Support har åbent mandag til fredag kl. 10.00 -15.00.
Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk

18. juli 2024

Løntilskud

Job med løntilskud er et tilbud til ledige, som har til formål at hjælpe den ledige med at komme ind på arbejdsmarkedet eller få nye kompetencer. Læs med her og bliv klogere på, hvad løntilskud indebærer og hvem, der er berettiget til at få løntilskud.

Hvad er løntilskud?

Ansættelse med løntilskud betyder, at du bliver ansat i en virksomhed på almindelige overenskomstmæssige vilkår, men at din arbejdsgiver vil modtage et tilskud til din løn fra det offentlige, og det er deri, at løntilskuddet består. Det er både muligt at blive ansat i løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver og hos en privat arbejdsgiver. Der er forskellige regler for løntilskudsordningen, alt efter om du er ansat hos en offentlig virksomhed eller en privat virksomhed.  

Se, hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen.

Som ansat i løntilskud hos en offentlig virksomhed gælder følgende:

  • Du må højst være ansat i løntilskuddet i 4 måneder.

  • Du får en timeløn på 138,16 kr. pr. time (2024), og du kan højest få løn, der svarer til den ydelse, du modtager som ledig.

  • Arbejdsgiveren modtager et løntilskud på 129,13 kr. pr. time. (2024).

  • Du får fuld pension af den løn, du ville have fået, hvis du havde været almindeligt ansat.

  • Arbejdstiden fastsættes individuelt, men vil f.eks. for en fuldtidsforsikret være på 37 timer.

  • Det er muligt at få tilskud til transport.

Som ansat i løntilskud hos en privat virksomhed gælder følgende:

  • Du må højst være ansat i løntilskuddet i 6 måneder.

  • Du får almindelig overenskomstmæssig løn, pension og arbejdstid.

  • Arbejdsgiveren modtager et løntilskud på 88,92 kr. pr. time (2024).

  • Det er ikke muligt at få tilskud til transport.

Derudover gælder følgende regler for både offentlig og private virksomheder:

  • En ansat i løntilskud må ikke erstatte almindeligt ansatte medarbejdere.

  • Ved ansættelsen med løntilskud skal der være tale om merbeskæftigelse (nettoudvidelse).

  • Der skal være et rimeligt forhold mellem antallet af fastansatte og ansatte i løntilskud eller virksomhedspraktikanter.

  • En repræsentant for medarbejderne på arbejdspladsen skal være med til at sikre, at reglerne overholdes.

  • Det er ikke muligt at komme i løntilskud i en virksomhed, man netop har været ansat i.

  • Det er ikke muligt at komme i løntilskud i en virksomhed, der ejes af eksempelvis ens ægtefælle.

Hvad skal jeg være opmærksom på i løntilskud?

Du skal være opmærksom på, at du i de uger, hvor du er i løntilskud, bruger af din dagpengeperiode. Det betyder, at selvom du er på fuld tid og modtager løn, optjener du ikke ny dagpengeret. Derudover skal du fortsat være tilmeldt jobnet og være aktivt jobsøgende, selvom du er i arbejde i løntilskud.

Hvem kan få job med løntilskud?

For at blive tilbudt job med løntilskud skal du have været ledig i 6 måneder og opfylde et af følgende krav:

Det er dog muligt at komme i løntilskud fra 1. ledighedsdag, hvis du opfylder et af følgende krav:

  • Du har ingen uddannelse udover folkeskolen

  • Du er over 50 år

  • Du er enlig forsørger

Hvordan får jeg et job med løntilskud?

For at komme i job med løntilskud kan du enten selv finde en virksomhed, der vil ansætte dig i løntilskud, eller du kan få hjælp af jobcentret til at finde og søge et job med løntilskud. Det kan både være inden for et fag du kender, eller et område du ikke har prøvet før. Uanset hvilken metode du anvender, skal arbejdsgiveren udfylde en bestemt blanket, der skal godkendes af det jobcenter du er tilknyttet, før du kan starte i job med løntilskud.

Opret nemt og hurtigt ansættelseskontrakten med Legal Desk

Hvis du opfylder kravene for at kunne få et job med løntilskud, og du har fundet en virksomhed, der ønsker at ansætte dig med løntilskud, kan din kommende arbejdsgiver nemt og hurtigt oprette ansættelseskontrakten med Legal Desk – helt gratis.

Din kommende arbejdsgiver kan læse mere og oprette ansættelseskontrakten her