Hvad er fleksydelse?

Hvornår kan jeg gå på fleksydelse?

For at kunne gå på fleksydelse, skal du være tilmeldt fleksydelsesordningen. Dette er en ordning, som de personer, der er visiteret til et fleksjob, har mulighed for at tilmelde sig. Tilmelding til ordningen er frivillig, men det er et krav, hvis du vil have muligheden for at få fleksydelse. Det koster 1.703 kr. (2025) hvert kvartal at være medlem af ordningen, men du kan få fradrag for beløbet i din indkomst.

Hvis du er i fleksjob eller indstillet hertil, kan du ikke gå på efterløn, hvorfor muligheden for fleksydelse eksisterer. Efterløn og fleksydelse minder meget om hinanden, og du er derfor kun  berettiget til ydelsen, hvis du er nødsaget til at forlade arbejdsmarkedet, før du når folkepensionsalderen. Dette i sig selv udløser dog ikke ret til fleksydelse, da andre betingelser også skal være opfyldt. Disse er følgende:

• Du skal have nået fleksydelsesalderen

• Du skal opfylde kravene om anciennitet

• Du skal have opgjort din pensionsformue 

• Du skal have bopæl i Danmark eller andet EU-/EØS-land.

Fleksydelsesalderen afhænger af hvilket årstal, du er født, men ligger som udgangspunkt mellem 60 og 64 år. Hvis du er født efter den 31. december 1962, er fleksydelsesalderen dog altid 3 år før folkepensionsalderen. I og med at folkepensionsalderen reguleres hvert femte år, vil fleksydelsesalderen dog sandsynligvis også stige over tid.

Kravet om anciennitet går som hovedregel ud på, at du skal have indbetalt til enten efterløn eller fleksydelse i minimum 30 år samt været medlem af en a-kasse. Kravene til anciennitet kan variere i forhold til hvilket årstal, du er født i. For at finde ud af hvilke krav, der præcist gælder for dig, kan du læse mere på borger.dk. 

Se, hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen.

Hvor meget kan jeg få i fleksydelse?

Du modtager som udgangspunkt 21.082 kr. (2025) om måneden i fleksydelse. Dette beløb kan dog svinge lidt, hvilket kommer an på flere parametre. Når du modtager fleksydelse, skal du blandt andet være opmærksom på, at din pensionsordning bliver modregnet i ydelsen, hvis du er tilmeldt nogen. Det vil sige, at hvis du har en pensionsordning, bliver din fleksydelse mindre. Herudover kan fleksydelsen ikke overstige din gennemsnitlige skattepligtige indtægt beregnet ud fra de seneste 12 måneder. Derudover har du kun mulighed for at modtage fleksydelse i tre til fem år. 

Koster det noget at få fleksydelse?

Som nævnt tidligere koster det 1.703 kr. (2025) pr. kvartal at være medlem af fleksydelsesordningen, hvilket er et krav, hvis du vil modtage fleksydelse. Du skal dermed regne med at betale 6.812 kr. (2025) årligt, for at modtage fleksydelse. Hvis du ikke betaler dette bidrag, meldes du ud af ordningen og mister retten til ydelsen.

Kan jeg få fleksydelse og arbejde ved siden af?

Det er muligt at have lønindkomst samtidig med fleksydelse under visse omstændigheder. Muligheden bliver dog afskåret, hvis din lønindkomst stammer fra:

• Et fleksjob

• Din ægtefælles selvstændige virksomhed

• En virksomhed, der er bortforpagtet af dig eller din ægtefælle.

Når du ved siden af din fleksydelse modtager indkomst fra andet arbejde, sker der et fradrag i din fleksydelse. Hovedreglen er, at en times arbejde giver en times fradrag i fleksydelsen, så du modtager dermed mindre fleksydelse jo flere arbejdstimer, du har. Hvis dine arbejdstimer overstiger 128 timer på en kalendermåned, udbetales der slet ingen fleksydelse.

Driver du selvstændig virksomhed, kan det kun lade sig gøre at modtage fleksydelse, hvis virksomheden drives som bibeskæftigelse og ikke hovedbeskæftigelse. Din samlede arbejdstid i virksomheden må dog ikke overstige 400 timer om året, samtidig med at virksomhedens indtægt ikke må overstige ca. 93.215 kr. (2025) om året. Du kan læse meget mere om fleksydelse på borger.dk.

Opret gratis ansættelseskontrakt med Legal Desk

Hvis du står og mangler en ansættelseskontrakt, kan du gratis oprette en med Legal Desk. Vores online formular hjælper dig med det juridiske, så du ender med en 100 % gyldig ansættelseskontrakt – det gælder, uanset om du skal bruge en kontrakt for månedslønnede funktionærer eller timelønnede.

Lav en ansættelseskontrakt for månedslønnet funktionær her

Lav en ansættelseskontrakt for timelønnet her