Det kan være svært at gennemskue, hvilke regler der gælder for mikrovirksomheder. I denne artikel får du et overblik over, hvilke ting du skal forholde dig til som ejer af en mikrovirksomhed.
Kun 199,-
Ekskl. moms
Spar kr. 4.000,-
Ift. traditionel advokat
10 - 15 min.
I reelt tidsforbrug
Enkeltmandsvirksomhed
Få dit CVR-nummer nemt og hurtigt
Nem oprettelse
Alle dokumenter samlet ét sted
Inkl. registrering
Digital alt-i-en løsning
Benyttet af mere end 60.000 selvstændige
Legal Desk benyttes af over 275.000 virksomheder, selvstændige, private og samarbejdspartnere!
Kun 199,- Ekskl. moms
Spar kr. 4.000,-
Ift. traditionel advokat
10 - 15 min.
I reelt tidsforbrug
Enkeltmandsvirksomhed
Få dit CVR-nummer nemt og hurtigt
Nem oprettelse
Alle dokumenter samlet ét sted
Inkl. registrering
Digital alt-i-en løsning
Benyttet af mere end 60.000 selvstændige
Mikrovirksomhed er en betegnelse for en lille virksomhed, der oftest er kendetegnet ved at have ingen eller kun ganske få ansatte. For at en virksomhed kan anses som værende en mikrovirksomhed, må den ikke overstige to af følgende tre punkter på balancetidspunktet, i løbet af to regnskabsår. Balancetidspunktet er det tidspunkt, hvor man opgør regnskabets aktiver og passiver.
En mikrovirksomhed skal generelt overholde de samme regnskabskrav som almindelige B-virksomheder, dog med enkelte lempelser. Reglerne giver mikrovirksomheder lov til at opstille meget simple regnskaber, der består af en resultatopgørelse og en balance samt få andre oplysninger. Mikrovirksomheder har eksempelvis ikke pligt til at oplyse om anvendt regnskabspraksis eller antal beskæftigede i virksomheden. Du kan læse mere om kravene til årsregnskaber i de forskellige regnskabsklasser her.
Reglerne for mikrovirksomheder gør det nemmere at opstille årsregnskabet, mens en af ulemperne er, at detaljegraden forsvinder. Det kan gøre det svært for interessenter at vurdere virksomheden som en potentiel samarbejdspartner. Desuden kan færre oplysninger i årsregnskabet betyde, at banken kan kræve højere kreditomkostninger.
I forhold til mikrovirksomheder kan det være en god ide at sætte sig ind i de forskellige regnskabsklasser. Der findes fire forskellige regnskabsklasser: A, B, C og D, der hver har deres egne regler, som virksomheden i en pågældende klasse skal følge.
Det er regnskabsklassen, der afgør, hvor strenge krav der stilles til virksomheden, men også hvor omfattende årsregnskabet skal være. Klasse D har de ‘skrappeste’ krav, mens regnskabsklasse A har de mest lempelige krav.
En virksomhed kan rykke henholdsvis op eller ned i regnskabsklasserne, hvis dens størrelse ændrer sig. Klassificeringen af regnskabsklasse afhænger af tre parametre:
Hvis din forretning opfylder de officielle krav til en virksomhed, er det valgfrit, om du ønsker at benytte de lempelige regler for mikrovirksomheder, eller om du vil aflægge regnskab efter reglerne i klasse B.
Skal regnskabet eksempelvis bruges til banken eller til forretningsforbindelser, kan det være en fordel at lave regnskab efter reglerne for klasse B, da personen, der læser regnskabet, får et mere detaljeret overblik.
Reglerne for mikrovirksomheder er altså mere lempelige og tidsbesparende, men regnskabet mister omvendt også noget værdi, da detaljegraden forsvinder. Der er derfor fordele og ulemper ved begge regelsæt.
For at starte en virksomhed skal du stifte og registrere den. Alt efter hvilken type virksomhed du starter, skal der også bruges en række forskellige dokumenter. Du kan nemt og hurtigt oprette en virksomhed med Legal Desk.
Det eneste, du skal gøre, er at klikke ‘Opret virksomhed nu’.