, der har links til Hjemmesiden, er underlagt den pågældende hjemmesides egne betingelser og politikker.

Ændringer til denne privatpolitik

Vi har ret til at opdatere denne privatpolitik til enhver tid. Når vi gør dette, vil vi ændre datoen for seneste opdatering i bunden af denne side. Vi opfordrer Brugere til regelmæssigt at kontrollere denne side for ændringer for at være orienteret om, hvordan vi hjælper til at beskytte de personlige oplysninger, vi indsamler. Brugeren anerkender og accepterer, at det er Brugerens ansvar at gennemgå denne privatpolitik regelmæssigt og være opmærksom på ændringer.

Retten til at blive glemt

Hvis du er oprettet som bruger og ikke længere ønsker, at dine data bliver i vores database, kan du få disse fjernet ved, at skrive til kontakt@legaldesk.dk og angive e-mail adressen, som du bruger som login.

Din accept af disse vilkår

Ved at bruge Hjemmesiden, accepterer du denne politik og vilkår for service. Hvis du ikke accepterer denne politik, bedes Brugeren venligst ikke benytte Hjemmesiden. Den fortsatte brug af denne Hjemmeside efter ændringer af denne politik vil anses for accept af sådanne ændringer.

Kontakt os

Hvis du har spørgsmål vedrørende denne privatpolitik, Hjemmesidens praksis eller dine handler med Hjemmesiden, er du velkommen til at kontakte os på:

Legal Desk ApS
Njalsgade 21 F, 2.
2300 København S
kontakt@legaldesk.dk

Denne politik er sidst opdateret den 11. juli 2017.

Datapolitik

LegalDesk.dk ApS (herefter “vi”, “vores”, “os”) er dataansvarlig for de personoplysninger, du indtaster, når du anvender vores service til at generere dokumenter og aftaler (herefter ”Service”).

I det følgende informerer vi dig om dine rettigheder som registreret bruger hos os samt om, hvordan vi behandler og beskytter dine personlige oplysninger.

Vi anbefaler, at du udskriver og gemmer disse retningslinjer.

Personoplysninger, som du giver os

Ved at anvende vores Service accepterer du, at vi kan indsamle, behandle og opbevare de personoplysninger, som du indtaster i vores intelligente aftaleformularer.

Personoplysningerne varierer efter typen af den valgte aftale, men omfatter:

  • Kontaktoplysninger; for- og efternavn, adresse, e-mailadresse, og telefonnummer,

  • Stillingsbetegnelse, arbejdstid, løn og økonomi,

  • Familieforhold, når du opretter testament og/eller ægtepagt,

  • CPR-nummer til brug for at registrere ejerforhold og ledelse hos Erhvervsstyrelsen og til tinglysning af ægtepagt og fremtidsfuldmagt,

  • Pas nummer til brug for at vi kan overholde vores retlige forpligtelse, herunder at sikre overholdelse af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (Hvidvaskloven), og

  • Registrerings- og kontonummer til brug for at administrere dit køb

Anvendelse af personoplysningerne

Vi indsamler, behandler og opbevarer kun personoplysninger med det formål, at kunne opfylde vores aftale med dig, herunder:

  • at levere vores Service

  • at håndtere dit køb

Vi behandler kun de personoplysninger, der er relevante og tilstrækkelige til opfyldelse af ovenstående formål. Det samme gælder omfanget af de personoplysninger, vi indsamler.

Deling af dine personoplysninger

Vi kan dele dine personoplysninger med de 3. parter, som bistår os med at levere vores Service, fx hvis selskabskapital skal godkendes via ekstern advokats klientkonto.

Vi kan også videregive dine personoplysninger i anonymiseret form til statistisk eller videnskabelig brug.

Slutteligt kan vi dele dine personoplysninger, hvis vi er forpligtede til at overdrage eller dele dine personlige oplysninger med offentlige- og retslige myndigheder.

Sletning af dine personoplysninger

Vi opbevarer dine personoplysninger så længe du har en aktiv brugerprofil hos os, og så længe det er nødvendigt til opfyldelse af lovkrav.

Hvis du sletter din brugerprofil, opbevarer vi dine personoplysninger i 5 år efter dit seneste køb, regnet fra udgangen af det pågældende regnskabsår, til opfyldelse af Bogføringsloven.

Om Cookies

Vores hjemmeside anvender cookies. Såfremt disse cookies ikke er strengt nødvendige for anvendelsen af vores hjemmeside og services, vil vi anmode om dit samtykke på dit første besøg på vores hjemmeside.

Cookies er en tekstfil, som gemmes af din browser på din computer, mobil eller tilsvarende, med det formål at huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Cookies er passive filer og kan ikke sprede virus eller på anden vis skade din computer, tablet eller mobil.

