Support har åbent man. - tors. kl. 9.00 - 16.30
Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk

15. december 2022

Bodeling

Bodeling er en proces, som finder sted, når ægtefællers fælles formue skal opdeles mellem de to. Bodeling sker kun, hvis ægteskabet ophører - enten som følge af separation, skilsmisse eller dødsfald.

Hvad er bodeling?

Når et ægteskab ophører, ophører formuefællesskabet (også kaldet delingsformue eller fælleseje) samtidig. Når det sker, skal ægtefællernes formue opdeles mellem ægtefællerne - denne proces kaldes for bodeling.

Når der sker bodeling skal du og din ægtefælle blive enige om, hvordan jeres formuer skal fordeles. Dette skal endeligt aftales i en bodelingsoverenskomst, som laves i samarbejde med en advokat.

Bodelingen går i gang ved formuefællesskabets ophør, som sker når Familieretshuset modtager anmodningen om separation eller skilsmisse. I kan også aftale i bodelingsoverenskomsten, at formuefællesskabet skal ophøre på en anden dato - ophørsdagen kaldes også skæringsdagen.

Hvad er forskellen på bodel og boslod?

For at I kan dele formuen, kræver det, at I begge har opgjort jeres individuelle formue og gæld. Opgørelsen skal beskrive alle aktiver og pengebeløb, som I hver især havde med ind i ægteskabet, enhver gæld, som I måtte have stiftet før og under ægteskabet, samt alle aktiver og pengebeløb, som I hver især har købt, fået og tjent under ægteskabet. Når du har opgjort dette, står du med din bodel.

Når I begge har fået styr på jeres bodel, skal den deles mellem jer. Når fordelingen er slut, står I hver med en andel af formuen. Dette er jeres boslod. Det kan forstås sådan, at bosloddet er en “behandlet” bodel.

Eksempel: Består din bodel af 1.000.000 kr. og din ægtefælles bodel er 800.000 kr., udgør dit boslod 900.000 kr., fordi bodelene sammenlagt udgør 1.8 mio kr., der skal deles mellem jer.

Hvordan skal tingene opgøres?

Ved bodeling fordeles formuen som udgangspunkt 50/50, når der er indgået formuefællesskab, medmindre der er oprettet en ægtepagt.

Eksempel: Karoline og Johannes skal skilles. De har sammenlagt en formue på 5 mio. kr.

Før bodeling

 

Karoline

Bodel: 3.500.000 kr.

Johannes

Bodel: 1.500.000 kr.

Samlet formue

5.000.000 kr.

Regnestykke ved bodeling

De 5.000.000 kr. opdeles i to lige store dele.

Efter bodeling

 

Karoline

Boslod: 2.500.000 kr.

Johannes

Boslod: 2.500.000 kr.


Særeje

Hvis en eller begge ægtefæller ikke ønsker at dele en bestemt formue eller bestemte ejendele ved bodeling, skal der oprettes en ægtepagt om særeje. Særeje undtager genstande fra at blive delt.

Eksempel: Karoline og Johannes har i en ægtepagt bestemt, at Karolines bil skal være Karolines særeje. Bilen har en værdi af 1.000.000 kr., som er undtaget bodelingen. Den samlede formue, der skal bodeles, udgør derfor 4.000.000 kr. Dette betyder, at Johannes boslod er på 2.000.000 kr. og Karolines boslod er på 2.000.000 kr. + bilen. Værdien af Karolines boslod lyder altså på 3.000.000 kr.

Særeje kan bruges på forskellige måder og åbner op for muligheder for, hvordan et ægteskabs formue kan fordeles:

  • Fuldstændigt særeje

    Ved fuldstændigt særeje opløses formuefællesskabet. Hvis I separeres, skilles eller den ene eller begge ægtefæller går bort, er der intet, der bliver delt. Her gælder arveloven eller bestemmelserne i et eventuelt testamente for fordelingen af arv, hvis den ene ægtefælle går bort.

  • Kombinationssæreje

    Ved kombinationssæreje kan formuerne kun indgå i bodeling, hvis en af jer dør - dvs. du er fritaget for bodeling ved separation og skilsmisse. Dør den ene af jer, vil der ske en ensidig bodeling, hvor afdødes formue deles mellem længstlevende og arvingerne. Fordelen er her, at den længstlevende ægtefælles formue ikke skal indgå i bodelingen, da den opnår fuldstændigt særeje. Længstlevende skal derfor ikke give afkald på halvdelen af sin formue til afdøde (og dermed arvingerne).

Læs mere om særeje og lav din egen ægtepagt

Hvad ender vi med at skulle dele efter skilsmissen?

Efter bodelingen er formuefællesskabet ophørt, og I deler som udgangspunkt ikke noget længere.

Bodeling hvis man ikke er gift

Formuefællesskabet gælder kun ved ægteskab og ikke, hvis I er ugifte samlevende. Det betyder, at hvis I går fra hinanden eller den ene af jer dør, skal I ikke dele noget. I vil omvendt heller ikke modtage noget fra den anden, hvis han eller hun skulle gå bort. Kun hvis der er oprettet et testamente, kan I ændre på dette.

I praksis kan det være problematisk, da mange ugifte samlevende indretter sig, som hvis de havde formuefællesskab. Et eksempel på dette er, hvis I optager fælleslån til bil eller lign., som kun står i din partners navn. Det resulterer i, at du ikke har krav på bilen hvis din partner efterfølgende går bort eller I forlader hinanden. Samtidig vil du stadig være forpligtet til at skulle betale af på fælleslånet.

Hvis I beslutter jer for at være ugifte samlevende, er det derfor klogt også at aftale, om I ønsker at jeres individuelle formuer skal holdes adskilt eller om I vil leve i et ægteskabslignende forhold:

  • Ønsker I at holde formuerne adskilt, skal I også være opmærksomme på, at alle lån optages individuelt.

  • Ønsker I et ægteskabslignende forhold er det vigtigt at alle de formuer, værdier og genstande, som I får ind i forholdet, registreres I begge jeres navne. Herudover skal I også overveje, om I vil testamentere jeres formuer til hinanden, hvis den ene af jer går bort. Dette gøres med et testamente for ugifte samlevende.

Testamente for ugifte samlevende med fællesbørn

Testamente for ugifte samlevende med særbørn

Testamente for ugifte samlevende uden børn