Support har åbent mandag til fredag kl. 10.00 -15.00.
Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk

08. maj 2024

Hvad er dækningsbidrag og dækningsgrad?

Dækningsbidrag er et begreb, der typisk bruges i forbindelse med regnskaber for virksomheder. Men der er ofte lidt usikkerhed om, hvad begrebet præcist betyder og hvordan det beregnes. Du kan i denne artikel få styr på begge dele.

Hvad er dækningsbidrag?

Når en virksomhed sælger et produkt, er der nogle omkostninger direkte forbundet med salget. Dækningsbidraget er den del af omsætningen (salget), der er tilbage, når disse omkostninger er betalt. Dækningsbidrag er altså det bidrag, som en given vare kan give til dækning af virksomhedens faste omkostninger. Det er derfor vigtigt at have styr på dækningsbidraget for at have styr på virksomhedens økonomi. Man anvender det oftest i forhold til varer eller produkter, men det kan også anvendes til andre enheder såsom en afdeling i virksomheden.

Dækningsbidraget viser altså, hvor mange penge den givne vare bidrager til at betale for alle virksomhedens faste omkostninger, såsom lønninger, kontorleje mv. Et højt dækningsbidrag er derfor bedst, da det betyder, at der er flere penge til at dække de faste omkostninger. Der er dog også mange virksomheder, der arbejder med et lavt dækningsbidrag, men til gengæld har en stor volume i deres salg og muligvis lavere faste omkostninger. Et supermarked har typisk et lavt dækningsbidrag per produkt, f.eks. en liter mælk, men til gengæld sælger de rigtig mange produkter, og derfor er det stadig en rigtig fin forretningen.

Se hvordan Legal Desk virker

Hvordan beregnes dækningsbidraget?

For at udregne dækningsbidraget for en vare tager man salgsprisen og fratrækker alle de variable omkostningerne (også kaldet stykomkostninger). Dækningsbidraget skal derfor beregnes efter følgende formel:

Dækningsbidrag = Salgspris (ekskl. moms) - variable direkte omkostninger

Variable omkostninger er direkte omkostninger, altså omkostninger der direkte relaterer sig til det konkrete salg af det enkelte produkt. Det kan f.eks. være omkostninger til materiale, emballage, fragt og lignende.  

Eksempel på beregning af dækningsbidrag: 

Blomsterbutikken ApS sælger blomster til virksomheder og har følgende dækningsbidrag for deres produkter (blomster):

 Salgspris (ekskl. moms):

 399 kr.

 Indkøb af blomster:

 -105 kr.

 Emballage:

 -23 kr.

 Fragt:

 -57 kr.

 Dækningsbidrag

214 kr.


For hver buket som Blomsterbutikken ApS sælger til deres kunder, har de altså 214 kr. Til at dække deres faste omkostninger, såsom lønninger, leje mv. 

Hvad er forskellen på dækningsbidrag og dækningsgrad?

Dækningsbidrag og dækningsgrad bliver ofte brugt sammen, men der opstår til tider usikkerhed omkring, hvad forskellen på de to begreber er. Begge afspejler hvor stort bidrag, der er til at dække virksomhedens faste omkostninger, forskellen er, hvordan de angiver det.

Dækningsbidrag angiver, hvor stort bidraget er i kroner og ører. Dækningsgrad derimod angiver bidragets størrelse i forhold til salgsprisen, og angives derfor i procent. Dækningsbidraget i eksemplet ovenfor er på 214 kr., mens dækningsgraden derimod er ca. 54 % (214 kr. er 54 % af salgsprisen på 399 kr.).

Variable omkostninger

Som det fremgår af navnet, varierer disse omkostninger afhængig af salget og produktionen.

Når du regner med variable omkostninger gøres dette med henblik på at komme frem til “enhedsomkostning”, der viser hvor store omkostninger, der er ved hvert produkt.

Der findes tre former for enhedsomkostninger:

  • Proportionale variable omkostninger: Når enhedsomkostningen er variabel, stiger den ikke, uanset hvor meget virksomheden producerer. Det betyder med andre ord, at produkt nr. 1 koster det samme som produkt nr. 10.000.  

  • Degressive variable omkostninger: Når enhedsomkostningen er degressiv, falder den i takt med, at virksomheden producerer flere produkter. Produkt 10.000 er billigere end produkt 1.

  • Progressive variable omkostninger: Når enhedsomkostningen er progressiv, stiger den i takt med, at virksomheden producerer flere produkter. Produkt 10.000 er dyrere end produkt 1.

Beregn nemt nøgletal med regnskabsprogrammet e-conomic

Hvis du allerede har nok at kæmpe med i din virksomhed, kan du med fordel benytte et regnskabsprogram til at udregne alle nøgletal for dig. Vi samarbejder med e-conomic, der tilbyder et af de mest brugervenlige online regnskabsprogrammer i Norden. Her kan du nemt få beregnet dækningsgrad, afkastningsgrad, overskudsgrad og meget mere i en samlet nøgletalsrapport.

Du kan uden binding prøve regnskabsprogrammet e-conomic gratis i 90 dage her.




Lav selskabsændringer med Legal Desk

Uanset om dit selskab skal ændre navn, oprette bestyrelse eller have nye vedtægter, kan du nemt og hurtigt foretage ændringen med Legal Desk. Vi har samlet det hele i én formular, så du frit kan vælge, hvilke selskabsændringer, du vil gennemføre – prisen er den samme, uanset hvor mange ændringer, du vælger at gennemføre på én gang.

Vælg frit mellem følgende selskabsændringer:

Når du har betalt og modtaget dine dokumenter, sørger vi for at registrere ændringerne hos Erhvervsstyrelsen inden for ca. 48 timer på hverdage, så snart at beslutningsreferatet er underskrevet.