Hvad er et domæne?

Hvordan er internettet organiseret?

Internettet forbinder os alle på den måde, at det kobler vores elektroniske enheder sammen i et stort netværk. I 2020 forventes der at være 50 milliarder enheder tilknyttet internettet. For at kunne håndtere de mange forbindelser og sikre, at computerne så at sige kan finde vej til hinanden, er internettet organiseret og opdelt i forskellige domæner.

Til at systematisere de domæner, der findes, er der oprettet et domænenavnssystem. Du kan sammenligne domænenavnssystemet med postadresser, der på samme vis hjælper os med at navigere rundt.

Eksempel: Forestil dig at du (din computer) skal finde vej til en grund (en server), hvorpå der ligger et hus (hjemmesiden). Du (computeren) har behov for en adresse (IP-adresse) til at finde huset (hjemmesiden). Her kommer domænenavne ind i billedet.

Sådan virker Legal Desk

Ligesom at en almindelig postadresse indeholder forskellige oplysninger, der alle er med til at indsnævre adressens præcise lokation, er domænenavne bygget op omkring samme princip. En postadresse indeholder oplysninger om gadenavn, husnummer, postnummer og land. Et domænenavn indeholder også forskellige oplysninger, der er med til at indsnævre præcist hvor adressen befinder sig.  Et eksempel på et domænenavn er “jura.ku.dk”.

Domænenavnet skal forstås således:

• “.dk” svarer til land og by i postadressen. Dette kaldes top-level internetdomæne. 

• “.ku” svarer til gadenavn i en postadressen. Dette kaldes domænetype. 

• “jura” svarer til husnummer i postadressen. 


På denne måde fortæller de forskellige dele af domænenavnet, altså hvor din computer skal finde hen. “.dk” fortæller, at hjemmesiden ligger på et dansk domæne, “.ku” fortæller, at hjemmesiden ligger på Københavns Universitets domæne og “jura” fortæller, at det specifikt er Det Juridiske Fakultets hjemmeside, som din computer skal finde vej til.

Top-level internetdomæner

Et top-level internetdomæne udgør endelsen på alle hjemmesider som eksempelvis “.dk”, “.nu”, “.com”, “.org” osv. De forskellige top-level domæner har hver en ejer og typisk også en administrator. Eksempelvis er ejeren af .dk-domænet den danske stat.

Domænenavne og IP-adresser

Formålet med domænenavne er at forbinde computeren med en bestemt IP-adresse. Så snart din computer kommer på et netværk - i dette tilfælde internettet - bliver den tildelt en IP-adresse. Det samme gælder de servere, der kører alle hjemmesider. IP-adresser er typisk lange rækker af tal (eks. 176.20.27.21). Da det ikke er specielt brugervenligt, at skulle indtaste rækker af tal hver gang, at du skal besøge en hjemmeside, bruger vi ord i stedet. De er lettere at huske og arbejde med, og kommer til udtryk i form af hjemmesidenavne som “legaldesk.dk”. Man kan sige, at computeren bruger domænenavnet til at modtage en IP-adresse på netværket, som den kan navigere efter.

Domænenavne kan ikke købes, men kan lejes i 5 år af gangen, hvorefter du skal forny lejen, hvis du ønsker at beholde dit domænenavn.

Domæneudbyder

Når du skal registrere et top-level domæne (.dk osv), skal du gøre det gennem domæneudbyderen. En domæneudbyder er en virksomhed der tager betaling for, på vegne af dig, at formidle kontakt til ejeren eller administratoren af domænenavnet og registrerer det for dig. Der findes mange forskellige domæneudbydere i Danmark, og du finder dem nemt med en google-søgning.

Webhotel

Domæneudbydere stiller typisk også et såkaldt webhotel til rådighed. Et webhotel er kort fortalt den server, som din hjemmeside kører på. Dermed undgår du selv at sætte en server op, hvilket kræver tid og ressourcer. Med et webhotel følger typisk også andre brugbare tjenester, såsom mailadresser og plads til filer, men dette afhænger af udbyderen.

Ønsker du at registrere et domæne og lave en hjemmeside kan du læse mere her