Nogle cookies gemmes på din computer, efter du har forladt siden, imens andre slettes efter en periode; typisk efter 1-24 måneder. Visse cookies slettes ikke på grund af deres funktion, f.eks. cookies, der gemmer fravalgsindstillinger. Du kan slette specifikke cookies eller alle de cookies, som din browser har gemt, gennem din browsers indstillingspanel.

Hvis du sletter eller blokerer cookies, vil annoncer kunne blive mindre relevante for dig og optræde hyppigere. Du kan desuden risikere, at hjemmesiden ikke fungerer optimalt, samt at der er indhold, du ikke kan få adgang til.

Når du besøger legaldesk.dk, gemmer eller indhenter vi oplysninger fra din browser, hovedsagelig i form af cookies. Disse oplysninger handler bl.a. om dig, dine præferencer, din enhed og anvendes ofte til at få hjemmesiden til at fungere korrekt. Oplysningerne identificerer ikke dig direkte, men kan give dig en mere personlig oplevelse. Du har mulighed for at fravælge bestemte cookie-typer. Du kan ikke fravælge de nødvendige cookies, da siden ikke kan fungere uden. Klik på de forskellige tabs for at læse mere om de forskellige typer af cookies og for at ændre i vores standardindstillinger. Bemærk venligst, at blokering af visse typer af cookies kan påvirke din oplevelse i forbindelse med brug af hjemmesiden og de tjenester, vi tilbyder.

Typer af cookies

Vi anvender fire forskellige typer cookies; nødvendige, funktionelle, cookies til statistik samt cookies til markedsføring.

Nødvendige cookies

Vi bruger forskellige cookies, som er nødvendige for, at siden kan fungere. Det gælder bl.a. i forbindelse med udfyldelse af formularer, køb og betaling af produkter, oprettelse af brugerkonto og login. Vi bruger også nødvendige cookies for at kunne lagre de specifikke cookie-tilladelser eller -blokeringer, du vælger.

Cookies til statistik

Disse cookies giver mulighed for at tælle besøgende og trafikkilder, så vi kan optimere hjemmesidens overordnede ydeevne og funktionalitet. De hjælper os bl.a. med at finde ud af, hvordan de besøgende bevæger sig rundt på hjemmesiden og hvilke sider, der er populære. Alle oplysninger, som disse cookies indsamler, er anonyme.

Funktionelle cookies

Disse cookies giver mulighed for forbedret funktionalitet og personalisering. De indstilles af os eller af tredjepartsleverandører, hvis det er tjenester, vi har tilføjet til vores sider - såsom vores chatfunktion. Hvis du ikke tillader disse cookies, kan udvalgte eller samtlige af disse funktioner muligvis ikke fungere korrekt.

Cookies til Målrettet markedsføring

Disse cookies indstilles gennem vores side af bl.a. Google, og giver mulighed for at vise dig relevante reklamer på baggrund af de sider, som du har besøgt på legaldesk.dk. De identificerer din unikke browser og enhed. Hvis du ikke tillader disse cookies, vil du ikke blive eksponeret for målrettet annoncering fra Legal Desk.

Sikkerhed og beskyttelse

Vi har etableret og vedligeholder passende organisatoriske og tekniske foranstaltninger således, at dine personlige oplysninger ikke hændeligt eller ulovligt slettes, forringes eller fortabes, ligesom de ikke kommer til uvedkommende tredjemands kendskab eller på anden måde misbruges eller bruges i uoverensstemmelse med persondatalovgivningen.

Bliver vi udsat for et sikkerhedsbrud, hvor vi skønner, at der er en høj risiko for at dine personlige oplysninger kan misbruges, vil vi uden unødigt ophold underrette dig om sikkerhedsbruddet. Vi vil også informere dig om, hvad vi har gjort for at mindske risikoen for misbrug af dine oplysninger.

Dine rettigheder

Du har til en enhver tid ret til at få oplyst, hvilke personoplysninger vi har indsamlet, og som vi opbevarer og behandler om dig samt modtage en kopi af dem.

Du kan til en enhver tid kræve berigtigelse, gøre indsigelse eller få begrænset behandlingen af dine personoplysninger.

Hvis du er oprettet som bruger og ikke længere ønsker, at dine personoplysninger bliver i vores database, kan du få disse fjernet ved at skrive til kontakt@legaldesk.dk og angive den e-mail adresse, du bruger som login. Vær dog opmærksom på, at vi har pligt og ret til at opbevare visse personoplysninger for at overholde reglerne i Bogføringsloven.

Ønsker du at klage over vores behandling af dine personlige oplysninger, kan det ske til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, tlf.: 33 19 32 00 eller via e-mail: dt@datatilsynet.dk

Dataansvarlig for dine oplysninger er:

LegalDesk.dk ApS

CVR: 37890235
Adresse: Njalsgade 21 F, 2., 2300 København S
E-mail: kontakt@legaldesk.dk

Version 1.0 maj 2018