Ægtepagt om særeje

Hvordan får jeg særeje?

Når I bliver gift, får I automatisk formuefællesskab, også kendt som delingsformue og tidligere kendt som fælleseje. Formuefællesskab betyder helt overordnet, at I som ægtefæller skal dele jeres samlede formue ligeligt imellem jer, hvis ægteskabet ophører enten ved separation, skilsmisse eller død. I kan her læse om formuefællesskab og formuedeling.

Ved at oprette særeje ændrer (eller ophæver) man dette formuefællesskab, så man ikke skal dele alle sine ejendele og formue. Særeje oprettes ved, at ægtefællerne laver en såkaldt ægtepagt om særeje, som kan gælde for, enten alt hvad i hver især ejer, eller kun for  bestemte ejendele.

I nogle tilfælde er der også tale om tredjemandsbestemt særeje, hvor giveren af en gave eller arv bestemmer, at gaven eller arven skal være modtagerens særeje. Du kan læse mere om dette i vores særeje ved gave og arv.

Konsekvens af særeje

Særeje bliver især relevant, når ægtefæller skal separeres eller skilles, eller ved død. I modsætning til formuefællesskab, hvor jeres samlede formue som udgangspunkt deles ligeligt mellem jer i tilfælde af separation eller skilsmisse, vil I med særeje ikke skulle dele jeres formuer. I kan altså tage jeres respektive særejer med jer ved separation eller skilsmisse. Hvorvidt jeres formuer skal deles i tilfælde af dødsfald, afhænger af typen af særeje.

Typer af særeje

De to mest benyttede former for særeje er fuldstændigt særeje og kombinationssæreje. Selvom de to særejetyper begge giver ægtefællerne særeje, så er der væsentlige forskelle på dem.

Fuldstændigt særeje

Hvis I har fuldstændigt særeje, skal særejet ikke deles mellem jer i tilfælde af separation, skilsmisse eller dødsfald. Fuldstændigt særeje ændrer dog ikke ægtefællernes arveret. Det betyder, at den længstlevende ægtefælle stadig vil arve efter den ægtefælle, der først går bort. Hvis I har lavet en ægtepagt om fuldstændigt særeje, vil den længstlevende ægtefælle ikke kunne sidde i uskiftet bo med midler, der er særeje. Derfor skal boet skiftes ved dødsfald, det vil sige deles mellem arvingerne.

Eksempel:
Bertram og Anne er gift og har et fællesbarn Mathias. De opretter en ægtepagt med fuldstændigt særeje. Bertram har en formue på 1 mio. kr., mens Anne har en formue på 500.000 kr. Hvis Bertram og Anna bliver separeret eller skilt, vil de ikke skulle foretage formuedeling og vil kunne udtage deres respektive formuer. Hvis Bertram eller Anna går bort, vil der heller ikke ske formuedeling. Derimod vil den afdødes formue blive fordelt mellem dennes arvinger med halvdelen til ægtefællen og halvdelen til Mathias. 

Kombinationssæreje

Kombinationssæreje er en kombination af skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje. Den mest anvendte type af kombinationssæreje, er det ægtefællebegunstigende kombinationssæreje. Det er også den type kombinationssæreje I får, hvis I laver en ægtepagt om kombinationssæreje med Legal Desk.

Det der gør sig gældende for kombinationssæreje er:

1. I tilfælde af separation eller skilsmisse skal  jeres respektive formuer ikke deles med den anden ægtefælle.

2. I tilfælde af dødsfald bliver den afdøde ægtefælles formue til formuefællesskab, mens den længstlevende ægtefælles formue bliver fuldstændigt særeje. Den afdødes formue skal derfor deles ligeligt med længstlevende ægtefælle. Da den længstlevende ægtefælles formue er fuldstændigt særeje, vil denne ikke skulle deles med den førstafdøde ægtefælles arvinger.

Eksempel: Bertram og Anne er gift og har fællesbarnet Mathias. De opretter ægtepagt med kombinationssæreje. Bertram har en formue på 1 mio. kr., mens Anne har en formue på 500.000 kr. Ved separation eller skilsmisse vil de hver især udtage deres formue uden at dele. Hvis Bertram går bort vil Anne kunne udtage sin formue på 500.000 kr., mens der skal ske et skifte af boet efter Bertram. Da Bertrams formue på 1 mio. kr. nu er blevet formuefællesskab, vil halvdelen (500.000 kr.) skulle deles med Anne. Det vil betyde, at Bertram efterlader en formue (boslod) på 500.000, der skal fordeles som arv. Arven vil fordeles med halvdelen (250.000 kr.) til Anne og halvdelen (250.000 kr.) til Mathias. Det betyder, at at Anne samlet tager 1.250.000 kr.  (500.000 kr. + 500.000 kr. + 250.000 kr.) med sig ved Bertrams død.  

