Opret CVR
For at du kan drive en virksomhed, skal du bruge et CVR-nummer. Du kan her læse om, hvordan du får et CVR-nummer, og hvordan du nemt og hurtigt opretter din virksomhed gennem Legal Desk.
Pris: 1.749,-
Ekskl. moms
Spar kr. 4.000,-
Ift. traditionel advokat
10-15 min.
I reelt tidsforbrug
Et CVR-nummer er et nummer, som alle virksomheder i Danmark skal have, for at kunne blive identificeret. Det bruges blandt andet til at oprette en bankkonto til erhverv og til at oprette forsikring til din virksomhed. Dit CVR-nummer kan også anvendes som momsnummer, hvis din virksomhed er momsregistreret. Hvis du er momsregistreret, kan du få dine udgifter til moms ved køb refunderet, men du skal samtidig tillægge moms, når du sælger noget. Du kan læse mere om dette i vores artikel om moms. Alle virksomheder kan således slås op i CVR-registret, hvor du kan finde forskellige oplysninger om virksomheden.
Hvis du ønsker et CVR-nummer, skal du etablere en virksomhed, som skal registreres hos Erhvervsstyrelsen på Virk.dk.
Før du registrerer din virksomhed hos Erhvervsstyrelsen, skal du finde ud af, hvilken virksomhedsform du ønsker at etablere. Du kan vælge mellem enkeltmandsvirksomhed eller et kapitalselskab. Kapitalselskaber omfatter selskabsformerne anpartsselskaber (ApS) og aktieselskaber (A/S).
Uanset, hvilken virksomhedsform du vil stifte, kan du gøre det nemt og hurtigt med Legal Desk. Når du opretter virksomhed gennem Legal Desk, klarer vi også alle registreringer for dig. Du kan læse mere om virksomhedsformer og selskabstyper her.
Når du skal oprette et CVR-nummer, vil du også blive bedt om at vælge en branchekode. Alle danske virksomheder har en, og den bruges til at indikere, hvad den enkelte virksomhed beskæftiger sig med.
Den internationale kode består af 6 cifre, og den angiver, hvilken hovedaktivitet virksomheden beskæftiger sig. Det kunne f.eks. være detailhandel.
Branchekoden bruges bl.a. til at føre statistik over danske virksomheder.
Vælg branchekode efter det område, hvor du planlægger at genere den største indkomst. Hvis det ændrer sig i løbet af virksomhedens levetid, er det intet problem, da du sagtens kan ændre branchekoden senere hen.
Uanset hvilken virksomhedsform du vælger at etablere, er der nogle regler og krav, når det kommer til oprettelse af CVR-nummer.
For de personligt ejede virksomheder (PMV, EVS og I/S) er kravene dog ganske få. Ved disse virksomhedsformer hæfter du personligt, du skal som regel momsregistreres og der er ingen kapitalkrav.
Stifter du i stedet et kapitalselskab (ApS eller A/S), er der flere krav og regler. Eksempelvis er der større krav til kapitalindskud, ledelsesstruktur, bogføring og ejerregistrering. Derfor kan det specielt ved kapitalselskaber være en god idé at få hjælp til registreringen, så man er helt sikker på, at det er udfyldt helt korrekt.
Når du opretter et CVR-nummer, skal du også finde ud af, hvorvidt din virksomhed skal momsregistreres eller ej. Det gøres i forbindelse med oprettelse af CVR-nummeret, hvor du ganske simpelt bare skal vælge, hvorvidt din virksomhed skal momsregistreres eller ej.
I samme ombæring skal du angive, hvor meget du forventer, at din virksomhed kommer til at omsætte for. Det skal du, fordi omsætningen har betydning for, hvor ofte der skal betales moms. Langt størstedelen af virksomheder registreres til kvartalsvis moms, men hvis du forventer at have en stor omsætning lige fra start, vil det typisk være i andre intervaller.
Hvis din virksomhed kommer til at omsætte for mere end 50.000 kr. om året, skal den momsregistreres. Kommer din virksomhed til at tjene mindre end 50.000 kr. om året, er det helt valgfrit om du vil momsregistrere den.
Faktisk er der slet ikke krav om at oprette CVR-nummer, hvis du tjener mindre end 50.000 kr. om året. I så fald vil dette høre under betegnelsen ‘hobbyvirksomhed’, hvilket betyder, at indkomsten blot skal angives som B-indtægt i selvangivelsen.
