Erstatningsbetingelser

Hvad er erstatningsbetingelser?

Ifølge dansk erstatningsret, så er udgangspunktet, at ethvert tab som følge af en skade, må bæres af den person, som skaden rammer.

Eksempel: Hvis Anna skubber Bente, så Bente taber sin Iphone og skærmen knækker, må Bente som udgangspunkt bære tabet og betale for reparationen.

Dette udgangspunkt kan dog fraviges, hvis erstatningsbetingelserne er opfyldt. Det betyder, at den person, som har forvoldt skaden, lider tabet i stedet. Det sker ved, at denne person får erstatningsansvaret og dermed overtager den økonomiske byrde for skaden ved at betale erstatning til den person, som skaden rammer.

Der er fire erstatningsbetingelser, som skal være opfyldt. Disse vil blive gennemgået i denne artikel og er:

• Tab
• Ansvarsgrundlag
• Kausalitet
• Adækvans.

Hvem er skadelidte og skadevolder?

Før det kan vurderes, hvorvidt erstatningsbetingelserne er opfyldt, skal det først og fremmest undersøges, hvem skadelidte og skadevolder er. Skadelidte er den person, som skaden har ramt og der som følge af dette muligvis kan rette et erstatningskrav. Skadevolder er den person, der har forvoldt skaden og som kan blive erstatningsansvarlig.

1. Hvad betragtes som et tab?

Den første erstatningsbetingelse er, at nogen skal have lidt et tab – uden et tab kan der ikke være et erstatningskrav. Det er kun økonomiske tab, der kan erstattes. Der foreligger således først et tab, når skadelidtes økonomiske situation har ændret sig til det værre på grund af skaden.

Når tabets størrelse skal vurderes, er det vigtigt at have i mente, at skadelidte bør stilles som om, at skaden ikke var sket. Skadelidte skal derfor have sit fulde tab erstattet – og hverken mere eller mindre end tabet. Skadelidte har dog en pligt til at begrænse sit tab så meget som muligt. Hvis pligten ikke overholdes, kan erstatningen blive nedskrevet. 

Forskel på erstatning inden for kontrakt og uden for kontrakt

Under vurderingen af, hvorvidt nogen har lidt et tab, skelnes der mellem erstatning inden for kontrakt og uden for kontrakt. Erstatning inden for kontrakt er, når skadelidte og skadevolder har indgået en aftale, og skadelidte lider et tab som følge af, at skadevolder ikke har opfyldt aftalen ordentligt. Det kan eksempelvis være tilfældet, når skadevolder er forsinket med leveringen af et produkt eller leverer en vare, som er beskadiget.

Erstatning uden for kontrakt er, når skadelidte og skadevolder ikke har indgået en aftale. I en sådan situation har skadevolder forårsaget en tingsskade eller personskade. Ved en tingsskade er der sket skade på en fysisk genstand ejet af skadelidte, hvorimod der ved en personskade er sket skade på skadelidtes krop og legeme. Begge typer skader kan opgøres økonomisk og udgøre tab. 

2. Hvad er et ansvarsgrundlag?

Culpa

Den anden erstatningsbetingelse er, at der skal være et ansvarsgrundlag. Det almindelige ansvarsgrundlag er culpa. Der er tale om culpa, når skaden sker som følge af uagtsom og forsætlig adfærd. Dette vurderes ud fra, hvordan en ansvarlig borger ville have handlet i samme situation.

Uagtsomhed indebærer, at en skadevolder har udvist uansvarlighed ved en handling eller undladelse på trods af, at skadevolders hensigt ved adfærden ikke var at forårsage skaden. Forsæt indebærer derimod, at skadevolder med vilje har foretaget sig en handling eller undladelse for at forårsage skaden. Hvis culpareglen er overtrådt, og de øvrige erstatningsbetingelser er opfyldt, vil du være erstatningsansvarlig.

Hvis skadevolders handling eller undladelse resulterer i en skade, der ikke kunne være undgået, foreligger der ikke et ansvarsgrundlag, og vedkommende kan dermed ikke pålægges erstatningsansvar. Det skyldes, at skadevolderen i en sådan situation ikke kan bebrejdes for skaden. 

Objektivt ansvar

Der findes dog også et andet ansvarsgrundlag, som kaldes for objektivt ansvar. Det objektive ansvar gælder for nogle områder og indebærer, at skadevolder har erstatningsansvar, uanset om vedkommende kan bebrejdes for sine handlinger eller ej. Ved objektivt ansvar skal skadevolderens adfærd ikke vurderes efter culpareglen, og skadevolderen kan derfor i sådanne situationer også pålægges erstatningsansvar for hændelige skader.

Idet at objektivt ansvar er det strengeste ansvarsgrundlag, så gælder det kun på områder, hvor det direkte følger af lov. Der pålægges eksempelvis et objektivt ansvar for en ejer eller bruger, der benytter et motordrevet køretøj eller lader det benytte. Ligeledes gælder et objektivt ansvar for ejeren af en hund, der er forpligtet til at erstatte den skade, som hunden forvolder.

Objektivt ansvar kan også være bestemt af tidligere domme, hvor domstolene eksplicit har taget stilling til, at objektivt ansvar skal gælde for et givent område. 

3. Hvad er kausalitet?

Den tredje erstatningsbetingelse er kausalitet. Kausalitet betyder også årsagssammenhæng og er udtryk for, at der skal være en sammenhæng mellem skadevolders handling eller undladelse, og den skade, som er sket. Med andre ord, skal skaden være sket på grund af skadevolderens adfærd.

Der er tale om kausalitet, når skadevolderens adfærd er direkte årsag til skadens indtræden. 

4. Hvad er adækvans?

Den fjerde erstatningsbetingelse er adækvans, som også betyder påregnelighed. Denne betingelse indebærer, at skaden skal have været en påregnelig følge af skadevolderens adfærd. Med dette menes, at skadevolder formentlig kunne forvente, at den konkrete skade ville indtræde, som følge af vedkommendes adfærd. For at der kan være tale om adækvans i et konkret tilfælde, skal risikoen for skadens indtræden også være blevet forøget, som følge af skadevolderens handling eller undladelse.

Se hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen. 

Hvad er der objektive ansvarsfrihedsgrunde?

Selv hvis de fire erstatningsbetingelser er opfyldt, kan skadevolderen dog stadig fritages for erstatningsansvar, hvis der foreligger en såkaldt objektiv ansvarsfrihedsgrund. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis der indtræder skade som følge af en handling, der blev udført af skadevolder med skadelidtes samtykke. Skadevolderen vil i en sådan situation være fri for erstatningsansvar, hvis skadelidte har givet frivilligt samtykke til, at skadevolderen kunne forårsage en bestemt skade. Det er dog en betingelse, at den person, som afgav samtykket, var i stand til at kunne bedømme konsekvenserne af samtykket. 

Hvornår kan erstatningsansvar lempes eller bortfalde?

I helt særlige situationer, kan der ske lempelse eller bortfald af et erstatningsansvar, hvis en opretholdelse ville være urimelig for den erstatningsansvarlige. Ved vurderingen af, hvorvidt der kan ske lempelse eller bortfald, skal faktorer såsom skadens størrelse, ansvarets omfang og skadevolderens situation indgå. Erstatningsansvaret kan også lempes eller nedsættes, hvis skadelidte har medvirket til, at skaden kunne indtræde.