Der hersker en del forvirring om, hvad en administrerende direktør er. Uanset om det er den ene eller anden form for direktør, er det vigtigt, at der bliver udarbejdet en direktørkontrakt. Læs med og find ud af hvornår det er relevant for et selskab at have en administrerende direktør frem for en direktør.
Kun 749,-
Ekskl. moms
Spar kr. 5.000,-
Ift. traditionel advokat
15 - 20 min.
I reelt tidsforbrug
Direktørkontrakt
Få styr på papirarbejdet på 10 minutter
Udfyld og modtag straks
Alle dokumenter samlet ét sted
Digital alt-i-en løsning
Benyttet af mere end 60.000 selvstændige
Legal Desk benyttes af over 275.000 virksomheder, selvstændige, private og samarbejdspartnere!
Kun 749,-
Ekskl. moms
Spar kr. 5.000,-
Ift. traditionel advokat
15 - 20 min.
I reelt tidsforbrug
Direktørkontrakt
Få styr på papirarbejdet på 10 minutter
Udfyld og modtag straks
Alle dokumenter samlet ét sted
Digital alt-i-en løsning
Benyttet af mere end 60.000 selvstændige
En administrerende direktør er den person, der har det overordnede ansvar for den daglige ledelse og drift i en virksomhed. Titlen ‘administrerende direktør’ bør kun anvendes, hvis der er flere direktører i en virksomhed, eksempelvis en salgsdirektør og en økonomidirektør. Nogle vælger dog alligevel at anvende titlen som administrerende direktør, selvom der kun er én direktør i virksomheden. Det har dog ingen konsekvenser, men er ikke den korrekte betegnelse.
Den administrerende direktør har det overordnede ansvar for den daglige drift i virksomheden, herunder implementeringen af virksomhedens strategi. I praksis vil den administrerende direktørs rolle variere fra virksomhed til virksomhed, alt efter størrelse og type af virksomhed. I mindre virksomheder vil den administrerende direktør typisk varetage praktiske opgaver i driften, eksempelvis forretningsbesslutninger og ansættelse af medarbejdere.
I større virksomheder vil den administrerende direktør derimod varetage de mere strategiske opgaver, hvor de praktiske opgaver uddeles til chefer og ledere, der er under den administrerende direktør. Den administrerende direktør er derfor den øverste i ledelsen, også selvom der er andre direktører. Hvis der er en bestyrelse, som der ofte er i større virksomheder, vil den administrerende direktør referere til bestyrelsen om den daglige drift.
Uanset om der er tale om en “almindelig” direktør eller en administrerende direktør, er det vigtigt, at der bliver lavet en direktørkontrakt, der beskriver, hvilke rettigheder og forpligtelser direktøren har over for virksomheden. Det er dog særligt vigtigt at lave en direktørkontrakt for den administrerende direktør, hvis de samtidigt er ejer i selskabet, da det i dette tilfælde er lovpligtigt. Læs mere her.
En direktør er ikke omfattet af Funktionærloven, der ellers beskriver de fleste rettigheder og forpligtelser i et ansættelsesforhold. Direktørkontrakten skaber derfor klare rammer for direktørens ansættelsesforhold, som ellers vil være uklare og kan skabe usikkerhed.
Ejeren eller ejerne af en virksomhed er den øverste instans og det er derfor ejeren(e), der har det sidste ord. Hvis der er en bestyrelse, er det bestyrelsen, der ansætter og afskediger den administrerende direktør (hvilket også gør sig gældende med de andre direktører). Hvis der ikke er en bestyrelse, er det ejeren(e), der står for dette. Et aktieselskab (A/S), skal altid have en bestyrelse, da det er et lovkrav. Hvis der er tale om et anpartsselskab (ApS) eller et iværksætterselskab (IVS), er det derimod op til ejeren(e) selv, hvorvidt der skal være en bestyrelse.
En administrerende direktør er personen med det overordnede ansvar for den daglige ledelse og drift af en virksomhed. Titlen bruges, når der er flere direktører i en virksomhed.
En administrerende direktør har det overordnede ansvar for virksomhedens samlede drift, mens andre direktører kan have ansvar for specifikke områder som salg eller økonomi.
Opgaverne varierer afhængigt af virksomhedens størrelse og type. I mindre virksomheder kan det inkludere praktiske opgaver som forretningsbeslutninger og ansættelser, mens det i større virksomheder ofte drejer sig om strategiske beslutninger.
Ja, det er vigtigt at have en direktørkontrakt, især hvis direktøren også er ejer af selskabet, da det i sådanne tilfælde er lovpligtigt.
Nej, en direktør er ikke omfattet af Funktionærloven, hvilket betyder, at det er vigtigt at specificere direktørens rettigheder og forpligtelser i en direktørkontrakt.
Hvis der er en bestyrelse i virksomheden, står den for ansættelse og afskedigelse af den administrerende direktør. Uden en bestyrelse er det virksomhedens ejere, der har denne opgave.
Et aktieselskab (A/S) er lovmæssigt forpligtet til at have en bestyrelse. For anpartsselskaber (ApS), er det frivilligt, om der skal være en bestyrelse.
Du kan oprette en direktørkontrakt ved at benytte Legal Desk, der tilbyder oprettelse af direktørkontrakter, som er tilpasset gældende lovgivning. Du skal blot udfylde vores online formular, betale, og sørge for at underskrive kontrakten – dette kan nemt gøres digitalt via MitID. Herefter modtager du straks en juridisk gyldig direktørkontrakt.