07. februar 2024
Hvis det er en del af din overenskomst, har du mulighed for at indbetale en fast procentdel af din ferieberettigede løn på en fritvalgskonto. Pengene kan veksles til ekstra feriedage eller indbetales på din pensionsopsparing.
En fritvalgskonto er en særlig opsparing, hvor din arbejdsgiver hver måned indbetaler en fast procentdel af din ferieberettigede løn.
Fritvalgskontoen kan bl.a. bruges på overenskomstmæssige fridage, feriefridage, pension eller en ekstra udbetaling som et særligt løntillæg. Du kan også benytte fritvalgskontoen til at holde omsorgsdage, hvis du har børn.
Indbetalingen på fritvalgskontoen sker ud over din normale løn og fungerer som en ekstra opsparing. Pr. d. 1. marts 2024, er bidraget på 9%.
Vær dog opmærksom på, at det er din overenskomst, der fastsætter hvor stor procentdel af medarbejdernes løn, der afsættes til ordningen samt tidspunktet for udbetalingen. Derfor har nogle overenskomster et højere bidrag end det nævnte. Normalt indeholder aftalen også en bestemt måned, hvor udbetalingen finder sted, som eksempelvis maj måned.
Fritvalgsopsparingen begynder fra din første arbejdsdag, forudsat at du har en overenskomst, der berettiger dig til det, og gælder uanset anciennitet.
Fritvalgskontoen er typisk en del af en overenskomst, og er defineret enten i en kollektiv overenskomst eller en lokalaftale. Derfor er det ikke alle, der har ret til en fritvalgskonto.
Hvis du er ansat i en virksomhed uden en sådan overenskomst, vil du dermed i de fleste tilfælde ikke have adgang til en fritvalgskonto. Nogle arbejdsgivere vælger dog at lave en frivillig aftale om indbetaling på en medarbejders fritvalgskonto, selvom de ikke er forpligtet til det på baggrund af en overenskomst.
Hvis du er del af en overenskomst, som ikke omfatter en fritvalgskonto, kan du forsøge at indgå en lokalaftale med din lokale tillidsrepræsentant.
Alle, der er ansat under en overenskomst, der inkluderer fritvalgskonto, er en del af ordningen – også unge arbejdstagere, elever og vikarer.
En af fordelene ved en fritvalgskonto er, at du selv bestemmer, hvordan opsparingen skal benyttes. Du kan vælge at bruge fritvalgskontoen til:
Hvis du vælger at få udbetalt beløbet på din fritvalgskonto som ekstra løn, vil du typisk få udbetalt pengene sammen med din næste lønseddel. Du skal bare give din arbejdsgiver besked, når du vil have hele eller en del af fritvalgskontoen udbetalt sammen med din almindelige løn. Afhængigt af din konkrete overenskomst kan der dog være forskællige valgmuligheder og tidsfrister.
Vælger du at bruge din fritvalgkonto til at holde ekstra ferie, vil du i de fleste tilfælde kunne få udbetalt pengene to gange årligt.
De specifikke regler for udbetaling af fritvalgskontoen fremgår af den enkelte overenskomst. Siger du op, vil din opsparing blive udbetalt med din sidste løn.
Vær opmærksom på, at når du får udbetalt penge fra din fritvalgskonto, skal du betale skat af beløbet den pågældende måned. Pengene udbetales typisk når du får løn, hvorefter der bliver trukket skat af det samlede beløb.