Vil du stifte en forening, og er du i tvivl om, hvorvidt du skal oprette et CVR-nummer til den, kommer her en afklaring. Det afhænger nemlig af, hvilken type forening, du gerne vil stifte. Det er foreningens aktiviteter, som er afgørende for, om du skal have et CVR-nummer eller ej. De to mest almindelige typer foreninger er ‘frivillige foreninger’ og ‘almindelige foreninger’, som vi herunder kort gennemgår reglerne for.
Frivillig forening
Er det en ‘frivillig forening’, er oprettelsen af CVR-nummer også frivillig. Typisk vil frivillige foreninger være idrætsforeninger, kulturforeninger eller lignende. Her er det bestyrelsen eller medlemmerne som afgør, hvorvidt der oprettes et CVR-nummer eller ej. Vær dog opmærksom på, at hvis foreningen har skatte- eller afgiftsmæssigt pligter, eller en omsætning på over 50.000 kr., er der ikke længere tale om en frivillig forening. Eksempelvis skal din frivillige forening have oprettet CVR-nummer, hvis den skal kunne modtage tilskud fra kommunen eller en anden offentlig myndighed.
Almindelig forening
Er foreningen omvendt at betegne som en ‘almindelig forening’ - også kaldet ‘ikke erhvervsdrivende forening’ -, skal der oprettes CVR-nummer. At den er ‘ikke erhvervsdrivende’ betyder simpelthen, at foreningens formål ikke må være med til at fremme medlemmernes økonomiske interesser. Et eksempel på en ‘almindelig forening’ vil en være en non-profit organisation.
Du kan læse mere om krav til foreninger i forbindelse med oprettelse af CVR-nummer her
Vil du registrere en frivillig forening, sker det på virk.dk. Når du har udfyldt al informationen, skal Skattestyrelsen godkende den frivillige foreningen, hvorefter foreningens digitale postkasse får et bevis, som kan hentes på skat.dk
For at få et CVR-nummer skal foreningen oplyse:
Når man får et CVR-nummer, kan man i samme forbindelse lade sig reklamebeskytte i CVR.
Det er gratis både at oprette og fornye sin frivillige forening. Registreringen skal fornyes hvert 3. år, og foreningen modtager en påmindelse om dette på foreningens e-mail.
Hvor lang tid, det tager at gennemføre CVR-registreringen, kommer an på, hvilken virksomhedstype der registreres. Hvis det er en enkeltmandsvirksomhed kan CVR-registreringen tage op til en til to uger før den er færdigbehandlet hos Erhvervsstyrelsen. Hvis det er et selskab, vil du som hovedregel modtage dit CVR-nummer inden for 24 timer efter registreringen er indsendt. Disse sagsbehandlingstider kræver at registreringen er korrekt og dermed ikke bliver afvist. Legal Desk kan foretage alle registreringerne for dig, så du ikke behøver at bekymre dig om noget.
Med Legal Desk kan du nemt stifte din virksomhed online. Du skal blot udfylde webformularen for den virksomhedstype, du ønsker, og derefter vil du modtage de relevante dokumenter, som vil være klar til underskrift og dato.
Stifter du en enkeltmandsvirksomhed med Legal Desk, klarer vi det hele, også registreringen af virksomheden hos Erhvervsstyrelsen. Det betyder, at vi registrerer din virksomhed inden for 24 timer, og registrerer den for moms, import, eksport mv., hvis du har tilvalgt dette. Når Erhvervsstyrelsen har behandlet din sag, vil du normalt modtage dit CVR-nummer inden for 7 dage, efter vi har sendt registreringen.
Hvis du stifter kapitalselskaber, anpartsselskab (ApS) eller aktieselskab (A/S), kræver det lidt flere dokumenter. Det drejer sig om stiftelsesdokument og vedtægter, som du alt sammen modtager, hvis du starter virksomhed med Legal Desk. Når du har modtaget og underskrevet dokumenterne, sørger vi for alle de tilvalgte registreringer og bekræftelse af selskabskapital.
Bemærk, at Erhvervsstyrelsen derudover altid tager et registreringsgebyr, uanset hvem der foretager registreringen.
Få tilbud på bl.a. lovpligtig forsikring, regnskabsprogrammer, erhvervskonto m.fl. når du stifter selskab med Legal Desk