Support har åbent man. - tors. kl. 10.00 - 15.00. Chatten er åben 9 - 16.30
Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk

14. december 2022

Oplysningspligt (GDPR)

Hver eneste gang du indsamler personoplysninger om andre, er du som dataansvarlig underlagt en oplysningspligt. Hvornår den gælder, hvorfor den gælder og på hvilke områder, kan du læse mere om her.

Hvad er oplysningspligten?

Når du eller din virksomhed indsamler informationer om brugere, klienter eller kunder, er du underlagt det, der kaldes oplysningspligt. Oplysningspligten gælder ved indsamling af personoplysninger - dvs. når der registreres personoplysninger om folk, eksempelvis i forbindelse med deres færden på internettet. Oplysningspligten er en del af persondataforordningen (også kaldet GDPR).

I databeskyttelsesloven gælder der særlige rettigheder for personer, når der indsamles og behandles personoplysninger om dem. Rent praktisk er det dog svært for folk at  gøre brug af deres rettigheder, hvis de ikke ved, hvornår og hvilke virksomheder, der har personoplysninger om dem. Af denne grund skal alle virksomheder oplyse dem hver eneste gang, at de indsamler deres personoplysninger. Oplysningspligten gælder for alle databehandlere og dataansvarlige.

Se hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen

Hvad skal der oplyses om?

Dataansvarliges identitet

Først og fremmest skal du oplyse om den dataansvarliges identitet. Oftest er du den dataansvarlige, og du skal sørge for, at personen også får din virksomheds kontaktoplysninger. Når vedkommende kender til den din identitet, ved de hvem, der behandler deres personoplysninger. Det gør dem i stand til at kontakte dig, hvis de ønsker at bruge deres andre rettigheder under persondataforordningen, såsom retten til at blive glemt.

Formål med dataindsamling

Derudover er det også vigtigt, at de oplyses om, hvorfor der indsamles personoplysninger, hvad de skal bruges til og hvor længe de bliver opbevaret. Det gør dem i stand til selv at holde øje med og kontrollere, om deres personoplysninger behandles på den rigtige måde.

Personoplysninger behandles ikke korrekt, hvis du bruger personoplysningerne til noget andet, end hvad du oplyste om. Dette er eksempelvis tilfældet, hvis en person oplyser sin adresse i forbindelse med levering af en vare, og efterfølgende modtager reklamepost, uden at være blevet oplyst om og have samtykket til, at dette også var formålet med dataindsamlingen.

Indsamling fra en anden kilde

Hvis du ikke har indsamlet personoplysninger direkte fra personen de vedrører, men fra tredjepart, gælder oplysningspligten stadig. I dette tilfælde skal du, ud over de andre oplysninger, altid oplyse om hvilken kilde personoplysninger er indsamlet fra.

Hvornår gælder oplysningspligten ikke?

Hvis det stort set er umuligt for dig eller din virksomhed at underrette personer om, at du har indsamlet personoplysninger om dem, gælder oplysningspligten ikke. Det kan f.eks. være tilfældet, når der arbejdes med statistik.

Hvad der konkret menes med ‘stort set umuligt’ afhænger af situationen. Hvis en stor virksomhed som Google udarbejder en statistik med personoplysninger fra 100.000 personer, vil det ikke være svært for dem at opfylde oplysningspligten. Omvendt vil det være en nærmest umulig opgave for en lille virksomhed på få mand.

Der kan også være situationer, hvor den dataansvarlige ikke må opfylde oplysningspligten. Dette kan enten være bestemt i en lov, eller hvis vedkommende er pålagt en lovbestemt tavshedspligt.

Oplysningspligten gælder heller ikke, hvis den dataansvarlige har særlige interesser, der er vigtigere end dine. Denne undtagelse praktiseres dog kun i meget sjældne tilfælde - såsom i politiets efterforskningssager, hvor det kan ødelægge efterforskningen, hvis politiet oplyser den formodede gerningsmand om de indsamlede personoplysninger.