10. januar 2024
Efterløn er ydelse, du kan få udbetalt, og dermed forlade arbejdsmarkedet før du når pensionsalderen. Dog skal du opfylde en række betingelser, for at kunne modtage efterløn. Vi forklarer her, hvilke betingelser der gælder for efterløn.
Efterløn er en månedlig ydelse, der giver dig mulighed for at træde tilbage fra arbejdsmarkedet i op til fem år, før du når folkepensionsalderen. Dog er der en række betingelser, du skal opfylde, før du kan modtage efterløn. Disse krav er følgende:
Du skal være medlem af en a-kasse, betale efterlønsbidrag og bevare dette medlemskab under hele efterlønsperioden
Du har nået efterlønsalderen, hvilket afhænger af, hvornår du er født. Læs mere om efterlønsalderen længere nede
Du har indbetalt til efterløn i mindst 30 år (andre regler gælder dog for personer, der er født før den 1. januar 1978)
Du skal have ret til dagpenge, når du når efterlønsalderen. Det betyder, at du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og ikke må være syg eller ude af stand til at påtage dig et arbejde
Du skal enten opfylde kravet om en indtægt på 263.232 kr. (2024) inden for de seneste tre år, eller opfylde kravet om beskæftigelse og have arbejdet 1.924 løntimer inden for de seneste tre år
Værdien af dine pensioner skal være indberettet til din a-kasse
Du skal bo i Danmark, Færøerne, Grønland, EU, EØS-land eller Schweiz for at kunne modtage efterløn
Det er din fødselsdato, der afgør, hvornår du kan gå på efterløn, og hvor lang tid du kan modtage efterløn. Jo yngre du er, jo ældre skal du være, før du kan gå på efterløn.
Nedenfor kan du se en oversigt over de forskellige efterlønsaldre.
Fødselsdato |
Efterlønsalder |
Folkepensionsalder |
År med efterløn |
Før den 01. januar 1954 |
60 år |
65 år |
5 år |
Januar til juni 1954 |
60 ½ år |
65 ½ år |
5 år |
Juli til dec. 1954 |
61 år |
66 år |
5 år |
Januar til juni 1955 |
61 ½ år |
66 ½ år |
5 år |
Juli til dec. 1955 |
62 år |
67 år |
5 år |
Januar til juni 1956 |
62 ½ år |
67 år |
4 ½ år |
Juli 1956 til 31. december 1958 |
63 år |
67 år |
4 år |
Januar til juni 1959 |
63 ½ år |
67 år |
3 ½ år |
Juli 1959 til 31. december 1962 |
64 år |
67 år |
3 år |
Januar 1963 til december 1966* |
65 år |
68 år |
3 år |
Januar 1967 til december 1970* |
66 år |
69 år |
3 år |
Januar 1971 til januar 1974* |
67 år |
70 år |
3 år |
Januar 1975 eller senere* |
67 ½ år |
70 ½ år |
3 år |
Hvis du opfylder alle betingelserne for at modtage efterløn, skal du sende en skriftlig ansøgning til din a-kasse. Hvis du ikke ønsker at gå på efterløn, når du når din efterlønsalder, kan du sagtens vente, din a-kasse vil dog automatisk sende dig et efterlønsbevis. Et efterlønsbevis giver dig ret til at gå på efterløn på et senere tidspunkt, selvom du ikke nødvendigvis opfylder betingelsen om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, når du ønsker at gøre brug af beviset. Dog skal du stadig opfylde indkomst- eller beskæftigelseskravet. Det vil sige, at du enten skal have haft en indtægt på 263.232 kr. (2024) eller have haft 1.924 løntimer inden for de seneste tre år.
Der er nogle særlige fordele ved at vente med at gå på efterløn. Bemærk dog, at du som udgangspunkt skal opfylde kravet gennem arbejde i Danmark. Det betyder, at hvis du har arbejdet i udlandet i flere år, kan du miste retten til efterløn.
Når du går på efterløn eller har et efterlønsbevis, skal du ikke længere betale efterlønsbidrag til din a-kasse.
Hvis du venter med at gå på efterløn og dermed bliver på arbejdsmarkedet i en periode, hvor du ellers kunne få efterløn, kan du optjene en skattefri præmie. Afhængig af din fødselsdato, er der forskellige krav, der skal opfyldes for at modtage en skattefri præmie. Men i udgangspunktet gælder følgende betingelser:
Du optjener en skattefri præmie hver gang du arbejder 481 timer
Er du fuldtidsforsikret svarer en præmie til 14.658 kr. (2024)
Er du deltidsforsikret svarer en præmie til 9.773 kr. (2024)
Du kan højst få 12 præmier
Er du på dagpenge eller efterløn, kan præmien blive nedsat.
Din a-kasse udbetaler den skattefri præmie, når du når folkepensionsalderen.
Der er mange forhold, der spiller ind i forhold til, hvor meget du kan modtage i efterløn. Det drejer sig blandt andet om, hvornår du går på efterløn, dine pensionsforhold, om du arbejder og hvor meget du arbejder. Dog kan du højst få et beløb i efterløn, der svarer til den dagpengesats, du ville være berettiget til. Du kan beregne, hvad du kan modtage i efterløn her. Bemærk at beløbet vil være vejledende.