Skilsmissesæreje

Skilsmissesæreje minder på mange områder om kombinationssæreje og medfører kort sagt, at formuefællesskabet ophører og ægtefællerne dermed ikke skal dele deres ejendele ved skilsmisse. Denne form for særeje har dog en væsentlig ulempe, i det den kun gælder ved skilsmisse og ikke ved død. Hvis den ene ægtefælle skulle gå bort, vil der således stadig ske en ligelig bodeling af alle ejendele.

Du kan læse vores uddybende artikel om skilsmissesæreje her

Se hvordan Legal Desk virker 

Hvilken type særeje skal vi vælge?

Forskellen på fuldstændigt særeje og kombinationssæreje gør sig altså gældende i tilfælde af, at den ene ægtefælle går bort. Det er derfor især ønsket om, hvad der skal ske i tilfælde af, at den ene ægtefælle går bort, der er afgørende for, hvilken type særeje I skal vælge.

I de fleste tilfælde vil kombinationssæreje være den særejetype, der giver mest mening for ægtefæller, da de derved begunstiger hinanden mest muligt.

Tilfælde, hvor fuldstændigt særeje typisk vil være et bedre valg:

1. Børn fra tidligere forhold: Èn eller begge ægtefæller har børn fra tidligere forhold, og man ønsker at tilgodese disse børn på bekostning af ægtefællens del af arven.

2. Stor gæld: Den ene ægtefælle har en stor gæld. Man ønsker derfor, at ægtefællen med gæld skal arve mindst muligt, da arven ellers primært vil havne hos vedkommendes kreditorer.

Hvis ét eller begge af de ovenstående eksempler er aktuelle for jer, skal I også overveje at oprette et testamente, da en ægtepagt ikke bestemmer hvordan arven fordeles. Arvens fordeling vil i disse tilfælde ske efter reglerne i arveloven, eller et testamente, hvis et sådan er oprettet. Det kan også være relevant med et arveafkald.

Læs mere om arveafkald og testamenter her

Hvad kan være særeje? 

I kan selv bestemme, hvilke ejendele, aktiver eller beløb, der skal gøres til særeje i jeres ægtepagt, hvad enten det er et hus, en Lotto-gevinst eller en antik vase. I kan f.eks. vælge, at alt det, som I hver især ejer skal være særeje, eller at det kun skal være det, som I hver især har købt før jeres ægteskab der skal være særeje. I kan altså vælge at gøre bestemte ejendele, beløb eller aktiver til særeje.

Hvis det drejer sig om deling af pension ved skilsmisse eller separation, gælder der dog nogle andre regler for særeje, som du kan blive klogere på i vores uddybende artikel om, hvordan I laver en ægtepagt om deling af pension.

Det er også muligt at gøre gæld til særeje. Særejet kan både omfatte gæld, som I har stiftet inden I blev gift og gæld, som I respektivt stifter i fremtiden. I det tilfælde betyder det, at I kun skal dele jeres formuer i tilfælde af skilsmisse og altså derfor ikke “overtager” ægtefællens gæld.

Hvad kan særeje være? Læs mere her

Gør arv til særeje

Du kan også gøre arv til særeje, hvis du vil sikre, at din arv udelukkende går til dine børn eller arvinger, også selvom de har oprettet en ægtepagt med formuefællesskab. Dette bestemmes dog med et testamente og ikke en ægtepagt.

Du kan læse mere om, hvordan du kan gøre gaver eller arv til særeje her

Lav en ægtepagt med særeje med Legal Desk

I opretter jeres ægtepagt ved at udfylde vores online formular - det tager cirka 15 minutter. I formularen stiller vi jer en række spørgsmål, og først når I er tilfredse med jeres svar, bliver I sendt videre til betaling. Når I har betalt for jeres dokument, modtager I det straks. Herefter skal I begge underskrive ægtepagten, hvilket I nemt og sikkert kan gøre med NemID.

En ægtepagt skal altid tinglyses for at blive gyldig. I kan vælge selv at sørge for tinglysning af ægtepagt ved at følge denne vejledning - eller I kan vælge at lade os sørge for det. Uanset hvem der foretager tinglysningen, skal der betales et gebyr til det offentlige på 1.750 kr.