08. maj 2024
Den 1. april 2019 træder de nye regler for skilsmisse i kraft. Med de nye regler indføres også et nyt skilsmissesystem. I det nye skilsmissesystem er barnets interesser og behov i centrum, og skilsmisseforløbet er derfor anderledes på nogle punkter. Få overblik over, hvad de nye regler betyder i praksis.
En skilsmisse er ofte hård for alle parter involveret - ikke mindst børnene. Det er ikke alle familier der har ressourcemæssigt overskud til at tage sig af netop børnene, hvilket er den primære årsag til, at det nye skilsmissesystem nu sættes i værk. De nye regler er nemlig lavet sådan, at barnets tarv og behov tilgodeses i større grad end tidligere. Læs om de konkrete tilbud nedenfor.
Som følge af det nye skilsmissesystem, bliver der oprettet en række nye offentlige institutioner, som skal hjælpe familien gennem forløbet. Det drejer sig om Familieretshuset, som overtager Statsforvaltningen rolle. Under Familieretshuset er der desuden oprettet det der kaldes Børneenheden, som alene fokuserer på barnet. Endelig er der oprettet en såkaldt Familieret, der skal træffe afgørelser i skilsmissesagerne.
Familieretshuset erstatter Statsforvaltningen som skilsmissemyndighed, og bliver på den måde indgangen til systemet, når man ønsker at starte et skilsmisseforløb. Det er Familieretshuset, der bevilliger separation eller skilsmisse. Hvis du ikke er tilfreds med Familieretshusets afgørelser, har du ret til at klage. Familieretshusets afgørelser kan i sidste ende også prøves af Landsretten.
Læs her om forskellen på separation og skilsmisse
Hvis du skal ansøge om separation og skilsmisse, skal du udfylde en online formular på Familieretshusets hjemmeside. Din ægtefælle behøver ikke at udfylde en ansøgning, og I behøver ikke at gøre det sammen. Hvis den ene ansøger indsender en ansøgning, vil den anden ægtefælle få besked om, at der er indsendt en ansøgning. Indholdet i ansøgningen vil kun blive delt med den anden ægtefælle i det omfang, at det er nødvendigt for sagsbehandlingen.
Når ansøgningen er modtaget, vil fagpersoner screene familiens situation ud fra svarene i ansøgningen. Baseret på en faglig vurdering, tildeles familien et behandlingsspor; rød, gul eller grøn. Formålet med inddelingen er at sikre, at den enkelte familie bliver henvist til det rette sagsforløb ud fra de behov, de måtte have.
Grøn (ca. 62 %) er de sager, som er relativt ligetil. I denne kategori er familier, hvor ægtefællerne er enige om separation eller skilsmisse, og hvor der ikke er behov for hjælp til konflikthåndtering. Her afventes kun bevilling fra Familieretshuset om separation eller skilsmisse. De grønne sager kaldes også “§ 5-sager”.
Gul (ca. 31 %) er de mindre enkle sager. I denne kategori er familier, hvor der er behov for hjælp til konflikthåndtering. De gule sager bliver behandlet under et konflikthåndteringsorgan i Familieretshuset. Hvis ægtefællerne ikke kan løse konflikten i Familieretshuset, overgår sagen til Familieretten. De gule sager kaldes også “§ 6-sager”.
Rød (ca. 7 %) er de komplekse sager. I denne kategori er familier, der har det største behov for hjælp, og hvor barnet er mest udsat. De røde sager kræver flest ressourcer, og kommunen inddrages typisk også. Disse sager overgår som udgangspunkt direkte fra Familieretshuset til Familieretten. De røde sager kaldes også “§ 7-sager”.
Familieretshuset er ikke kun en skilsmisseinstitution, men kommer til at være familieområdets hovedinstitutionen - ligesom Statsforvaltningen har været det indtil nu.
Som en underafdeling til Familieretshuset bliver der oprettet en børneenhed, der har fokus på barnets trivsel under hele skilsmisseforløbet. Børneenheden giver barnet mulighed for at deltage i skilsmisseforløbet med hjælp fra en børnesagkyndig. Vedkommende sørger for og hjælper barnet med at blive hørt under hele forløbet, og på den måde inddrages barnet i et omfang, der er passende. Derudover får barnet en kontaktperson og bisidder, som barnet kan snakke med og betro sig til, og som kan give støtte, når det bliver svært.
Børneenheden står til rådighed for alle børn under et skilsmisseforløb - uanset hvilket sagsbehandlingsspor sagen kører i.
Familieretten er en ny faglig domstol der hører under under byretten. Familieretten kommer til at tage sig af alle de familieretlige sager, hvor konflikten er stor, og hvor der er andre problemer på spil samtidig som eksempelvis vold eller misbrug. Fogedretten vil derfor ikke længere behandle familieretlige sager. Fordi disse familieretlige sager i mange tilfælde er af sensitiv karakter, menes det altså at være en fordel med en domstol, som kun fokuserer på familierne, familierelaterede konflikter og barnets velbefindende. På den måde skulle domstolen kunne træffe bedre afgørelser i familieretlige sager.
Retten kan uddele bøder, frihedsberøve en forælder eller sende sagen tilbage til behandling i Familieretshuset. Sager fra Familieretten kan som nævnt desuden ankes til Landsretten, hvis en af parterne er utilfreds med afgørelsen.
Har du en sag kørende i Statsforvaltningen, vil den blive overført og behandlet videre i Familieretshuset, når Statsforvaltningen erstattes d. 1 april 2019. Det sker helt automatisk, og du behøver altså ikke at foretage dig noget.
Ægtefæller, som har fællesbørn under 18 år, bliver nu mødt med en refleksionsperiode, hvis de ønsker skilsmisse uden forudgående separation. Det betyder, at skilsmissen ikke træder i kraft med det samme. Der vil derimod være en refleksionsperiode på tre måneder, før skilsmissen har virkning.
Refleksionsperioden indføres i et forsøg på at gøre skilsmisseforløbet mindre voldsomt for barnet. I perioden får forældrene tilbud om børnesagkyndig rådgivning og konfliktmægling. Forældrene skal desuden gennemføre et obligatorisk digitalt forløb, som kaldes SES, og står for “Samarbejde efter skilsmisse”. SES-forløbet handler om skilsmissens indflydelse på barnet, og hvordan man bedst kan varetage barnets interesser. Det skal gennemføres i løbet af de første fire måneder.
Forældrene vil desuden få tilsendt et link fra Familieretshuset, hvor de skal genbekræfte, at de fortsat ønsker skilsmissen. Denne bekræftelse skal ske senest en måned efter, at SES-forløbet og refleksionsperioden er gennemført - hvis ikke vil skilsmissen blive annulleret.
Direkte skilsmissegrunde som bl.a. utroskab og vold gælder stadig, og er undtaget fra refleksionsperioden.
Det nye system skal også sikre, at forældrene kan få samvær med barnet på lige vis. Det er nu derfor muligt for forældrene at indgå en ordning, hvor barnet får bopæl hos begge forældre. Benytter forældrene sig af denne ordning, og har de delt forældremyndighed, skal forældrene dele børne- og ungeydelsen ligeligt imellem sig.