15. december 2022
Hvis force majeure er blevet indskrevet i en kontrakt, så kan en eller begge parter fritages fra kontrakten, hvis der opstår en helt ekstraordinær situation. I denne artikel beskriver vi helt overordnet, hvad force majeure er, og hvilke krav der skal være opfyldt før, at en situation kan siges at udgøre force majeure.
Force majeure er et fransk begreb, der direkte oversat betyder “overlegen styrke”. Derudover er force majeure noget en eller begge parter i en kontrakt kan påberåbe sig, hvis der opstår uforudsigelige omstændigheder, der gør, at kontrakten ikke kan opfyldes helt eller delvist. Det altovervejende udgangspunkt er, at aftaler skal opfyldes, og derfor stiller dansk lovgivning også strenge krav til, hvornår en situation kan betragtes som force majeure.
Generelt antages det, at situationer såsom krig eller ekstreme vejrforhold udgør force majeure. Hvis du står i en situation, hvor parternes aftale eller den relevante lovgivning ikke giver svar på, hvorvidt en aktuel situation udgør force majeure, skal der foretages en konkret vurdering af forholdene. Vurderingen kan foretages af en sagkyndig, som er en person, med den relevante faglige viden på området. Alternativt kan vurderingen foretages af domstolene, hvis en af parterne lægger sag an. Det afgørende i denne vurdering er, hvorvidt der er tale om en hændelse, som ingen umiddelbart er herre over og som derfor ikke har kunne forhindres, forebygges, eller overkommes.
Force majeure anvendes, da der fra lovgivers side er et ønske om, at en eller begge parter i en kontrakt ikke bør være forpligtet til at opfylde aftalen, hvis opfyldelsen er umulig eller urimelig byrdefuld på grund af uforudsigelige begivenheder. Dette er dog ikke ensbetydende med, at den part, som force majeure påberåbes over for, er tvunget til at acceptere forholdet. Derfor stilles der også ekstremt strenge krav til, hvornår en situation udgør force majeure. Force majeure vil som udgangspunkt ikke kunne påberåbes ved eksempelvis konjunktursvingninger, strejker, trafikuheld, forsinkelser eller pludseligt øgede omkostninger
Ved købsaftaler, hvor salgsgenstanden er noget, som der findes flere af (f.eks. kød til et supermarked eller kaffebønner til en café), så er sælgeren som udgangspunkt ansvarlig for udefrakommende forhindringer, hvad enten disse resulterer i forsinkelse eller ingen levering.
Dette gælder dog ikke, hvis andet er aftalt mellem køberen og sælgeren, eller hvis der er tale om en force majeure-situation. Dette kan blandt andet være tilfældet, hvis forhindringen er, at salgsgenstanden ikke længere findes. Det kan imidlertid også være tilfældet, hvis det ville kræve uforholdsmæssige økonomiske ofre at efterleve købsaftalen, da det i så fald ville udgøre en økonomisk force majeure. Det skal dog fremhæves, at grænsen for, hvad der betragtes som “uforholdsmæssige økonomiske ofre” ligger meget højt. Dette gælder især, hvis den øgede økonomiske byrde er resultat af generelle pris- og omkostningsstigninger.
I nogle situationer bliver det nødvendigt for en arbejdsgiver at ændre i ansættelsesforholdene midlertidigt eller permanent grundet en force majeure-situation. De generelle retningslinjer for, hvornår en situation kan udgøre force majeure i et ansættelsesforhold, er de samme som tidligere nævnt, og ellers bør det være reguleret af ens ansættelseskontrakt eller overenskomst. Det vil dog altid bero på en konkret og individuel vurdering. Hvis arbejdsgiveren vil påberåbe sig force majeure, er det derfor også arbejdsgiveren, der skal bevise, hvorfor en situation udgør force majeure.
Her bør det dog atter understreges, at force majeure kun er noget, der undtagelsesvist tages i brug, da aftaler som udgangspunkt altid skal opfyldes. Derfor skal der ved ansættelsesforhold også være tale om en ekstraordinær upåregnelig begivenhed, som er helt uden for parternes kontrol, før force majeure kan påberåbes.